Sådan flyttes millioner til indvandrerkommuner

Del artiklen:
Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp (S) får 42 millioner kroner ekstra i kommunekassen, hvis regeringen gennemfører en fordobling af kriterievægten på antal indvandrere og efterkommere.
Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp (S) får 42 millioner kroner ekstra i kommunekassen, hvis regeringen gennemfører en fordobling af kriterievægten på antal indvandrere og efterkommere. - Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Særligt kommunerne på den københavnske vestegn står til at vinde stort på indvandrerændringerne i regeringens udligningsreform.

Af Peter Risager, Researcher, [email protected]

Fordoblingen af kriterievægten for det socioøkonomiske kriterie “antal indvandrere og efterkommere” trumfer effekten af halveringen af udlændingeudligningen.

Derfor giver regeringens udligningsreform flere penge til kommuner med mange indvandrere og efterkommere, selvom udlændingeudligningen blev halveret.

Den samlede effekt giver en gevinst til 19 kommuner og et tab til 79 kommuner. Det skal understreges, at tallene viser den isolerede effekt og ikke tager højde for ændringen i den særlige kompensationsordning.

Se her, hvad den samlede effekt af de to ændringer betyder for alle landets kommuner, og benyt søgefeltet til at se tallene for din kommune.

Den første tabel viser effekten i alt, mens den næste tabel viser effekten pr. indbygger.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

Med udgangspunkt i regeringens udleverede materiale “Regeringens udspil til udligningsreform – teknisk gennemgang”, står der i tabel 1 oplyst, at det de socioøkonomiske udgiftsbehov går fra en vægtning på 33,5 procent til 34,5 procent af det samlede udgiftsbehov. Det skal dog bemærkes, at vægtningen er 33,25 procent nu, og at de 33,5 procent afspejler den lille stigning, der ville ske fra næste år. Samme sted er det opgivet, at kriteriet “antal indvandrere og efterkommere” går fra en vægtning på 3 procent til 6 procent. 

I den nuværende udligning giver dette kriterie derfor et samlet udgiftsbehov på 3,6 milliarder. Dette tal er fundet ved at se på det samlede udgiftsbehov på 368 milliarder, som først ganges med 0,3325 for at finde det samlede udgiftsbehov til de socioøkonomiske udgifter. Derefter ganges med 0,03 for at finde udgiftsbehovet til “antal indvandrere og efterkommere”.

Det giver følgende tal:

Nuværende vægtning: 368.857.900.000*0,3325*0,03= 3.679.357.560 kroner
Foreslået vægtning: 368.857.900.000*0,345*0,06=7.635.358.530 kroner

I svar nummer 74 fra Social- og Indenrigsministeriet den 17. februar 2020 til folketingets partier har regeringen opgjort udgiftbehovskriterier for hver kommune i hvert af de 17 socioøkonomiske kriterier. 
Den samlede kriterieværdi for hele landet på antal indvandrere og efterkommere er 504.343. Det er et fald på lidt over 2000 i forhold til den nuværende opgørelsesmetode, hvilket afspejler, at au pairs ikke længere tæller med i kriteriet. 

Med de to tal har vi fundet udgiftsbehovet pr. kriteriehit:

7.635.358.530/504.343= 15.139 kroner. 

Med udgangspunkt i svar 74 har vi fundet hver kommunes udgiftsbehov ved at gange med udgiftbehovet pr. kriterieit – både før og efter ændringen. Forskellen i de to tal har vi ganget med 95% for at få udligningseffekten, og derefter er tallet fordelt ud på indbyggertal for at finde den gennemsnitlige stigning i udgiftsbehov pr. indbygger. Gevinsten per indbygger fratrukket den gennemsnitlige gevinst pr. indbygger giver så omfordelingseffekten. Denne har vi sammenlignet med effekten af halveringen af udlændingeudligningen, som regeringen har offentliggjort 29. februar, kort tid efter Venstre indtrådte i forhandlingerne. 

Når omfordelingseffekten af ændringen af kriterievægtningen lægges sammen med effekten af halveringen af udlændingeudligningen, giver det den samlede effekt af udligningsreformen på indvandrerområdet.