77 kommuner får nedsat selskabsskatteudligning til 45 procent

Del artiklen:
Ærø er en af fem kommuner, som har mindre end 300 kroner i indtægter fra selskabsskat - og nu vil regeringen reducere udligningen for små selskabsskatteindtægter.
Ærø er en af fem kommuner, som har mindre end 300 kroner i indtægter fra selskabsskat - og nu vil regeringen reducere udligningen for små selskabsskatteindtægter. - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Ny analyse viser, at regeringens ændring af udligning af selskabsskat er mere vidtgående end hidtil beskrevet. Det rammer især fattige kommuner.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringens forslag til ændret udligning af selskabsskat rammer de 77 kommuner med lave indtægter på selskabsskat langt hårdere end hidtil antaget.

Det har hidtil været den gængse opfattelse, at ændringen i udligning alene gav en lavere udligningsbetaling for kommuner med indtægter over gennemsnittet, men nu viser nye data fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO’s udligningsafdeling, at forslaget er langt mere vidtgående.

Kommuner med færre indtægter fra selskabsskatter end gennemsnittet har hidtil fået 50 procent i udligning af det, som de lå under gennemsnittet målt pr. indbygger. Nu viser det sig, at de kommuner i fremtiden kun får 45 procent i udligning.

Det har hidtil være opfattelsen også i NB-Økonomis dækning, at den eneste ændring var, at kommuner med indtægter over gennemsnittet kun skulle betale 45 procent i udligning af den del af deres selskabsskatteindtægter, som lå mellem gennemsnittet og 150 procent af gennemsnittet. Den asymmetri ville medføre en ubalance i systemet, og det har været antagelsen, at den regning skulle fordeles mellem kommunerne efter bloktilskudsnøglen.

Men nu viser BDO’s udregninger, at hele modellen vender modsat. Asymmetrien opstår, fordi alle under gennemsnittet kun får 45 procent, mens en del af kommunerne over gennemsnittet skal betale 50 procent af den del af deres selskabsskat, som ligger over 150 procent.

Dermed bliver der et overskud i ordningen, som så fordeles til alle kommuner efter folketal. Derfor får de kommuner, som betaler til selskabsskatteudligningen, en del af deres egne penge tilbage. Helt præcist får de 21 bidragsydere på den måde tilbagebetalt knapt 30 millioner kroner, og det er vel at mærke penge, som kommer oven i den rabat, som de får fra den foreslåede lempeligere udligning af selskabsskat.

Regeringen har ikke givet ukorrekte oplysninger – men heller ikke ruttet med sandheden

En gennemgang af regeringens materiale og svar til de politiske partier viser, at regeringen ikke har givet ukorrekte oplysninger. Men som med så mange andre informationer om udligningen er de formuleret på en måde, så man skal kende facit for at forstå teksten. Populært sagt har regeringen heller ikke på dette punkt ruttet med sandheden.

Om den nye selskabsskatteudligning hedder det eksempelvis:

“Flere virksomheder placerer sig i en industriklynger inden for en enkelt kommune Det skal den enkelte kommune kunne understøtte. Regeringen ønsker derfor at justere selskabsskatteudligningen,” hedder det. 

Og om den konkrete ændring skriver regeringen i sit oplæg: 

“Knækket fastsættes til 50 procent over landsgennemsnittet. Kommuners indtægter fra selskabsskat, der ligger under knækket, udlignes med 45 procent og med 50 procent for indtægter over knækket.”

Altså ikke et ord om, at de fattigste kommuner i relation til selskabsskatter får mindre i udligning – og den sproglige formulering har skabt en bred forståelse af, at det alene var betalerne af udligning som slap lidt billigere, og at de oven i købet selv skulle betale en del af rabatten.

Afklaringen af, at regeringen reelt nedsætter udligningen af selskabsskatten for de fattigste kommuner, ændrer ikke på de fremlagte tal for den samlede effekt af reformen.