Sådan påvirkes kommunernes økonomi af de nye boligkriterier

Del artiklen:
Borgmester Jesper Frost Rasmussen fra Esbjerg og Torben Hansen fra Randers i interview med TV2 efter de torsdag fremlagde BedreBalances krav til en udligningsreform for Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen fra Esbjerg og Torben Hansen fra Randers i interview med TV2 efter de torsdag fremlagde BedreBalances krav til en udligningsreform for Folketingets Social- og Indenrigsudvalg. - Foto: BedreBalance

Se her, hvor meget hver kommune vinder eller taber på den nye opgørelse af boligkriterierne i regeringens udligningsreform.

Af Peter Risager, Researcher, [email protected]

Regeringen ligger i udligningsreformen op til at ændre de to socioøkonomiske kriterier, der beskriver udgiftsbehovet på boligområdet.

Kriteriet “udlejede beboelseslejligheder” erstattes af “billig privat udlejning”, og “familier i bestemte boligtyper” erstattes af kriteriet “almene boliger”. Begge kriterier lægges under de socioøkonomiske kriterier, som i alt kommer til at udgøre 34,5 procent af landsudligningen.

Se i tabellen her, hvad ændringerne betyder for udgiftsbehovet, og hvordan de påvirker kommunens samlede udligningseffekt: