Ministerium beklager nyt fejlagtigt svar til partier i udligningsforhandlinger

Del artiklen:
Social- og indenrigsminister Astrid Krag må nu endnu en gang bide i det sure æble og erkende, at hendes ministerium har udleveret misvisende tal til Folketingets partier.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag må nu endnu en gang bide i det sure æble og erkende, at hendes ministerium har udleveret misvisende tal til Folketingets partier. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Regeringen hævder i svar til partierne, at kriterie om nomadebørn ikke har udviklet sig skævt. Men nu må ministerium igen erkende, at man har udleveret misvisende tal.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen har sendt et svar til de politiske partier i forhandlingerne om en reform af den kommunale udligning, som er lodret forkert.

Efter NB-Økonomi mandag morgen kontaktede Social- og Indenrigsministeriet om de misvisende tal, erkendte ministeriet kort efter middag, at svaret er forkert.

“Dette er en beklagelig menneskelig fejl, og vi har lavet nyt svar til partierne, som vi sender over i eftermiddag,” siger afdelingschef Torben Buse fra Social- og Indenrigsministeriet.

Det fejlbehæftede svar handlede om, hvorvidt “kriteriet for børn, der er flyttet mere end 3 gange over en kommunegrænse de facto er blevet skævt til fordel for områder med geografisk små kommuner.”

NB-Økonomi afdækkede allerede i september, hvordan opgørelsen af antallet af nomadebørn er blevet skævt, fordi der er færre flytninger over en kommunegrænse i sammenlagte kommuner, som er blevet markant større geografisk end de ikke sammenlagte kommuner.

Da kriteriet blev indført i 2012 med virkning fra 2013, var det hensigten, at kriteriet skulle sikre land- og yderkommuner 400 millioner kroner i ekstra udligning. Men det skete aldrig, fordi antallet af nomadebørn faldt drastisk i provinsen. Årsagen er angiveligt den helt åbenlyse, at de fleste kommuner i provinsen blev markant større på grund af kommunesammenlægninger ved strukturreformen, mens især kommunerne i hovedstaden forblev geografisk små.

Derfor har sammenlagte kommuner haft et markant fald i antallet af nomadebørn, mens de ikke sammenlagte kommuner primært i hovedstaden har haft et meget lille fald. Det fremgår af ‘Meddelelse om tilskud og udligning fra Indenrigsministeriet’.

Alligevel når regeringen via en tabel frem til, at kriteriet ikke har udviklet sig skævt.

“Andelen har været nogenlunde stabil for hele landet. Andelen har også været nogenlunde stabil for kommunerne under ét i Region Midtjylland. For kommunerne i Region Hovedstaden, hvor de fleste geografisk små kommuner findes, ses en svag tendens til fald i andelen, mens der omvendt ses en svag tendens til stigning i Region Sjælland, Syddanmark og Nordjylland,” hedder det.

Læs også:
Ikke sammenlagte kommuner vinder stort på lille detalje i udligningsreform

Både politiker og professor undrede sig

Spørgsmålet i denne sag er stillet af den radikale kommunalordfører Kathrine Olldag, og hun undrede sig i formiddag over regeringens svar, som hun ikke mener svarer på det, som hun rent faktisk spurgte om.

“Jeg forsøgte at få dem til at anerkende den skævhed, der er opstået mellem de sammenlagte og ikke sammenlagte kommuner og dernæst at forstå, hvordan den skævhed påvirker kommunerne. Det mener jeg godt, at man kan læse ud af spørgsmålet,” siger Olldag, som nu vil afvente det nye svar fra regeringen.

Som dokumentation for svaret fremlagde regeringen en tabel, som ifølge overskriften viser “Kriteriet for børn, som er flyttet meget som andel af antal 0-17 årige i 2013-2017, kommuner, pct. kommunefordelt.”

Umiddelbart skulle man tro, at tabellen angav andelen af samtlige 0-17 årige i kommunen, som har flyttet mere end tre gange, og som er omfattet af kriteriet. 

Men det kan simplethen ikke være tilfældet konstaterede professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh allerede i formiddags, inden ministeriet havde erkendt, at tallene var helt forkerte.

“De to vigtige ting er, at der siden 2013 er færre nomadebørn i sammenlægnings-kommuner relativt til ikke sammenlagte. Det er der. Og det har en konsekvens, som både er utilsigtet og forbavsende stor,” siger professoren, som imidlertid er ude af stand til at forstå, hvad det er for nogle tal, som regeringen har sendt til partierne og baseret sit svar på.
“Når man kigger ned i tabellen, som regeringen gengiver i sit svar, så får man det indtryk, at det er noget andet, de viser. Men hvad det andet er, ved vi ikke,” sagde han og beviste dermed, hvorfor han betragtes som en af landets førende eksperter på kommunal udligning,

Olldag forstod heller ikke tabellen

Kathrine Olldag forstod heller ikke tabellen.

