13 kommuner har nu over 45 procents stigning i ledigheden

Del artiklen:

Nye tal viser store forskelle på, hvor hårdt kommunerne rammes af ledighed. Det kan give nogle kommuner stort økonomisk øretæve.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Ledigheden i de enkelte kommuner udvikler sig markant forskelligt. Mens ledigheden i gennemsnit er steget med 35,7 procent fra 9. marts, har Vejen, Tårnby og Skive nu haft en stigning i arbejdsløsheden på over 50 procent.

Kommunerne med en markant højere ledighed end landsgennemsnittet risikerer et solid økonomisk øretæve, fordi deres udgifter vil vokse markant hurtigere end deres tilskud, og dermed risikerer det at skulle finde en del af pengene til ekstra dagpenge på andre velfærdsområder.

Læs også:
Forstå beskæftigelsestilskuddet på tre minutter

Se tallene for din kommune her

Ved klik på den enkelte kommune kan du ud over den procentvise stigning i ledigheden også se, hvor mange personer, der har tilmeldt og frameldt sig på Jobnet. Også det aktuelle ledighedstal fremgår.

Du kan læse flere detaljer og analyser af de seneste beskæftigelsestal på NB-Beskæftigelse.

Rettelse 15.4. kl. 15: I første udgave var kommuner og procenter ovenfor nogle andre, da de var baseret på tal fra den 13. april. Nu er teksten opdateret med tal og kommuner fra 14. april.