Skjult korrektion har ændret effekt af udligningsreform for 33 kommuner

Del artiklen:
Reageringen har af ukendte årsager i over en uge hemmeligholdt en vigtig korrektion i tallene for effekten af udligningsreformen for de enkelte kommuner. Den betyder, at borgmestre i 33 kommuner har kommenteret på de forkerte tal.
Reageringen har af ukendte årsager i over en uge hemmeligholdt en vigtig korrektion i tallene for effekten af udligningsreformen for de enkelte kommuner. Den betyder, at borgmestre i 33 kommuner har kommenteret på de forkerte tal. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Regeringen har hemmeligholdt vigtig korrektion i skema for de kommunefordelte effekter af forslag til udligningsreform. 16 kommuner vinder eller taber 20 mio. kr. mere end forventet. Se tallene for de berørte 33 kommuner her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen har hemmeligholdt en korrektion af tallene i den tabel, som viser, hvordan de enkelte kommuner bliver påvirket af det forslag til en udligningsreform, som regeringen fremlagde for to uger siden.

Dermed har tallene for 33 kommuner været misvisende i forhold til effekten for de enkelte kommuner. Ifølge den offentliggjorte tabel skulle den vise “virkning af samlet forslag til udligningsreform i forhold til i dag” og ydermere blev det oplyst, at “opgørelsen tager udgangspunkt i tilskudsudmeldingen for 2020.”

Hele den offentlige debat har derfor taget udgangspunkt i, at tabellen viste, hvordan de enkelte kommuner ville blive påvirket af den nye reform i forhold til det beløb, de rent faktisk fik udbetalt eller skulle betale i udligning i 2020.

NB-Økonomi kan imidlertid i dag afsløre, at regeringens embedsmænd har foretaget en skjult korrektion af tallene, så disse har været misvisende for 33 kommuner, som er påvirket af et kriterie for faldende folketal.

Læs også:
Sådan er 33 kommuners tal påvirket af hemmeligholdt korrektion

Et kunstigt lavt sammenligningstal

Ændringen fremgår af en note på side otte i et notat, som regeringen har sendt til de politiske partier og offentliggjort på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside onsdag. Her skriver embedsmændene.

“De byrdefordelingsmæssige virkninger af udspillet er beregnet i forhold til tilskud og udligning til kommunerne for 2020, dog skal det bemærkes, at:
1. Kriteriet for befolkningstilbagegang indgår som et gennemsnit over de sidste tre år, for at tage højde for de kraftige udsving i kriteriet over de senere år.”

Det betyder, at kommuner, som har fået mere i udligning fra kriteriet for faldende folketal i 2020 end i de to foregående år, har fået et kunstigt lavt sammenligningstal, og dermed bliver deres gevinst af udligningsreformen pustet op eller deres tab kunstigt reduceret, mens kommuner, som i 2020 fik mindre end i de to foregående år, har den modsatte effekt.

For Varde Kommune betyder den skjulte korrektion, at kommunen ikke står til at tabe en million kroner i forhold til den udligning, som kommunen rent faktisk fik udbetalt i 2020, men derimod 37 millioner kroner, viser NB-Økonomis udregninger.

“Det er en verden til forskel – det er katastrofalt,” siger borgmester Erik Buhl (V), da NB-Økonomi forelægger ham den skjulte korrektion i regeringens tal og effekten for hans kommune.
“Alle her i kommunen har haft den klare opfattelse af, at vi med reformen ville få en million mindre, end vi fik i udligning i 2020.”

Ifølge Erik Buhl må den manglende information om korrektionen af udgangspunket for sammenligningen betyde, at hans partifæller i Venstre på Christiansborg skærper kravet om at få alle oplysninger frem.

En manipulering med tal

For Gentofte Kommune betyder det, at kommunens faktiske betaling til udligningsordningen i 2020 på -2.464 millioner kroner i sammenligningen er kunstigt skruet op med cirka 50 millioner kroner, og dermed taber kommunen 291 millioner på reformen ifølge regeringen tabeller. Men reelt er tallet altså cirka 341 millioner.

“Der foregår en manipulering med tallene og fortielse af væsentlige sammenhænge, som betyder, at både borgere, kommuner og folketing vildledes om de samlede økonomiske konsekvenser af regeringens udligningsforslag,” siger Gentoftes borgmester, Hans Toft (K). 
“Dag for dag fremstår tallene væsentligt værre, end hvad regeringen udmeldte med sit forslag. For Gentofte Kommune bliver regeringsforslagets tab på 291 millioner nu til i stedet et tab på 341 millioner og tilsyneladende yderligere plus 153 millioner ved bortfald af kompensationen for uddannelsesudligningen – så er vi ved at nå 500 millioner eller en halv milliard mere om året i nye regninger til Gentofte-borgerne. Det er en absurd føljeton, som måske slet ikke er slut, når der åbnes yderligere for regeringens lukkede skuffer.”

Hans Toft henviser hermed til, at det også med offentliggørelsen af notatet står helt klart, at kommunernes tab på bortfald af de to-årige kompensationsordninger ikke er indregnet i effekten af regeringens reform – angiveligt fordi disse ordninger også ville falde bort, hvis det nuværende system fortsætter.

For Assens Kommune betyder korrektionen, at kommunen reelt set står til at få 32 millioner kroner i gevinst i stedet for de 13, som fremgår af den kommunefordelte tabel. Selvom kommunens borgmester, Søren Steen Andersen (V), er glad for en ekstra gevinst, så er han kritisk overfor regeringens manglende information.

“Dette viser, hvor uheldig regeringens taktik virker. Vi er nødt til at have de bagvedliggende tal på et retvisende grundlag i stedet for at famle i blinde på et mangelfuldt grundlag. Det er ikke godt for hverken kommuner eller de indkaldte forhandlere. Vi må have at vide, om vi er købt eller solgt,” siger han.

Bornholm er den kommune, som får den største gevinst af den skjulte korrektion, som betyder, at en ventede gevinst på 50 millioner kroner i reformen reelt er 107 millioner kroner.

Mystik om hemmeligholdelse

Regeringen har stik imod sædvane ikke oplyst om korrektionen i de offentliggjorte tabeller. Det gælder også de tabeller, som regeringen i dag offentliggjorde med mere specificerende data for effekten af de enkelte elementer af reformen på kommuneniveau. 

I forbindelse med offentliggørelsen udtalte social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) tværtimod via en pressemeddelelse:

“Nu er de relevante tal lagt åbent frem, og vi opfordrer alle partier, der er klar til at tage ansvar, til at komme til forhandlinger.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her