STAR-krav udløser it-regning på en kvart mia. kr.

Del artiklen:
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S): Loven skal følges, ikke ændres. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S): Loven skal følges, ikke ændres. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

En praksisændring fra STARs side udløser en regning på op mod 250 mio kr. hos Udbetaling Danmark, men praksisændringen har kun betydning for 1.000 pensionisters pension.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Måden, man beregner 1.000 menneskers pension, er på vej til at koste skatteyderne en kvart milliard kroner at gennemføre. 

Det store beløb skyldes, at STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, i juli 2018 udsendte en såkaldt vejledning om, hvordan Udbetaling Danmark skal genberegne pensionen, når der sker ændringer i en pensionists forhold – typisk fordi en ægtefælle går på pension eller dør. 

Vejledningen brød med hidtidig praksis, og den kom, netop som Udbetaling Danmark havde fået færdigudviklet et nyt it-system til at håndtere pensionsudbetalinger. Og den ændring, STAR kræver, lyder måske ikke omfattende, men den griber dybt ind i selve systemets kerne.

Og derfor skal det nye it-system intet mindre end ”bygges om”; det er det udtryk, Udbetaling Danmark har anvendt i advarende breve til Beskæftigelsesministeriet.

Regning til kommunerne

KL, Udbetaling Danmark og skiftende beskæftigelsesministre har gennem to år prøvet at tale sig til rette om sagen, men i sidste måned slog den nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fast, at STARs vejledning skal følges, og Udbetaling Danmark skal gå i gang med at omprogrammere it-systemet og indtil videre manuelt omberegne pensionerne.

Hvor regningen efterfølgende vil ende, er ikke afklaret, men i sidste ende bliver den naturligvis betalt af skatteyderne, enten via statsskatten eller kommuneskatten. Kommunerne skal i første omgang betale for it-systemet, men vil eventuelt kunne kræve såkaldt DUT-kompensation – forkortelse for Det Udvidede Totalbalanceprincip – af staten. I efterårets aftale om kommunernes økonomi kunne KL og regeringen ikke enes om andet, end at man skal have ”en dialog” om sagen.

 Dialog i økonomiaftalen

Sagen begynder, da STAR 2. juli 2018 meddeler, at den måde, Udbetaling Danmark hidtil har håndteret pensionsberegningen på, er forkert. Tidligere gjorde man det, når en pensionists forhold ændrede sig – for eksempel at ægtefællen gik på pension – at man genberegnede både folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for resten af året. Men den går ikke, afgjorde STAR, for grundbeløbet er kun afhængigt af pensionistens egne arbejdsindtægter, så det skal man lade være, som det er. Og da alt afhængigt af hvor på året, pensionistens arbejdsindkomst falder, kan denne praksisændring betyde, at en pensionist skal have flere eller færre penge.

Hele regelsættet er ret nyt; det kaldes kalenderårsmodellen og blev vedtaget i 2014, og formålet med det var at få et system, som både var enklere at administrere for myndighederne og lettere at forstå for borgerne. De første år arbejdede Udbetaling Danmark med en fortolkning af loven, som man troede, at der var enighed om, men det var der så ikke, viste det sig med STAR’s vejledning i juli 2018.

Urimelig fortolkning

Der følger nu en længere periode med korrespondance mellem Udbetaling Danmark og Beskæftigelsesministeriet. I marts 2019 skriver daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Udbetaling Danmarks bestyrelsesformand, Københavns overborgmester Frank Jensen (S), at man altså skal følge loven, som STAR fortolker den:

”Det har indtil videre været en lang, svær og omfangsrig proces med at finde en hensigtsmæssig løsning på de administrative udfordringer med kalenderårsmodellen. Det er nødt til at blive løst nu,” skriver ministeren.

Man skønner på dette tidspunkt, at ændringen vil få konsekvenser for 3.500 pensionister. De, som har fået for meget, skal ikke betale pengene tilbage, mens de, som har fået for lidt, skal have en efterbetaling.

Frank Jensen svarer kort efter ministeren, at Udbetaling Danmark ikke synes, STAR’s fortolkning er rimelig:

”(D)en nye fortolkning afviger fra lovens hensigt om en mere enkel og automatisk sagsbehandling af pension,” hedder det, og Udbetaling Danmark-formanden gør samtidig opmærksom på, at den samlede regning kan løbe op i 262 millioner kroner – til it og til ansættelse af nye sagsbehandlere, som indtil videre skal håndtere sagerne manuelt, indtil en it-løsning er på plads.

Regeringen står fast

Det får dog ikke regeringen til at ændre holdning, og det hjælper ikke, at pensionisternes interesseorganisation Ældre Sagen i juli foreslår ministeriet, at man laver loven om, så man bare lovliggør Udbetaling Danmarks hidtidige praksis; en praksis man var fuldt tilfreds med og fandt i overensstemmelse med intentionerne bag kalenderårsmodellen.

I februar i år spørger Udbetaling Danmark så en sidste gang regeringen, om den er helt sikker på, at den vil udløse en udgift på en kvart milliard kroner for ret få pensionisters skyld; i et brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) gør man op, at man er nået frem til, at ændringen kun får konsekvenser for 1.000 pensionister, og de samlede omkostninger vil ligge i intervallet 171 til 251 millioner kroner.

Og Peter Hummelgaard er helt sikker. I et brev af 27. februar til Udbetaling Danmarks formand skriver han, at han gerne vil ”kvittere for orienteringen om, at bestyrelsen forventer, at praksisændringeme kan være systemunderstøttet fuldt ud fra 1. januar 2022, herunder at bestyrelsen har besluttet at afsætte midler i budgettet for 2020 og 2021 til implementeringen.”

Han tilføjer, at Udbetaling Danmark prøver at nedbringe omkostningerne ”så meget som muligt – naturligvis under hensyntagen til pensionisternes retssikkerhed” og henviser til, at Udbetaling Danmark tidligere har skønnet at kunne spare nogle penge ved at anvende “digitale hjælpeværktøjer”.