“Jeg forstår ikke tabellen. Jeg troede det var mig, der var helt dum, men jeg er da glad for, at professoren heller ikke forstår det. Det er mærkeligt, når man med simple opslag kan se, at der har været en helt anden udvikling i antal nomadebørn som andel af det samlede antal børn i kommunerne,” sagde hun, inden det blev klart, at hun faktisk havde forstået fejlen ganske præcist.

Kathrine Olldag vil ikke nærmere kommentere troværdigheden i svaret, men siger blot:

“Vi må bide os fast indtil vi har fået de svar, vi har behov for at kunne tage stilling til noget så vigtigt som en reform af den kommunale udligning.”

Per Nikolaj Bukh siger, at svaret “ikke er i nærheden af at give mening”.

“Jeg har et klart indtryk af, at spørgeren ønsker at få at vide, om datagrundlaget bag det her nomadekriterie har betydet en skævvridning af fordelingen. Når vi så ser på, hvordan det faktisk har forholdt sig, så må kommunesammenlægninger have haft en ganske forbavsende stor effekt,” siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:
 
“Når jeg så kigger i tabellen, så giver den et helt andet mønster, så det undrer mig, hvad det egentligt er for en tabel.”
 
“Hvis spørgerne, ligesom jeg, ønsker at få noget at vide omkring fordelingsmæssige konsekvenser af nomadekriteriet i sammenlagte og ikke sammenlagte kommuner, så er svaret ikke i nærheden af at give mening.”
Svaret er vigtigt, fordi regeringen har valgt at øge vægten af kriteriet i sit forslag til udligningsreform. Hvis det er korrekt, at kriteriet er blevet skævt – til fordel for ikke sammenlagte kommuner – så vil den øgede vægt af kriteriet i særlig grad gavne kommunerne på den københavnske vestegn, og det er især Venstre meget skeptisk overfor.

Tal fra Danmarks Statistik og regeringen selv dementerer regeringens tal

Regeringen oplyste altså, at “Kriteriet for børn, som er flyttet meget som andel af antal 0-17 årige i 2013-2017, kommuner, pct. kommunefordelt,” har været stabilt, men den oplysning var baseret på den fejlbehæftede tabel.

Fejlen er overrasende, fordi regnestykket er meget enkelt.

Antallet af nomadebørn fremgår af Meddelelse og tilskud og udligning for 2020 fra Social- og Indenrigsministeriet tabel 4.2

null

Heraf fremgår det eksempelvis, at Herning i 2020 havde 340 børn, der var flyttet mere end tre gange over en kommunegrænse, og dermed opfylder det såkaldte nomadebørnkriterie, som udløser ekstra udligning.

Hvis man slår op i Danmarks Statistik tabel FOLK1A, så har Herning ved starten af 2020 18.890 børn mellem 0-17 år.

null

Derefter er det folkeskoleregning, at andelen af nomadebørn i Herning i 2020 – som andel af det samlede antal 0-17 årige – udgør 1,80 procent.

Social- og Indenrigsministeriet nåede frem til et helt andet tal. Ifølge tabellen til partierne, så havde Herning i 2020 11,4 procent børn, “som er flyttet meget som andel af antal 0-17 årige i 2013-2017, kommuner, pct. kommunefordelt”. Det er uklart, hvorfor overskriften angiver årene 2013-2017, mens tabellen rent faktisk viser 2013-2020.

null
Udklip fra regeringens svar til partierne. NB-Økonomi har her klippet Hernings tal ud og lagt dem lige under overskriften og tilføjet den røde cirkel for at øge læsbarheden.


Tallene viser helt forkert tendens

Ifølge regeringens tabel skulle Herning Kommune altså have haft en vækst i andelen af børn, som opfylder kriteriet for “nomadebørn”.

Men de faktisk tal viser en helt anden udvikling. I 2013 var det 3,35 procent af børnene i Herning Kommune, som opfyldte kriteriet og udløste ekstra udligning, viser tallene fra Danmarks Statistik og regeringens officielle ‘Meddelelse og tilskud og udligning’. I 2020 er andelen for angivet faldet til 1,80 procent – altså næsten en halvering.

Forklaringen er meget enkel. Herning og nabokommunerne er blev meget store efter kommunesammenlægningen i 2007, og dermed var det færre og færre, som passerede en kommunegrænse.

Hvis Herning havde haft samme udvikling i antallet af nomadebørn som de ikke sammenlagte kommuner, så ville kommunen have fået cirka 6,4 millioner kroner ekstra i udligning.