Mere dansk musik i radioen skal hjælpe kunstnerne

Del artiklen:
Kulturministeren møder opbakningen til sin opfordring om at spille mere dansk produceret musik fra radiostationerne og foreningen Spil Dansk, hvorfra fotoet af den danske musiker Agnes Obel stammer.
Kulturministeren møder opbakningen til sin opfordring om at spille mere dansk produceret musik fra radiostationerne og foreningen Spil Dansk, hvorfra fotoet af den danske musiker Agnes Obel stammer. - Foto: Pressefoto Spil Dansk

Radiokanalerne vil i den kommende tid skrue op for andelen af dansk musik og præsentere initiativer, som kan fremme danskproduceret musik og øge kunstnernes indtjening.

Af Lene Vind, [email protected]

Kulturminister Joy Mogensen (S) opfordrer musik- og radiobranchen til at støtte dansk musikliv ved at skrue op for andelen af danskproduceret musik, så kunstnerne tjener flere penge fra rettighedsmidlerne.

Musikbranchen har opfordret til at komme kriseramte musikere i møde, og mandag stillede Morten Messerschmidt (DF) spørgsmålet til kulturminister Joy Mogensen om, hvilke initiativer hun vil tage under coronakrisen for at sikre, “at danske radioer – herunder især Danmarks Radio – spiller så meget danskproduceret som muligt, så coda/gramex går til danske kunstnere m.v.?” 
Ministeren svarede med handling, for samme dag mødtes kulturminister Joy Mogensen via Skype med foreningen Spil Dansk og repræsentanter for danske radiostationer – DR, Radio4, Radio LOUD, Bauer Media og Danske Medier. På mødet opfordrede ministeren til samarbejde om at sikre mere dansk musik i radioen i den kommende tid. DR går nu i gang med at skrue op for den danske musik og flere radioaktører følger trop.

”Mere dansk musik i radioen kan forhåbentlig hjælpe med eksponeringen af danske kunstnere og give et økonomisk bidrag i form af rettighedsmidler til de afspillede kunstnere i en tid, hvor de ikke kan komme ud på landets koncertsteder. Det, håber jeg, kan være en lille hjælp i den udfordrende situation,” siger Joy Mogensen.

Kulturministeren sagde efterfølgende, at hun er glad for opbakningen fra radiostationerne, og den positive samarbejdsånd, hun har mødt fra foreningen Spil Dansk.

Skruer op for dansk musik

DR vil fra i dag onsdag 25. marts og to uger frem øge andelen af dansk musik på P3 og P4 til 80 procent (mod 49 procent i dag). Derudover vil DR skrue op for den danske musik på P5, P6 Beat og P8 Jazz. 

Flere radioaktører, heriblandt de kommercielle radioer, Radio4 og Radio Loud (som starter 1. april) vil i den kommende tid ligeledes skrue op for musikken og præsentere initiativer, som kan fremme dansk musik. Kulturministeriet vil være i løbende dialog med radioaktørerne om dette i løbet af den kommende tid.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her