Stigende ledighed kan flytte milliardbeløb mellem kommuner

Del artiklen:
Thomas Boe, kommunaldirektør i Kolding Kommune.
Thomas Boe, kommunaldirektør i Kolding Kommune. - Foto: Kolding Kommune

Beskæftigelsestilskud straffer kommuner hårdt, hvis de rammes af coronakrisen – men giver store milliongevinster til andre.

Af Peter Risager, [email protected]

En række af de kommuner, som rammes hårdest af coronakrisen, vil oven i få et stort tab på det særlige beskæftigelsestilskud. Dermed vil det udskældte beskæftigelsestilskud forværre krisen i de hårdest ramte kommuner. Til gengæld vil de kommuner, som rammes let af coronakrisen, få en gevinst på beskæftigelsesområdet.

Coronakrisen skærper dermed den kritik, der har været af beskæftigelsestilskuddet for at skabe store skævheder mellem kommunerne. Systemet er aldrig før blevet afprøvet i en periode med kraftigt stigende ledighed. Men allerede nu tyder tallene på, at det vil øge skævheden yderligere.

Derfor ser det på ingen måde ud til, at alle kommuner bliver kompenseret for deres udgifter på coronakrisen, som finansminister Nicolai Wammen (S) ellers stillede danskerne i udsigt i sidste uge. Forskellene skabt af beskæftigelsestilskuddet kan tværtimod udløse store velfærdsbesparelser i en række kommuner.

Ekstraordinær situation

Risikoen for store skævheder mellem kommunerne får kommunaldirektør i Kolding Kommune, Thomas Boe, til at opfordre regeringen til at se på andre måder at kompensere:

”Fordi vi står i en så ekstraordinær situation, må det også være muligt at se på ekstraordinære løsninger” siger han.

Den vurdering en førende ekspert på området enig i. Hun understreger, at små udsving i ledigheden i forhold til landsdelen kan flytte store millionbeløb på tværs af kommunegrænserne.

Udsvingene er svære at spå om, men NB-Økonomis udregninger viser eksempelvis, at hvis ledigheden i Horsens stiger med 75 procent, mens den generelle ledighedsstigning i Landsdel Østjylland stiger med 50 procent, så vil det koste Horsens Kommune omkring 35 millioner kroner. Stiger ledigheden i Horsens omvendt med blot 25 procent, mens den i resten af landsdelen stiger med 50 procent, vinder Horsens 35 millioner kroner.

Kommunerne, som har en lille stigning i antallet af ledige i forhold til landsdelen, vil altså vinde store millionbeløb på coronakrisen, hvis man kompenserer med udgangspunkt i beskæftigelsestilskuddet. Det skaber derfor en stor uoverensstemmelse mellem faktiske udgifter til stigende ledighed og den statslige kompensation.

Kompenseres relativt til landsdelen

Forklaringen på, hvordan kompensationen for kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet rammer så skævt, skal findes i den måde, beskæftigelsestilskuddet er skruet sammen på.

Beskæftigelsestilskuddet fungerer på den måde, at staten dækker de faktiske udgifter til beskæftigelsesområdet for alle kommuner set under et i landsdelen. Herefter bliver pengene for landsdelen fordelt til de enkelte kommuner baseret på en fordelingsnøgle, som er bestemt af bruttoledigheden i 2018. Kæden går endnu længere tilbage, hvilket du kan læse mere om her.

Denne fordelingsnøgle har mødt kritik, fordi den har givet store tab til de store bykommuner, mens mange yderkommuner overkompenseres på beskæftigelsesområdet.

Læs også:
Nogle kommuner får over fire gange så meget i beskæftigelsestilskud pr. ledige som andre

Skævhederne på beskæftigelsestilskuddet skyldes, at systemet er skabt for at give kommunerne et incitament til at sikre en bedre udvikling i antallet af ledige end de øvrige kommuner i landsdelen. Kommuner med en bedre udvikling i ledigheden vil forenklet sagt få et relativt større tilskud i forhold til deres udgifter. Omvendt vil kommuner med en dårligere udvikling end landsdelen opleve den modsatte effekt.

Men systemet er ikke skabt til at håndtere en situation, hvor et pludseligt udefrakommende chok i økonomien har en væsentligt større påvirkning på kommunernes ledighed, end deres beskæftigelsesindsats har. Derfor vil kommuner med meget turisme eller produktion, som rammes hårdt, straffes for en ‘dårlig’ beskæftigelsesindsats, fordi ledigheden her stiger markant. Omvendt vil kommuner med brancher, der i mindre grad rammes, blive belønnet for en ‘god’ beskæftigelsesindsats, fordi antallet af ledige stiger mindre end i de omkringliggende kommuner.

Derfor vil kommuner med en lille stigning i ledigheden overkompenseres, mens kommuner med en stor stigning i ledigheden underkompenseres.

Rimelig kompensation

Thomas Boe foreslår derfor overfor NB-Økonomi, at staten i stedet kompenserer kommunerne for deres faktiske udgifter:
”A-kasserne indrapporterer antallet af forsikrede ledige hver uge, så de nøjagtige tal er tilgængelige. Det må derfor være muligt at lave en mere rimelig løsning end beskæftigelsestilskuddet”.

Hans kommune mærker sammen med de øvrige kommuner i trekantsområdet allerede en stor stigning i arbejdsløsheden, fordi produktionsvirksomhedernes ordrebøger står tomme, hvilket har ført til afskedigelser i mange af områdets store virksomheder.

Han understreger dog, at såfremt Kolding Kommune kommer hurtigere tilbage til normalen end andre, står de også klar til at hjælpe trængende kommuner.

Beskæftigelsestilskuddet indeholder et særtilskud til kommuner, som skulle hjælpe kommuner, der har en særlig høj udvikling i ledigheden i forhold til landsdelen som helhed. Den er dog bagudrettet, og vil derfor først kompensere for ledighedsudviklingen som følge af coronakrisen i 2022.

Det har dog længe været aftalt, at man med en ny udligningsreform skulle afskaffe beskæftigelsestilskuddet. Hvis regeringen derfor lykkes med at gennemføre en udligningsreform, som skal gælde fra 2021, vil denne opgørelsesmetode afskaffes allerede fra næste år, og særtilskuddet vil derfor ikke kompensere de ramte kommuner.

Vil du vide mere om, hvordan beskæftigelsestilskuddet er skruet sammen, så læs med herunder:

Læs også:
Forstå beskæftigelsestilskuddet på tre minutter