Droner skal afsløre skjult kulturarv

Del artiklen:
Topografisk scanning af landområde og arkæomagnetisk opmåling til undersøgelse af skjulte fortidslevn under overfladen.
Topografisk scanning af landområde og arkæomagnetisk opmåling til undersøgelse af skjulte fortidslevn under overfladen. - Foto: Grafik: Arne Døssing Andreassen, Nationalmuseet.

Et nyt forskningsprojekt ‘Arkæodrone’ sætter avancerede måleinstrumenter på droner for at kortlægge svært tilgængelig arkæologisk kulturarv fra luften.

Af Lene Vind, [email protected]

I yngre jernalder og vikingetid (ca. år 550-1050) lå der ved Tissø i Vestsjælland en stormandsgård, hvor der blev afholdt markeder og religiøse ceremonier, og her blev den næsten to kilo tunge Tissø-ring af guld fundet. Men de nærliggende, lavtliggende mose- og søområder er ikke er nærmere undersøgt. Det skyldes, at områderne er svært tilgængelige for arkæologer med eksisterende teknologi.

Det skal et nyt forskningsprojekt nu ændre på ved hjælp af droner, der bliver udstyret med fintfølende geofysiske sensorer, som kan afsløre rester af eksempelvis bygninger, skibe og våben under jorden eller under vandoverflader. Tissø er ét af de otte områder, som indgår i det såkaldte ’Arkæodrone’-projekt, som gennemføres i samarbejde mellem DTU Space, Nationalmuseet, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Skanderborg Museum. Projektet er finansieret af A. P. Møller Fonden med 5 mio. kroner.

”Vi ved, at mange minder fra fortiden ligger skjult på svært tilgængelige områder, hvor man ikke kan komme frem til fods. Søer og moser blev eksempelvis brugt til at ofre våben og smykker til guderne, og med det nye projekt får vi langt bedre muligheder for at opdage nye kapitler af danmarkshistorien,” siger Mads Dengsø Jessen, der er seniorforsker på Nationalmuseet og en af projektlederne i Arkæodrone-projektet.

Tre typer målinger

Målinger af jordens magnetfelt med fintfølende magnetometre er i de senere år blevet en udbredt metode til at afsløre metalgenstande, stensætninger eller stolpehuller fra bygninger i de øverste jordlag. Metoden kræver dog systematisk og fintmasket opmåling fra lav højde, og har derfor kun kunnet gennemføres af specialister til fods eller fra helikoptere, der overflyver områderne i pendulfart og i lav højde.

Helikoptere i lav højde anvendes imidlertid sjældent, fordi metoden er meget dyr og forbundet med sikkerhedsrisici og markant støjforurening i de undersøgte områder. Opmåling til fods er tidskrævende og kræver desuden, at landskabet er tørt og frit tilgængeligt. Det efterlader i praksis store områder af potentiel arkæologisk betydning uden for rækkevidde og med risiko for, at kulturarven bliver helt eller delvist ødelagt i forbindelse med nybyggerier eller markpløjning.

Arkæodrone-projektet kombinerer detaljerede dronebaserede magnetiske målinger vha. et patenteret system på DTU Space med dronebaserede elektromagnetiske målinger samt 3D-overfladescanninger af landjorden. De tre typer scanninger giver mulighed for at skabe meget detaljerede oversigtskort, der kan danne grundlag for nye arkæologiske udgravninger og opdagelser.

”Vores mål er at videreudvikle på en allerede eksisterende dronebaseret teknologi på DTU Space og specialisere den, således at vi opnår en fleksibel og optimeret droneplatform til systematisk kortlægning af arkæologisk kulturarv, både til lands og til vands Vi vil derefter stille teknologien til rådighed for samtlige danske museer og dermed hjælpe med til at bringe den danske museumsforskning helt i front,” siger Arne Døssing, der er seniorforsker ved DTU Space og en af projektlederne i Arkæodrone-projektet.

Otte områder undersøges

Arbejdet med konstruktionen af Arkæodronen foregår i laboratorier hos DTU Space. Sideløbende undersøger forskerne otte interessante arkæologiske områder for i sidste ende at udvælge mindst tre områder, hvor der vil blive gennemført testflyvninger. De otte områder er:

  • Tissø (Vestsjælland): Et kulturarvsareal af international betydning fra yngre jernalder og vikingetid (550-1050). Tissø på Vestsjælland er udtaget til forsøgsområde, da det indeholder vigtige arkæologiske levn langs vestbredden af Tissø, mens de tilstødende og utilgængelige, lavtliggende mose-, våd- og søområder ikke er nærmere undersøgt.

  • Boeslunde (Vestsjælland): Et kulturarvsareal af international betydning fra bronzealderen. Et kuperet landskab med små søer og vådområder. I området er fundet Sydskandinaviens største mængde af guldfund fra yngre bronzealder, bl.a. seks guldskåle og fem edsringe.

  • Illerup Ådal (Østjylland): Et vådbundsområde med omfattende ofringer fra jernalderen, såsom våbenofring og hærofring i Alken Enge.  Der er tale om Danmarks største våbenoffer og Europas hidtil største og mest velbevarede fund af ofrede skeletdele fra individer i en slagen hær.

  • Filsø/Henne (Vestjylland): Et fossilt landskab af tidligere søbund, hvor projektet vil undersøge om der er spor efter en nu tilsandet indsejling og muligt havneanlæg. Det gælder særligt landområderne fra Filsø over Henne til Vesterhavet. Området var en vigtig handelsplads i vikingetiden, men ændredes dramatisk med søens vandstandssænkning i 1800-tallet.

  • Vasagård (Bornholm): En stenalderlokalitet, der er kendt for sine grøfter og ofrede solskiver. De markante grøfter er nedgravet i grus og skiferlag og opgravet i flere omgange. Lokaliteten ligger ned til et større moseområde, der er forbundet til Læså-systemet.

  • Gedehaven (Skælskør Fjord): Den sydlige del af Skælskør Yderfjord er afspærret med to parallelle rækker af pæle over et ca. 700 meter langt forløb og med indbyrdes afstand på ca. 10 meter. Konstruktionen, som har været markeret på søkort så sent som 1798, er dateret til sidste halvdel af 1400-tallet. Anlægget er ved normal vandstand dækket af ca. 90 cm vand.

  • Orenæs (Storstrømmen): To større områder med fund, som knytter sig til én eller muligvis flere kystnære bosættelsesfaser fra den yngre del af jægerstenalderen med bevarede genstande af bl.a. flint, knogle og træ. Området er udgravet over en strækning på 12 meter, hvor der nu er nedgravet et stærkstrømskabel. Vanddybden på stedet er 1-2 meter.

  • Bøtø (Falster): Her ligger et udateret vrag ved kysten med de højeste dele af forenden i niveau med daglig middelvandstand. Agterenden af vraget er udokumenteret.
     

Projektet fortsætter frem til 31. april 2022.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her