De rigeste kommuner skal betale tæt på 100 procent i udligning fra ekstra indkomst

Del artiklen:
Gentofte Rådhus (Arkivfoto)
Gentofte Rådhus (Arkivfoto) - Foto: Kaspar Wenstrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Nye oplysninger om udligningsreform viser, at udligning af ekstra indtægt kan komme tæt på 100 procent.

Af Arne Ullum, [email protected]

I fremtiden risikerer lavskattekommunerne i Nordsjælland at skulle aflevere tæt på 100 procent af de penge i udligning, som de får ind i ekstra skat, når borgernes indkomst stiger.

Årsagen er, at regeringen udhuler et særligt værn mod såkaldt overudligning på tre måder, fremgår det af et notat, som regeringen onsdag offentliggjorde i et forsøg på at modvirke kritikken for hemmelighedskræmmeri.

I det nuværende udligningssystem er der en regel om, at en kommune altid skal have lov til at beholde syv procent af den ekstra skat, som opstår, når de skattepligtige indkomster stiger. 

Konkret sker det ved, at eksempelvis en kommune som Gentofte i 2020 får et nedslag i kommunens betaling for udligning på cirka 202 millioner kroner.

Teknisk finesse bag årsag

Årsagen til, at en kommune med lav skat kan komme af med mere i udligning fra ekstra skattepligtige indkomster, end kommunen får i ekstra skat, skyldes en teknisk finesse.

Udligningen beregnes ud fra den ekstra skatteindtægt, som Gentofte ville have, hvis kommunen havde en gennemsnitlig skatteprocent, som pt. er 24,93 i hele Danmark. Altså 249.300 kroner ud af en ekstra skattepligtig indkomst hos borgerne på en million kroner.

I praksis er udligningen lidt lavere, fordi den hidtil har været beregnet af et særligt gennemsnit af landsskatteprocenten og en såkaldt skattetryksberegning for hovedstadskommunerne.

Men kommunen har en kommuneskat på 22,80 procent – altså væsentligt under landsgennemsnittet, og dermed får kommunen rent faktisk kun 228.000 kroner ind i skat – altså væsentligt mindre, end den skal betale i udligning.

Derfor har Gentofte og andre lavskattekommuner fået en rabat på udligningen, som sikrede, at kommunen aldrig skulle betale mere end 93 procent af ekstraindtægten – altså 212.040 kroner i eksemplet.

Rabatten er rent logisk større des lavere en skatteprocent, en kommune har, og det vil regeringen sætte en stopper for. Det sker ved, at kommunens faktiske skatteindtægt erstattes af en teoretisk beregnet indtægt ud fra en skatteprocent på 23,50 procent i de tilfælde, hvor den kommunale skatteprocent er under de 23,50 procent.

Det betyder altså, at Gentofte kun får rabat for den del af udligningen, som i eksemplet overstiger 93 procent af 235.000 – altså 218.550 kroner.

Men samtidig vil regeringen i følge notatet hæve overudligningsgrænsen til 95 procent, og dermed kan kommunen i fremtiden kun få rabat for den del af udligningen, som overstiger 95 procent af de 235.000 svarende til 223.250 kroner. Dermed vil der kun være 4.750 kroner svarende til godt to procent af skatteindtægten fra den ekstra indkomst tilbage til kommunen.

Men oveni udligningen på de 223.250 kroner udløser den ekstra skattepligtige indkomst også en ekstrabetaling til den særlige hovedstadspulje på 1,25 procent svarende til 1.250 kroner, men notatet oplyser ikke, hvorvidt denne ekstra betaling er omfattet af overudligningsloftet.

Hvis ikke, vil de rige nordsjællandske kommuner i nogle tilfælde komme meget tæt på at skulle betale 100 procent i udligning af skatteindtægten fra stigende indkomst i kommunen.

_______________________________________________________________________________

Fakta: Her er regneeksemplet fra regeringen

En borger med en indkomst på 1 mio. kr. flytter til Gentofte Kommune med en kommunal indkomstskatteprocent på 22,8 pct. Kommunen modtager fra borgeren en kommunal indkomstskat på 228.000 kr. Kommunens udskrivningsgrundlag, der indgår i udligningen, forøges med 1 mio. kr. Uden bestemmelse om overudligning ville kommunens betaling til udligningen skønsmæssigt med de beregningstekniske forudsætninger i udligningen blive forøget med ca. 250.000 kr. og dermed overstige væksten i kommunal indkomstskat. Overudligningsbestemmelsen sørger for, at væksten i kommunens indkomstskatteprovenu ikke fuldt ud vil blive neutraliseret af en modgående bevægelse i udligningen.

Fakta: Her er beskrivelsen af det nye overudligningsloft

Loft over ”udligningsrabat” i overudligningsordningen i forbindelse med etableringen af et nyt system, hvor udligningen er på 95 pct. af de højeste og laveste beskatningsgrundlag, sættes grænsen for overudligning på 95 pct. Det betyder isoleret set, at en kommune kan beholde 5 pct. af en fremgang i indkomstskatteprovenuet opgjort med kommunens egen udskrivningsprocent. Der er i udspillet indarbejdet et loft for, hvor meget en kommune kan øge rabatten fra overudligningsordningen ved at sænke udskrivningsprocenten. Loftet sættes konkret, så der højst kan udløses en rabat svarende til en udskrivningsprocent ned til 23,5 pct.