Pas på tallene: Der er stadig skjulte korrektioner

Del artiklen:
Kommunerne og offentligheden har fortsat ikke fået et præcist billede af, hvor meget de enkelte kommuner vil få mere eller mindre i udligning med regeringens reform sammenlignet med den faktiske udligning i 2020.
Kommunerne og offentligheden har fortsat ikke fået et præcist billede af, hvor meget de enkelte kommuner vil få mere eller mindre i udligning med regeringens reform sammenlignet med den faktiske udligning i 2020. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kommunerne skal fortsat tage de nyeste, offentliggjorte tal for effekten af udligningsreform med store forbehold. Se listen med øvrige korrektioner og den sandsynlige effekt.

Af Arne Ullum, [email protected]

Selvom regeringen i dag har offentliggjort effekten af korrektionen af udligning for faldende folketal i de kommunefordelte tabeller, så er der stadig skjulte korrektioner som betyder, at de enkelte kommuners reelle effekt af reformen kan være anderledes end angivet i den nye tabel.

Årsagen er, at regeringen ikke har oplyst, hvad effekten er af en række øvrige korrektioner.

Læs også: Nu får partierne de rigtige tal

NB-Økonomi gennemgår her de øvrige korrektioner med angivelse af, hvilke typer af kommuner de påvirker. (Korrektionerne er kopieret fra notatet “Detaljeret gennemgang af elementerne i udspillet til en udligningsreform.”

“Vægten mellem det socioøkonomiske og det demografiske udgiftsbehov indgår i udgangspunktet med en vægt på 33,5 pct. hhv. 66,5, svarende til, hvad den efter gældende regler vil være i 2021.”

Den korrektion betyder, at sammenligningsgrundlaget for 2020 er skruet kunstigt op for de store universitetsbyer og kommuner med et meget højt socioøkonomisk indeks. Det vil isoleret set få reformen til at se dårligere ud for de pågældende kommuner end en direkte sammenligning af reformens effekt målt mod den faktiske udligning i 2020. Argumentet for korrektionen er formentligt, at den socioøkonomiske vægt ville stige med 0,25 efter de gældende udligningsregler.

“Tilskuddet til Furesø Kommune som følge af aftale af 19. maj 2005 til og med 2021 forudsættes i 2021 fortsat finansieret af hovedstadskommunerne efter beskatningsgrundlag for 2021.”

Det er uklart, hvad denne passus betyder, men den har angiveligt alene effekt for hovedstadskommunerne, og effekten vil formentligt være begrænset til 2021.

“Tilskud fra hovedstadspuljen, som i dag tildeles efter ansøgning, er i udgangspunktet beregnet som gennemsnittet over årene 2018, 2019 og 2020, hvor tilskuddene er opgjort i 2020-niveau.”

Korrektionen betyder, at de hovedstadskommuner, som i 2020 fik ekstra stort tilskud fra den nuværende hovedstadspulje sammenlignet med 2018 og 2019 får en mindre gevinst/større tab end angivet, mens kommuner med lavere tilskud i 2020 end i de foregående år får en større gevinst/mindre tab end angivet.

“De to overgangsordninger i 2019 og 2020 for tab som følge af henholdsvis revision af Uddannelsesstatistik og justering af det aldersbetingede udgiftsbehov udløber og indgår ikke i konsekvensberegningerne. “

Det har effekt for næsten alle kommuner, som får mindre gevinst/større tab af reformen end angivet, hvis kommunerne sammenligner med den faktiske udligning i 2020. Det skal bemærkes, at alle kommuner burde have forudset denne effekt udligningsreform eller ej, fordi de to kompensationsordninger hele tiden har været to-årige og ville udløbe i 2021 uanset hvad.

På samme måde er den ekstraordinære kompensation på 1,1 milliard kroner i 2021 og 2022 til de 71 kommuner, som fik for lidt i udligning i årene frem til 2019 på grund af de forkerte uddannelsesdata angiveligt ikke indregnet. NB-Økonomi har tidligere fået oplyst fra Social- og Indenrigsministeriet, hvad der er indregnet i tallene for den nye reform, og her var kompensationsordningen ikke nævnt.

Særtilskud efter udligningslovens §§ 16 (almindeligt særtilskud som vil blive fordelt efter ansøgning ligesom i dag) og 17 (særtilskud efter objektive kriterier, som udmeldes sammen med tilskudsudmeldingen) videreføres og indgår ikke i konsekvensberegningerne.”

Dette forhold betyder, at provinskommuner skal forvente, at ændringer i tilskud fra de to puljer skal tillægges effekten i de oplyste tabeller. Dette synes umiddelbart helt sagligt, da dette også ville gælde, hvis de eksisterende regler fortsatte.