Sådan rammes kommunernes likviditet af manglende forældrebetaling

Del artiklen:

I sidste uge ville Astrid Krag ikke svare på, hvad det betød for kommunernes likviditet at pause forældrebetalingen. NB-Økonomi kan i dag offentliggøre tallene.

Af Peter Risager, Researcher, [email protected]

Langt de fleste kommuner kommer ikke i problemer på kassebeholdningen, hvis forældrene ikke skal betale for skole- og dagtilbud under coronakrisen, hvor børnene er sendt hjem. Der er dog få kommuner såsom Roskilde, Allerød og Holstebro, der kan blive pressede på likviditeten.

Det viser beregninger foretaget af NB-Økonomi. Opgørelsen er blevet relevant, efter Venstre har foreslået, at forældrene ikke skal betale for skole- og dagtilbud, mens børnene er sendt hjem. Det gælder alt fra vuggestuer til efterskoler, som er en stor udgiftspost for mange familier.

I forslaget lægges der op til, at kommunerne ikke skal stå med regningen på længere sigt, men at staten på et tidspunkt vil godtgøre kommunerne for den manglende forældrebetaling.

I et spørgsmål til Social- og Indenrigsministeriet spurgte Ellen Trane Nørby (V) i sidste uge, om alle kommuner har tilstrækkelig likviditet til at håndtere 4, 6 eller 8 uger uden forældrebetaling. Til det spørgsmål kunne social- og indenrigsministeren blot opgive den samlede likviditet for alle kommuner, som altså er 45 milliarder kroner.

Nu kan NB-Økonomi vise, at alle kommuner har den fornødne likviditet til at dække et midlertidigt ophold i forældrebetalingen.

Som kortet afslører er der dog kommuner, som enten grundet høje forældrebetalinger eller lav likviditet, kan blive presset af en sådan ordning. En manglende betaling i otte uger kan nemlig koste over 10 procent af likviditeten for 17 kommuner.

Kun en midlertidig regning

Til NB-Økonomi siger Ellen Trane Nørby (V), at spørgsmålet er stillet for at sikre, at kommunerne i første omgang ville have mulighed for at opgive forældrebetalingen uden at blive presset på likviditeten.

Hun understreger, at regningen for dette forslag i sidste ende ikke skal ligge hos kommunerne, men at staten skal dække udgiften til de manglende forældrebetalinger. Derfor er det blot et spørgsmål om, hvorvidt alle kommuner kan modstå at mangle pengene i kommunekassen, indtil staten kan refundere det.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun er tilfreds med svaret fra Social- og Indenrigsministeriet, siger Ellen Trane Nørby, at der som sådan ikke blev svaret på spørgsmålet, men at hun forstår, at regeringen i disse dage under coronakrisen arbejder under stort tidspres.

Beregningen skal tages med forbehold

Når man ser på de kommunale tal i både Danmarkskortet og den nedenstående tabel, er de ikke 100 procent præcise. Det skyldes, at der i art 7.2 i kommunernes budgetter, som dækker over forældrebetalinger, også indgår tilskud til søskende og friplads. Der findes derfor ikke en isoleret budgetpost, som udelukkende dækker over forældrebetalingen.

Samtidig fandt vi for Læsø og Jammerbugt nogle ekstraordinært lave værdier til forældrebetaling, som tyder på, at der er en fejl i de kommunale budgetter på dette område.

Trods forbeholdene bekræfter Kommunernes Landsforening, at tallene giver en ret god indikation om, hvor meget kommunerne hvert år modtager fra forældrebetaling.

Se tallene for alle kommuner i tabellen herunder: