Krag sikrer Lejre 10 millioner kroner ved fastsættelse af beløbsgrænse

Del artiklen:
Det helt store smil var fremme, da Astrid Krag var blevet valgt om ministerposten var hjemme. Hun er valgt i Køge og Lejre. Nu viser det sig, at begge kommuner står til at slippe påfaldende godt fra udligningsreformen.
Det helt store smil var fremme, da Astrid Krag var blevet valgt om ministerposten var hjemme. Hun er valgt i Køge og Lejre. Nu viser det sig, at begge kommuner står til at slippe påfaldende godt fra udligningsreformen. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har fastsat en beløbsgrænse på en påfaldende måde for sin egen valgkreds i Lejre Kommune. Kommunen bliver dermed ramt mindre hårdt end tilsvarende kommuner af forslaget til udligningsreform.

Af Arne Ullum, [email protected]

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har på en påfaldende måde sikret endnu en kommune i sin valgkreds en årlig tocifret milliongevinst ved – i sit forslag til udligningsreform – at fastsætte en beløbsgrænse i de komplicerede regler bag kommunal udligning .

Det drejer sig om Lejre Kommune, som kan glæde sig over et årligt såkaldt kompensationstilskud på 10,1 millioner kroner. Kommunen får alene pengene, fordi ministeren har fastsat en beløbsgrænse, så Lejre netop kommer ind under den attraktive kompensationsordning. Dermed bliver den socialdemokratiske kommune i ministerens egen valgkreds mindre hårdt ramt af regeringens målsætning om at tage fra de rige kommune og give til de fattige.

Sagen er bemærkelsesværdig, fordi ministeren dermed har fastsat i alt fire beløbsgrænser på en måde, så netop de to kommuner i hendes egen valgkreds – Køge og Lejre – bliver helt eller delvist skånet for effekten af ministerens eget forslag til udligningsreform.

Astrid Krag afviser klart kritikken:

”Regeringens udspil skal sikre, at vi udligner mere og på en mere retfærdig måde, hvor vi holder hånden stærkere under de mest trængte kommuner. Det er useriøst at spekulere i, at jeg skulle have sikret min egen valgkreds en særlig gevinst. Lejre Kommune er blandt de ti kommuner, der står til at bidrage mest i regeringens udspil til udligning. Den ene dag kan man læse i avisen, at jeg er for hård ved Lejre, og nu spekuleres der i det omvendte,” siger hun.

Sådan bliver Køge og Lejre markant bedre behandlet end andre

Regeringens stort anlagte reform af den kommunale udligning har især to grupper af tabere.

Den ene gruppe er yderkommunerne i hovedstadsområdet såsom Stevns og Frederikssund, der på trods af relativt lave indkomster lider tab på grund af nedlæggelsen af hovedstadsudligningen og en markant favorisering af de socialdemokratiske Vestegnskommuner – blandt andet ved tildeling af penge fra den særlige hovedstadspulje.

Egentlig hører Køge også med i samme gruppe som Stevns og Frederikssund, og kommunen stod da også til at tabe omkring 53,5 millioner kroner på reformen. Men kommunen bliver reddet af, at social- og indenrigsministeren har fast hele tre kriterier for tildeling af penge fra den særlige hovedstadspulje, så Køge lige præcis opfylder kravene for at få udbetalt 71,8 millioner kroner. Dermed ender Køge med en samlet gevinst på 18,2 millioner kroner.

Læs også:
Minister sikrer valgkreds millioner ved at lægge tre kriterier, så Køge præcist opfylder dem

Den anden gruppe af markant taberkommuner er dem, regeringen har kaldt de rige kommuner med et beskatningsgrundlag markant over gennemsnittet.

Udover de traditionelle rige nordsjællandske kommuner som Gentofte og Rudersdal, så rammer det regeringen selv har kaldt “Robin Hood reformen” også kommuner som Gribskov, Greve og Solrød, som alle har et beskatningsniveau markant over landsgennemsnittet.

Egentlig hører Lejre Kommune også med til denne gruppe, fordi kommunen med et beskatningsgrundlag på 216.668 kroner pr. indbygger ligger pænt over gennemsnittet i Danmark på 196.800 kroner.

