Ti kommuner kan betale udligningsregning med nuværende skatteindtægter

Del artiklen:
Det er langt fra givet, at Københavns overborgmester Frank Jensen skal ud at spare på grund af udligningsreformen. Regnskabstal viser, at det forventede tab kun udgør 27 procent af kommunens gennemsnitlige overskud de seneste tre år
Det er langt fra givet, at Københavns overborgmester Frank Jensen skal ud at spare på grund af udligningsreformen. Regnskabstal viser, at det forventede tab kun udgør 27 procent af kommunens gennemsnitlige overskud de seneste tre år - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

En fjerdedel af de kommuner, som står til at tabe på regeringens forslag til udligningsreform, kan betale regningen alene fra det nuværende overskud på det skattefinansierede resultat.

Af Peter Risager, Researcher, [email protected]

Næsten hver fjerde af de 38 kommuner, som står til at tabe på regeringens foreslåede udligningsreform, kan dække deres tab alene ved at reducere deres skattemæssige overskud efter drift og anlæg.

Med udgangspunkt i styringsnøgletal fra analyseinstituttet VIVE og regeringens seneste udmeldte effekter for hver kommune, har NB-Økonomi beregnet, hvor stor en andel ekstraregningen til udligning udgør af de skattefinansierede resultater som et gennemsnit over de seneste tre år.

Eksempelvis udgør Høje-Taastrups forventede udligningstab på 15,3 millioner kroner blot 16 procent af kommunens gennemsnitlige skattefinansierede resultat over de seneste tre år. Dermed vil kommunen fortsat have et overskud på 1.576 kroner pr. indbygger efter udgifterne til udligning er betalt.

Overborgmester Frank Jensen (S) i København har ligesom mange af de øvrige kommuner med tab advaret om konsekvenserne af udligningsreformen.

Men et nærmere kig på tallene viser, at København har haft et gennemsnitligt skattefinansieret overskud på 3.515 kroner pr. indbygger, og dermed svarer det forventede udligningstab på 966 kr. pr. borger blot til 27 procent af overskuddet.

Horsens: Vi har afdraget gæld

Umiddelbart burde borgerne i Horsens være trygge, selvom kommunen står til at tabe 351 kroner pr. indbygger på udligningen, fordi kommunen de seneste tre år har haft et skattefinansieret resultat efter drift og anlæg på 849 kroner.

Men så enkelt er det ifølge borgmester Peter Sørensen (S) ikke. Han påpeger, at kommunen har været tvunget til at have et overskud for at afdrage på en gæld, som er 34 procent højere pr. indbygger en resten af landet, og samtidig har kommunen også en likviditet under landsgennemsnittet.

“Vi er tvunget til at spare op for få råd til børnehaver, klimasikring og veje og andre investeringer,” siger Peter Sørensen.

Han kan ikke sige noget præcist om effekten, hvis Horsens får et tab på udligningen.

“Det er ganske urimelig at vi står til at tabe 32 millioner, men skulle det blive virkeligheden, vil jeg lave ny økonomisk plan. Hvordan det udmøntes, kan jeg ikke svare på – men når dagen er omme, så mangler vi 32 millioner og det er jo desværre ofte velfærdsområderne, det rammer,” siger borgmesteren.

Hørsholm har underskud og taber stort på udligning 
Værre står det til hos mange af de nordsjællandske kommuner.  Her står tabet på udligningen til  langt at overstige kommunernes skattefinansierede resultat.
 Eksempelvis får Hørsholm Kommune en ekstraregning på 2.747 kroner pr. indbygger til udligningen, og går dermed fra et gennemsnitligt skattefinansieret overskud på 50 kroner pr. indbygger til et underskud på 2.697 kroner. 

Samtidig har Hørsholm en likviditet efter kassekreditreglen i 2019 på 1.406 kroner pr. indbygger, hvilket er meget lavt. Det gør det altså meget svært at se, hvordan kommunen skal opretholde det nuværende serviceniveau uden at hæve skatterne.  
Se alle 10 kommuner, hvor udgifterne til udligning ikke overstiger det skattefinansierede overskud her:

Note: Bemærk at Furesø har en særlig konstruktion, som påvirker det skattefinansierede resultat. Årsagen er, at kommunen får et særligt tilskud frem til 2021 på cirka 80 millioner kroner om året som kompensation for den såkaldte Brixtoftegæld, som kommunen årligt afdrager med cirka 120 mio. kr. Men i og med at tilskuddet indregnes i det skattefinansierede resultat og gældsafviklingen ikke gør det, så er tallene for Furesø ikke retvisende.

FAKTA – Sådan har vi gjort: Fra analyseinstituttet VIVE har vi taget de kommunale styringsnøgletal over kommunernes skattefinansierede resultat ekskl. jordforsyning. For at få et retvisende billede uden årlige udsving har vi taget et gennemsnit af tallene for 2017, 2018 og 2019. Det skal bemærkes, at vi for 2017 og 2018 har taget det endelige resultat, mens vi for 2019 blot har haft adgang til det budgetterede tal. 

Dette tal viser kommunernes gennemsnitlige resultat over de seneste tre år efter anlægsudgifter, men før jordforsyning. 

Det kommunale driftsresultat har vi sammenlignet med den kommunale effekt af den foreslåede udligningsreform efter halveringen af udlændingeudligningen. For de kommuner, som har et positivt overskud fra det skattefinansierede resultat, men en negativ effekt fra udligningen, har vi beregnet, hvor stor en andel udligningsudgifterne udgør af kommunens skattefinansierede resultat. 

For alle kommuner har vi beregnet det samlede skattefinansierede resultat efter effekten fra udligningen. 

Likviditeten for hver kommune har vi ligeledes fundet fra VIVE analyseinstitut. Denne er værd at holde øje med, da den afgør, hvor længe en kommune kan have et negativt skattefinansieret resultat.

Ændring 3. marts 15.43: Tilføjet afsnit under tabel med Furesø Kommune.