Ny analyse skaber tvivl om udligningsreform fordeler penge korrekt

Del artiklen:

Ny analyse fra udligningseksperterne i Dataproces viser, at nogle kommuner underkompenseres kraftigt i forhold til de udgifter, som fire centrale kriterier skulle afspejle.

Af Arne Ullum, [email protected]

En ny omfattende analyse fra udligningseksperterne hos konsulentfirmaet Dataproces skaber tvivl om regeringens udligningsreform fordeler pengene mellem de danske kommuner retfærdigt i forhold til kommunernes faktiske udgifter.

Konsulentfirmaet har beregnet, hvor præcist fire socioøkonomiske kriterier rammer de faktiske udgifter, og det varierer fra niveauet “roulette” til en forklaringsgrad på 80 procent.

NB-Økonomi har vægtet de fire analyser sammen for at få et samlet billede af, hvilke kommuner som ifølge analysen er over- og underkompenseret. Billedet er generelt, at Vestegnskommunerne og de store bykommuner er overkompenseret, mens mange land- og yderkommuner er underkompenseret.

Analysen er udarbejdet for Hjørring Kommune, og her siger økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Leif Johannes Jensen:

“Man må erkende, at de socialøkonomiske paraplykriterier ikke i tilstrækkelig grad fanger udviklingen i udgifterne til førtidspension, og det skaber store skævheder mellem kommunerne. En hurtig gennemgang af alle landets kommuner viser tydeligt, at det især er kommuner, der befinder sig i kort afstand til København, som har de laveste udgifter til førtidspension pr. borger i den erhvervsaktive alder, og at det er yderkommunerne, som har de højeste udgifter til førtidspension.”

Eksperterne i Dataproces understreger i deres analyse, at de ikke har haft adgang til alle data fra Finansieringsudvalgets arbejde, ligesom der her er benyttet såkaldte simple regressionsanalyser.

“Det bedste ville have været, hvis regeringen havde bedt Finansieringsudvalget udarbejde analyser, som så kritisk på, om det foreslåede udligningssystem løser opgaven med at give en retvisende vurdering af kommunernes udgiftsbehov, men det har de ikke gjort,” siger Leif Johannes Jensen.

“Derfor sidder politikerne og forhandler i blinde på et forældet grundlag, og det kan medføre meget store skævheder i Danmark.”

Reform hviler på gamle data og analyser

Den reform, som politikerne i disse uger sidder og forhandler i Finansministeriet, bygger i vid omfang på analyser udarbejdet i 2012, som er det seneste år, man har testet udligningssystemet med omfattende regressionsanalyser. 

Finansieringsudvalget afleverede ganske vist en rapport i 2018, men her havde politikerne givet udvalget et relativt smalt kommissorium, og derfor var det primært områder relateret til beskæftigelsestilskud og omlægningen af refusioner for overførsler, som blev vurderet.

Men netop kriterierne relateret til førtidspensionsområdet – som er de fire, Dataproces har testet – var i fokus i 2018-rapporten. Alligevel når Dataproces, som du kan se i en selvstændig artikel her på NB-Økonomi, frem til, at de fire kriterier samlet set har en relativ dårlig evne til at forklare størrelsen af de udgifter, som de skulle give et billede af.

Det får Hjørring Kommune til at opfordre partierne til at droppe centrale dele af refusionsreformen, som betød, at kommunerne siden 2016 har skullet betale 80 procent af udgifterne til førtidspension og langvarige kontantydelser.

“Når udligningssystemet er så dårlig til at fange kommunernes udgiftsbehov, så mener vi, at det ville være bedre at ændre systemet, så kommunerne kun skulle betale forførtidspension de første to år, og at staten herefter refunderede hele udgiften,” siger Leif Johannes Jensen.

Hvis politikerne følger det råd, så vil det ifølge beregninger fra Hjørring Kommune flytte 3,1 millarder kroner fra hovedstadskommunerne og de større bykommuner til land- og yderkommuner.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger er det kun Enhedslisten og til dels SF, som er indstillet på, at staten skal betale en større del af udgifterne til overførselsudgifterne. Partierne bag reformen i 2016 ønskede netop, at kommunerne skulle have et økonomisk incitament til at forebygge og undgå, at stadig flere borgere kom på varig offentlig forsørgelse.