Analyse: Lækket notat er faktuelt forkert på tre afgørende punkter

Del artiklen:
Finansminister Nicolai Wammen (S). (Arkivfoto)
Finansminister Nicolai Wammen (S). (Arkivfoto) - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Læk af internt notat truer igen udligningsforhandlingerne. Læs her, hvorfor central del af notatet er faktuelt forkert og fejlvurderer effekter for tre Venstre-kommuner.

Af Arne Ullum, [email protected]

Forhandlingerne om en reform af den kommunale udligning er ramt af nye problemer efter en artikel i Jyllands-Posten onsdag aften. En person med adgang til regeringens interne notater fra udligningsforhandlingerne havde lækket en beskrivelse af partiernes positioner.

Det skete angiveligt med det formål at udstille, at Venstre har forsøgt at fremme bestemte Venstre-kommuners interesser. Præcis det, som Venstre har kritiseret Socialdemokratiet hårdt for.

En gennemgang af fakta viser imidlertid, at notatets konklusioner og antagelser for tre ud af fem såkaldte “vigtige Venstre-kommuner” er faktuelt forkerte. Derudover afslører kalenderen, at notatet ikke afslører noget fra forhandlingerne, fordi det er skrevet inden forhandlingerne kom rigtigt i gang.

Men det ændrer ikke på, at lækket har skabt en ny politisk krise i forhandlingerne om en udligningsreform. Det skyldes ikke mindst, at lækket kommer mindre end en uge efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) meget klart tog afstand fra en hemmelig S-plan om at skade Venstre gennem læk af oplysninger fra forhandlingerne.

null

NB-Økonomi har gennemgået det faktuelle forhold vedr. notatet, og det viser, at det angiveligt blot er embedsmændenes opsummering af partiernes udsagn i den offentlige debat.

For det første er notatet opdateret 26. februar. Et kig i kalenderen viser, at Venstre på det tidspunkt ikke var gået i gang med de egentlige forhandlinger med regeringen, som først blev indledt med et kort opstartsmøde lørdag 29. februar omkring frokosttid.

Dernæst er det påfaldende, at notatet bortset fra to mindre forhold (grænsependlere og små ø-kommuner) alene nævner de tre krav, som Venstres meldte offentligt ud relativt tidligt i forløbet.

De tre krav er:
 

  • En reduktion af udlændingeordningen som anbefalet af det særlige Finansieringsudvalg med 2,6 milliarder kroner og ikke kun 900 millioner, som regeringen foreslår i sin reform.
  • Øget incitament til vækst, beskæftigelse og skattekonkurrence.
  • Tilføre ekstra penge til udligningssystemet.

Embedsmændene konstaterer efter den korte oplistning af Venstres krav, at “ovenstående kan bl.a. bidrage til at vende gevinster til mindre tab for de store bykommuner (Odense, Ålborg, Århus) og reducere gevinster/øge tab til vestegnskommuner.”

Rent logisk må det være effekten af en større reduktion af udlændingeordningen, som der tales om her, idet øgede finansieringstilskud ikke kan tage penge fra nogen kommuner.

Forholdet vedr. grænsependlere er et gammelkendt problem, som består i, at de sønderjyske grænsekommuner ikke får andel i skatten fra tyske grænsependlere på samme måde, som hovedstadskommunerne får fra de svenske grænsependlere.

Denne problemstilling, som ifølge Aabenraa Kommunes egne opgørelser koster kommunen omkring 50 millioner kroner om året, har hidtil være løst gennem de årlige tilskud fra den særlige paragraf 16-pulje. Det andet forhold vedr. små ø-kommuner har ligelededes været kendt i flere år og har blandt andet medført en særbevilling til Læsø Kommune i 2019 og 2020.

Her er de kommuner, V-krav gavner

Rent substantielt vil de oplistede Venstrekrav derfor særligt gavne:
 

  • De små selvstændige ø-kommuner, Læsø, Ærø, Samsø og Fanø samt grænsekommunerne i Sønderjylland, hvilket primært vil sige Aabenraa og i mindre grad Tønder og Haderslev kommuner. Ingen af de fire ø-kommuner er ledet af en borgmester fra Venstre, mens alle de tre grænsekommuner har en V-borgmester.

  • Kravet om øget motivation til vækst, beskæftigelse og skattekonkurrence er svær at sætte kommunenavne på, men det kan være en indikation af, at Venstre vil have udligningsgraden fra især de rige nordsjællandske kommuner sat ned. Venstre sidder kun på borgmesterposten i to af de nordsjællandske kommuner, som er domineret af konservative og til dels socialdemokratiske borgmestre.
  • Alle kommuner med færre udlændinge end gennemsnittet. Det vil – som du kan læse i dagens artikel her på NB-Økonomi – i praksis sige alle andre kommuner end de store bykommuner og Vestegnen. 

I den sammenhæng hedder det i notatet, at “et sigte for Venstre være at vende tab til gevinster/øge gevinster for vigtige Venstrekommuner (Åbenrå, Frederikssund, Stevns, Varde, Lemvig).”

Noget tyder på, at notatet ikke er skrevet af embedsmænd med dyb indsigt i teknikken bag regeringens forslag til udligningsreform. Det skyldes, at netop Stevns, Frederikssund og Lemvig ikke får en krone ud af den ændrede udlændingeudligning, fordi hele deres gevinst – som NB-Økonomi skrev i går – modregnes i deres kompensation.

Derudover er det bemærkelsesværdigt, at notatet staver alle kommuner med ‘å’ i navnet forkert. Aarhus, Aalborg og Aabenraa kommuner staver alle deres navn med ‘aa’ og ikke med ‘å’, hvilket fagfolkene i Social- og Indenrigsministeriet normalt altid husker.

Fakta er en ting – politik noget andet

Uagtet at notatet hverken indeholder oplysninger fra forhandlingerne eller omtaler de faktuelle effekter af Venstres krav korrekt, så har det allerede medført en afbrydelse af forhandlingerne om en udligningreform.

“Det er en finansminister, der fuldstændig har mistet grebet om en meget vigtig forhandling. Han er ikke på nogen måde i stand til at skabe et rum, hvor man kan diskutere politik, tværtimod kan vi konstatere, at han er med til at få fabrikeret notater, som både er forkerte, men som også forpester forhandlingsmiljøet,” siger Venstres finanspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen, til DR.