Men kommunen bliver delvist reddet af, at social- og indenrigsministeren ved fastsættelsen af grænsen for en særlig kompensationsordning har sat grænsen til 220.000 kroner – altså lige over Lejres 216.658 kroner. Det sikrer, at Lejres tab på 39 millioner kroner bliver nedsat med 10,1 millioner kroner, så kommunen kun taber 28,9 millioner kroner.

Professor: ‘Tallene er ikke faldet ned fra himlen’

Det er umuligt at bedømme, hvorvidt Astrid Krag og regeringen er ude i gedulgt ærinde i sit udspil til udligningsreform. Det mener professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve.

”Der kan udmærket være en indre logik i den måde, som regeringen har skruet udligningsreformen sammen på. Tallene og metoderne er jo ikke faldet ned fra himlen. Men hvad der reelt er sket, kan vi ikke bedømme nu på et sagligt grundlag”, siger Bent Greve til NB-Økonomi.

Han opfordrer kraftigt regeringen til at fremlægge al baggrundsmateriale i forhold til udligning. 
 ”Regeringen bør fremlægge alle sine analyser, metoder og kriterier åbent. Det er nødvendigt med transparens, for at alle kan forstå, hvad det handler om. Alle skal kunne forstå de overordnede mål og metoder i udligningen, ellers er det svært at skaffe politisk opbakning,” siger Bent Greve og fortsætter:

”Regering og embedsmænd bør bruge nogle objektive og gennemskuelige kriterier i forhold til udligning. Altså for eksempel gennemsnitsindkomster. Kriterier som nøje afspejler de faktiske udgifter, som kommunerne har. Ellers er det svært at forklare og forsvare, hvad man gør.” 

Derfor er beløbsgrænsen for Lejre påfaldende

Den særlige beløbsgrænse for kommuner, som kan få varig kompensation er bemærkelsesværdig af flere grunde.

For det første har regeringen ikke givet nogen analytisk begrundelse for, hvorfor grænsen er sat til netop 220.000 kroner.

Der findes to grænser i ordningen.

En for kommuner med et lavt beskatningsgrundlag, som maksimalt kan tabe 0,15 procent af kommunens beskatningsgrundlag på reformen. Den grænse er sat til 91,46 procent af landsgennemsnittet svarende til 180.000 kroner eller 8,54 procent under landsgennemsnittet.

Umiddelbart ville det være logisk, at grænsen for højt beskatningsgrundlag, hvor kommunerne ikke længere får nogen varig kompensation, var sat symmetrisk rundt om gennemsnittet. Det ville svare til cirka 108,54 procent, hvilket ville svare til 213.607 kroner eller 215.000 kroner, hvis man ville runde af til nærmeste halvrunde tal.

Grænsen er sat til 220.000 kroner, og den eneste kommune i hele Danmark, som får gavn af den beslutning, er Lejre.

Ministerens valgkreds har dermed fået ialt 81,9 millioner kroner ekstra som følge af ministeriets valg af beløbsgrænser.

Ifølge Astrid Krag er valget af kriterier et politisk valg:

“Det vil altid være et politisk valg, hvor sådan en grænse for tab skal sættes. Vi har valgt at sætte den, hvor vi finder det rimeligt, mens den tidligere regering politisk valgte, at alle kommuner, der led tab, skulle kompenseres. Der er intet fagligt belæg for at gøre det på den måde, NB Økonomi beskriver som logisk.”

Hvor er symmetrien henne?

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh ville det normale være, at de to beløbsgrænser for kompensationen var symmetriske om gennemsnittet. Det ville ifølge professoren være den foretrukne model for sådan et kriterie, fordi det er enkelt og forståeligt. ”Man kunne godt forestille sig, at der var en saglig begrundelse for ikke at vælge symmetri, eksempelvis fordi kommunerne ikke er symmetrisk fordelt omkring gennemsnittet. Men hvis det kun er en kommune, Lejre, som kommer med i ordningen, så er det mindre sandsynligt, at der er en saglig begrundelse,” siger Per Nikolaj Bukh til NB-Økonomi. Han kalder valget af kriterie for påfaldende men påpeger at det er helt legitimt, hvis ministeren syntes at Lejre har et særligt behov. ”Det der gør det særligt er, at man fremfor at argumentere for det som et legitimt politisk valg, så forsøger man at pakke det ind som et analytisk begrundet valg. Og så bør man fremlægge de analyser,” siger han.