Nyt rod i materiale til politikere: Beskrivelse af hovedstadspulje ændret i det skjulte

Del artiklen:
Regeringen har igen haft rod i sine svar til de politiske partier. Beskrivelsen af en række kriterier, som har givet blandt andet Køge Kommune stor ekstrabeløb er gengivetforskelligt i en række forskellige svar.
Regeringen har igen haft rod i sine svar til de politiske partier. Beskrivelsen af en række kriterier, som har givet blandt andet Køge Kommune stor ekstrabeløb er gengivetforskelligt i en række forskellige svar.

Regeringen har ændret i oplysninger om omstridt hovedstadspulje uden at oplyse partierne om det. Ændringen har ifølge regeringen ikke ændret på tilskud til kommunerne, men har gjort det sværere for offentligheden at gennemskue den pulje, som har sikret den største kommune i ministers valgkreds 72 millioner.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen har ændret afgørende i beskrivelsen af kriteriet for at få støtte fra den omdiskuterede hovedstadspulje på 405 millioner til særligt fattige kommuner efter offentliggørelsen af sit udspil til en reform af den kommunale udligning. 

Det er sket, uden at regeringen har oplyst partierne om ændringen. Faktisk har regeringen blot oplyst, at der var tale om en “udvidet version”, selvom der ifølge en professor åbenlyst er tale om en ændret version.

Netop fastsættelsen af kriterierne for at få støtte fra hovedstadspuljen har vakt offentlig debat, fordi kriterierne betyder, at den største kommune i social- og indenrigsminister Astrid Krags (S) valgkreds i Køge har fået 71,8 millioner kroner, mens den konservative Høje-Taastrup Kommune på Vestegnen kun får 28,2 millioner kroner.

Ifølge Social- og Indenrigsministeriet er der ikke ændret i beregningen bag fordelingen af pengene, som ifølge ministeriet “hele tiden været, som det er detaljeret beskrevet i notat udsendt til partierne 17. februar.”

Beskrivelsen af den omstridte pulje i det pågældende faktaark fra 17. februar er væsentligt anderledes end den orientering, som partierne hidtil havde fået, men ifølge ministeriet er “det er helt normalt, at der først finder en overordnet præsentation sted, og at der derefter svares detaljeret.” 

Ifølge det omtalte faktaark fra 17. februar, var der alene tale “en udvidet version” i forhold til de tidligere svar. Men ifølge professor i økonomistyring Per Nicolaj Bukh fra Aalborg Universitet er der ikke tale om en udvidet version, men en ændret version.

“Hvis der havde været talte om en ”udvidet” beskrivelse, ville det have betydet, at der blev givet en mere omfattende beskrivelse. Det er der ikke tale om. Beskrivelsen er givet en anden form; kriteriet har andre egenskaber og er simpelthen anderledes. Derfor er det en ”ændret” beskrivelse.” siger han. “I fald der skulle være tvivl om, hvad de ord betyder kan jeg anbefale, at en kommunikationsrådgiver slår op i Den Danske Ordbog.”
Sådan har regeringen ændret på kriteriet i det skjulte

En detaljeret gennemgang af materialet til partierne viser, at regeringen stik imod sædvane har ændret beskrivelsen af puljen på afgørende punkter uden at orientere partierne om det.

Da partierne var til teknisk gennemgang mandag 3. februar fik de, ifølge de udleverede slides, oplyst, at:

“Det er en forudsætning for tilskud, at kommunens beskatningsgrundlag er under 199.800 kr. pr. indbygger, og provenu fra selskabsskat er under 3.000 kr. pr. indbygger.”

Hermed ville Høje Taastrup, der ifølge den årlige tilskudsudmelding fra Social- og Indenrigsministeriet i 2020 har en indtægt fra selskabsskat på 5.429 kroner pr. indbygger, slet ikke kunne få penge fra puljen.

I de kommende dage kom der en intens debat om, hvorvidt regeringen med påfaldende stor præcision havde sikret penge til S-kommuner. Men fire dage senere, 7. februar, sendte ministeriet en tabel til partierne, hvoraf det fremgik, at Høje-Taastrup får 28,2 millioner fra den særlige hovedstadspulje.

Det stemmer åbenlyst ikke med oplysningen fra mandagen om, at “det er en forudsætning for tilskud, at kommunens provenu fra selskabsskat er under 3.000 kr. pr. indbygger.”

Alligevel gentager regeringen fire dage senere, 11. februar: “Det er en forudsætning for tilskud, [….] at provenu fra selskabsskat pr. indbygger er under en grænse på 3.000 kr. pr. indbygger.”

Men i det svar er grænsen for det maksimale beskatningsgrundlag pr. indbygger pludseligt steget fra 199.800 kroner til 200.0000 kroner. Dette har dog ingen praktisk betydning, udover at det nye mere runde beløb virker mindre påfaldende i forhold til, at grænsen er sat, så Køge Kommune lige præcis får tilskud. Fakta viser dog, at det er den eneste gang, regeringen har brugt tallet 200.000 kroner.

Så skifter indholdet igen efter seks dage. 17. februar oplyser regeringen i et såkaldt faktaark, at det alene er et krav for at få penge fra puljen, at “kommunens beskatningsgrundlag er mindre end 199.800 kroner pr. indbygger”. Dermed er Høje-Taastrup nu også ifølge kriterierne med i kredsen af kommuner, som kan få støtte.

Men nu optræder selskabsskatten på en ny måde, idet der for første gang optræder en helt ny bestemmelse, som siger:

“Hvis en kommunes provenu fra selskabsskat er over 3.000 kr. pr. indbygger beregnet som et gennemsnit over tre år, tæller det som -1 i den samlede sum over kriterier. Kriteriet tæller således negativt”.

Hvis man har over 3.000, får man altså et mindre tilskud, omkring 550 kr. mindre pr. indbygger.

Ministeriet afviser al kritik

Social- og Indenrigsministeriet afviser kritikken i et svar til NB-Økonomi.

I bl.a. slides til teknisk gennemgang har der været tale om præsentation på et mere overordnet niveau som led i en oversigt over hovedelementerne i regeringens udspil. Her er niveauet for selskabsskat nævnt som en af flere forudsætninger for tilskud, men det har aldrig været en enkeltstående forudsætning. Efterfølgende har partierne spurgt ind til, hvordan det teknisk opgøres, og det er der svaret på. Det er helt normalt, at der først finder en overordnet præsentation sted, og at der derefter svares detaljeret. Høje Taastrup Kommune har i regeringens udspil hele tiden stået til at få del i puljen, som det også fremgår af tabel offentliggjort den 12. februar, da kommunen opfylder flere af de øvrige beskrevne kriterier,” hedder det.

Ministeriet understreger, at de forskellige svar vedrørende grænsen for beskatningsgrundlag ikke har nogen praktisk betydning.

“For så vidt angår det maksimale beskatningsgrundlag kan Social- og Indenrigsministeriet oplyse, at der i nogle notater er rundet op fra 199.800 kr. til 200.000 kr. Det har ingen konsekvenser, da der ikke er nogen hovedstadskommuner, der har et beskatningsgrundlag i det spænd,” hedder det i svaret. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her