Minister sikrer valgkreds millioner ved at lægge tre kriterier, så Køge præcist opfylder dem

Del artiklen:
Social- og indenrigsminister Astrid Krag har fastsat ikke bare en men tre afgørende beløbsgrænser, så den største kommune i ministerens valgkreds får 71,8 millioner kroner i støtte. Ministeren afviser, at der er nogen sammenhæng.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag har fastsat ikke bare en men tre afgørende beløbsgrænser, så den største kommune i ministerens valgkreds får 71,8 millioner kroner i støtte. Ministeren afviser, at der er nogen sammenhæng.

Sagen om tre subjektive valgte beløbsgrænser i regeringens udligningsreform er angiveligt mere omfattende. Tre kriterier er lagt præcist, så Astrid Krags valgkreds Køge får 71,8 millioner kroner. Se baggrunden her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Den socialdemokratiske kommune Køge har grund til at glæde sig over kommunens såkaldte socioøkonomiske data og skattegrundlag. NB-Økonomi kan i dag påvise, at kommunen på hele tre områder lige præcis rammer indenfor de værdier, som social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har fastsat for de kommuner, som skal dele 405 millioner kroner.. 

Dermed får Køge Kommune, som iøvrigt er den største kommune i ministerens valgkreds, 71,8 millioner kroner.

Berlingske kunne onsdag afdække, hvordan grænsen for beskatningsgrundlag for overhovedet at få penge fra den særlige hovedstadspulje er sat til 199.800 kroner pr. borger, hvilket lige præcis er højt nok til at Køge opfylder kriteriet, mens Københavns Kommune lige præcis ikke opfylder kriteriet.

Hvis København havde fået adgang til puljen, så ville kommunen angiveligt have opfyldt ét kriterie og dermed have fået grundsatsen pr. indbygger, som ville svare til mere end halvdelen af puljen på 405 millioner kroner. Dermed ville alle de øvrige kommuner rundt regnet have fået halveret deres tilskud.

Men det har ifølge ministeren ikke haft nogen indflydelse. Astrid Krag afviser  overfor Berlingske, at regeringen har forsøgt at holde København ude af puljen, og at man altid kan “diskutere grænserne”.

Og det er et faktum, at netop den diskussion om grænserne er faldet rigtig heldigt ud for Køge. Tallene afslører, at Køge kun får penge fra puljen, fordi to af de kriterier, som bestemmer hvor mange penge kommunen skal have, er sat lige præcis sådan, at kommunen lige opfylder kriterierne. 

Og det er vigtigt, hvor mange af de fire kriterier, som en kommune opfylder, fordi det afgør, hvor mange kroner man får pr. indbygger.

Køge opfylder to kriterier, og det giver kommunen 1.177 kroner pr. indbygger i tilskud svarende til 71,8 millioner kroner.

Selvom ministeren over for Berlingske erkender, at man altid kan “diskutere grænserne”, så afviser hun også, at det har haft nogen betydning, at hun selv er folketingskandidat i Køge-kredsen.

“Den spekulation kan jeg klart afvise. Jeg er også opstillet i Lejre, der skal bidrage mere til udligningen med vores udspil. Køge får tilskuddet, fordi kommunen lever op til kriterierne for udsatte hovedstadskommuner,” skriver Astrid Krag i et svar til Berlingske.

Lejre Kommune villle iøvrigt slet ikke kunne komme i nærheden at puljen, fordi kommunens beskatningsgrundlag er markant over grænsen.

Her er de to kriterier, som Køge lige præcis opfylder

Hovedstadspuljen er konstrueret på den måde, at kommunerne kun kan komme i betragtning til penge fra den, hvis beskatningsgrundlaget er under 199.800 kroner.

Herefter får kommunerne cirka 550 kroner pr. indbygger for hvert af følgende kriterie, som kommunen opfylder:

• Andel af udlændinge pr. indbygger over 2 pct. (alt tyder på, at regeringen har regnet med 20 procent – altså at der er gledet et nul ud i tallet. To procent vil stort set alle kommunerne kunne opfylde).
• Andel af almene boliger pr. indbygger over 12 pct.
• Tabte leveår i forhold til middellevetid for 65+ årig i forhold til indbyggertallet over 47 pct.
• Tabte leveår i forhold til middellevetid for 65+ årig i forhold til indbyggertallet over 90 pct.

Køge opfylder kravet om almene boliger, fordi kommunen lige præcis har 12,09 procent almene boliger målt som andel af folketallet. Det svarer til, at kommunen ikke ville have opfyldt kriteriet, hvis man havde haft 57 færre almene boliger. De 57 boliger sikrer kommunen et årligt tilskud på cirka 36 millioner kroner.

Mens Køge kan glæde sig over, at kommunen lige slap med i kriteriet, så gælder det ikke for den konservative borgmester Michael Ziegler i Høje-Taastrup. Kommunen har 11,3 procent almene boliger som andel af folketallet, og dermed mister kommunen omkring 27 millioner kroner, fordi andelen af almen boliger ligger 0,7 procent for lavt.

Men heldet for Køge stopper ikke ved grænsen for beskatningsgrundlag og andelen af almene boliger.

Middelelevtiden i kommunen er lige præcis sådan, at kommunen har 47,3 procent såkaldte tabte leveår, og dermed opfylder kommunen kriteriet om mindst 47 procent. Det sikrer kommunen knapt 36 millioner kroner ekstra.

Det skal bemærkes, at kolonnen med antallet af kriterier, de enkelte kommuner opfylder, er udregnet ud fra den præmis, at kriteriet om andelen af udlændinge udløses ved 20 og ikke ved 2 procent.

Begrundelsen er dels, at alle tallene stemmer med 20 procent, dels at 2 procent ikke giver nogen mening, da alle kommuner i realiteten opfylder det krav. Det skal understreges, at tvivlen om kriteriet for udlændinge ikke påvirker udregningen af, at Køge på de to kriterier for almene boliger og tabt levetid lige præcis når indenfor de fastsatte grænsen.

NOTE:
NB-Økonomi spurgte onsdag formiddag Social- og indenrigsministeriet om kriteriet for andel af udlændinge, men det har ikke været muligt at få et svar inden deadline torsdag.