Indvandrerkommuner får flere penge trods S-indrømmelse til Venstre

Del artiklen:

Selvom Venstre præsenterede halveringen af udlændingeudligningen som en politisk sejr, giver en ændret kriterievægt flere penge til indvandrere.

Af Peter Risager, Researcher, [email protected]

Efter halveringen af udlændingeudligning giver det fortsat flere udligningskroner i regeringens foreslåede udligningsreform at have mange indvandrere og efterkommere i kommunen.

Godt nok er udligningspuljen til udlændinge og efterkommere halveret fra 5,2 milliarder til 2,6 milliarder. Til gengæld ligger der et andet sted i reformen en ændring af udgiftsbehovet til udlændinge og efterkommere fra 3,7 milliarder til 7,6 milliarder. Denne pulje stiger altså med 3,9 milliarder kroner og overgår dermed det fald, som kommer fra halveringen af udlændingeudligningen.

Forklaringen skal findes under de socioøkonomiske kriterier i landsudligningen. Her hedder kriterie nummer 10 af i alt 17 kriterier “Antal indvandrere og efterkommere”. Regeringen har i det udsendte materiale om reformen gjort opmærksom på, at kriteriet er justeret til, at au pairs ikke længere opgøres under dette kriterie.

Markant mere bemærkelsesværdigt er det dog, at vægtningen af kriteriet er steget fra at udgøre tre procent af det socioøkonomiske udgiftsbehov til nu at udgøre seks procent, hvilket hverken understreges eller forklares.

Med et samlet socioøkonomisk udgiftsbehov på 122,6 milliarder, som stiger til 127,2 milliarder, betyder forskellen fra tre til seks procent, at udgiftsbehovet i dette kriterie stiger med 3,9 milliarder kroner. Halveringen af udlændingeudligningen giver blot en effekt på 2,6 milliarder kroner. Det skal dog bemærkes, at de to tal ikke er direkte sammenlignelige, da det ene er et udgiftsbehov, og det andet er faktisk omfordeling.

Alligevel bliver den kommunale effekt af halveringen af udlændingeudligningen trumfet af ændringen på kriterievægten. Det betyder, at kommunerne med mange indvandrere og efterkommere får flere udligningskroner fra regeringens foreslåede reform.

Flere udligningskroner til Hovedstaden

NB-Økonomi har beregnet effekten af ændringen i kriterievægtningen sammenlignet med den ligelige fordeling efter bloktilskudsnøglen, og har dermed fundet omfordelingseffekten af ændringen. Regeringen har selv offentliggjort effekten af halveringen af udlændingeudligningen for hver kommune. Dermed kender vi den samlede omfordelingseffekt af de to ændringer.

Denne samlede omfordelingseffekt gavner 19 kommuner – særligt København og kommunerne på Københavns vestegn – men koster for landets resterende 79 kommuner.

Eksempelvis betyder ændringen, at Københavns Kommune alene på udlændingeområdet står til at få 88 millioner kroner ekstra som en samlet effekt af de to ændringer. Fra halveringen af udlændingeudligningen taber de ifølge regeringens egne tal 210 millioner. Til gengæld vinder kommunen 298 millioner kroner på, at vægtningen af det socioøkonomiske kriterie stiger. Det giver Københavns Kommune en samlet gevinst på 88 millioner kroner, svarende til 140 kroner pr. indbygger.

Det skal understreges, at tallene viser den isolerede effekt og ikke tager højde for ændringen i den særlige kompensationsordning.

Her kan du se, hvad den samlede effekt er for hver kommune – både i alt og i kroner pr. indbygger.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

Med udgangspunkt i regeringens udleverede materiale “Regeringens udspil til udligningsreform – teknisk gennemgang”, står der i tabel 1 oplyst, at det de socioøkonomiske udgiftsbehov går fra en vægtning på 33,5 procent til 34,5 procent af det samlede udgiftsbehov. Det skal dog bemærkes, at vægtningen er 33,25 procent nu, og at de 33,5 procent afspejler den lille stigning, der ville ske fra næste år. Samme sted er det opgivet, at kriteriet “antal indvandrere og efterkommere” går fra en vægtning på 3 procent til 6 procent. 

I den nuværende udligning giver dette kriterie derfor et samlet udgiftsbehov på 3,6 milliarder. Dette tal er fundet ved at se på det samlede udgiftsbehov på 368 milliarder, som først ganges med 0,3325 for at finde det samlede udgiftsbehov til de socioøkonomiske udgifter. Derefter ganges med 0,03 for at finde udgiftsbehovet til “antal indvandrere og efterkommere”.

Det giver følgende tal:

Nuværende vægtning: 368.857.900.000*0,3325*0,03= 3.679.357.560 kroner
Foreslået vægtning: 368.857.900.000*0,345*0,06=7.635.358.530 kroner

I svar nummer 74 fra Social- og Indenrigsministeriet den 17. februar 2020 til folketingets partier har regeringen opgjort udgiftbehovskriterier for hver kommune i hvert af de 17 socioøkonomiske kriterier. 
Den samlede kriterieværdi for hele landet på antal indvandrere og efterkommere er 504.343. Det er et fald på lidt over 2000 i forhold til den nuværende opgørelsesmetode, hvilket afspejler, at au pairs ikke længere tæller med i kriteriet. 

Med de to tal har vi fundet udgiftsbehovet pr. kriteriehit:

7.635.358.530/504.343= 15.139 kroner. 

Med udgangspunkt i svar 74 har vi fundet hver kommunes udgiftsbehov ved at gange med udgiftbehovet pr. kriterieit – både før og efter ændringen. Forskellen i de to tal har vi ganget med 95% for at få udligningseffekten, og derefter er tallet fordelt ud på indbyggertal for at finde den gennemsnitlige stigning i udgiftsbehov pr. indbygger. Gevinsten per indbygger fratrukket den gennemsnitlige gevinst pr. indbygger giver så omfordelingseffekten. Denne har vi sammenlignet med effekten af halveringen af udlændingeudligningen, som regeringen har offentliggjort 29. februar, kort tid efter Venstre indtrådte i forhandlingerne. 

Når omfordelingseffekten af ændringen af kriterievægtningen lægges sammen med effekten af halveringen af udlændingeudligningen, giver det den samlede effekt af udligningsreformen på indvandrerområdet.