Analyse: Derfor bliver De Radikale afgørende for udligningsreform

Del artiklen:
Alt tyder på, at regeringen kun kan indgå forlig om den kommunale udligning uden om Venstre, hvis De Radikale accepterer det. Læs her hvorfor.
Alt tyder på, at regeringen kun kan indgå forlig om den kommunale udligning uden om Venstre, hvis De Radikale accepterer det. Læs her hvorfor. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Alt tegner til, at De Radikale bliver afgørende for, om udligningsreform bliver med Venstre eller rød blok.

Af Arne Ullum, [email protected]

S-regeringens forsøg på at få Venstre med i et forlig om en reform af den kommunale udligning er foreløbigt fejlet i to omgange.

Først forsøgte statsminister Mette Frederiksen (S) gennem hulemøder i Statsministeriet at få Venstre og De Radikale med på at handle de store knaster i reformen af inden offentliggørelsen. Det blev mødt med et blankt nej fra Venstre, som ville tvinge regeringen til at tage ansvaret for at udskrive regningen til alle de kommuner, som taber på reformen. Desuden ville partiet sikre sig, at Venstres indflydelse på reformen blev tydelig for offentligheden.

Dernæst forsøgte regeringen at få Venstre med på en overordnet politisk aftale, inden partiet havde fået indsigt i de mange djævelske små detaljer, som på sigt kan flytte både to- og trecifrede millionbeløb for mange kommuner.

En strategi som kuldsejlede, da Venstres topforhandler, Sophie Løhde, kort og godt meddelte regeringen, at partiet ikke ville deltage i nye forhandlinger, før Venstres dels har fået den tekniske beskrivelse af reformforslaget og effekten af de enkelte elementer på kommuneniveau.

Uklart om Venstre møder op til forhandlinger fredag

Det er fortsat udvist, om Venstre møder op til de indkaldte forhandlinger fredag. Dagen før mødes Venstres forhandlere med partiets borgmestergruppe, som ifølge flere kilder blandt borgmestrene fortsat står last og brast med partiets krav om at få udførlig information om alle de tekniske detaljer, inden de egentlige forhandlinger går i gang.

Forhandlingsmøderne fredag skal formentlig bruges til at indsnævre forhandlingskredsen, og det er sandsynligt, at Ny Borgerlige, Liberal Alliance og De Konservative ryger ud af forhandlingerne her. Ingen af de tre partier er blot i nærheden af at dele regeringens målsætning for en udligningsreform.

Umiddelbart kunne det lyde som om, at Venstre er på vej ud af forhandlingerne, allerede inden de er begyndt. Men det vil være en forhastet og formentlig helt fejlagtig konklusion.

Årsagen skal findes i mandaterne. Hvis Venstre ikke er med, så skal regeringen have enten De Radikale eller Dansk Folkeparti med for at mønstre et flertal.

Den mindst sandsynlige mulighed er Dansk Folkeparti, som næppe vil gå ind i et forlig, som sender 900 millioner kroner mere efter integrationsindsatsen for indvandrere end eksperterne anbefaler.

Samtidig vil det være risikabelt for Dansk Folkeparti at indgå en aftale, som vil efterlade mange især landkommuner i provinsen skuffede – et forhold som både Venstre og De Radikale ville kunne bruge benhårdt i kommunalvalgkampen i 2021.

Radikale har brug for bredt forlig for at håndtere interne spændinger

Efter hvad der oplyses til NB-Økonomi, er der umiddelbart en god forståelse mellem ordførerne i rød blok, men det er værd at lægge mærke til, at De Radikales leder Morten Østergaard både ved de første forhandlinger og senere har understreget vigtigheden af et bredt forlig.

Udover at ønsket om de brede forlig er et kerne-DNA hos De Radikale, så er der også en intern taktisk overvejelse bag ønsket.
I den radikale folketingsgruppe er der stærke interesser for både de nordsjællandske kommuner samt land- yderkommunerne.

De nordsjællandske kommuner er stærkt repræsenteret hos ikke mindst politisk ordfører Sofie Carsten Nielsen, retsordfører og medlem af byrådet i Fredensborg Kristian Heegaard samt delvist Martin Lidegaard, der er valgt i Allerød og Rudersdal, og som i sin seneste bog har argumenteret kraftigt for, at kommunal udligning kræver en aftale hen over midten.

Yderkommunerne er imidlertid også stærkt repræsenteret. Udover partiets folketingsmedlemmer fra provinsen, så er det især af partiets kommunalordfører, Kathrine Olldag, der er valgt i tre af de fattigste kredse; Vordingborg, Holbæk samt Ringsted.

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at Kathrine Olldag meget tidligt i processen må have fået partitoppens opbakning til markante udmeldinger, da hun i partiets officielle nyhedsbrev krævede hovedstadsudligningen nedlagt og hjælp til de fattige kommuner i provinsen.

Læs også:
Radikale vil afskaffe hovedstadsudligningen og sikre mere lighed mellem kommunerne

“Når man tager en tur rundt i kommunerne, kan man med det blotte øje se en enormt stor forskel på serviceniveauet,” lød et blandt andet i det radikale nyhedsbrev.

Udsmidning af Venstre kræver radikal accept

Derfor kan regeringen ikke smide Venstre ud af forhandlingerne, medmindre De Radikale har købt ind på den præmis, at Venstre stiller urimelige krav. Men netop Venstres krav om få indsigt i substansen af regeringens reform er på ingen måde fremmed for De Radikale.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at den radikale kommunalordfører generelt får anerkendelse blandt eksperter og interessenter for at have ydet en stor indsats for at forstå substansen, hvilket er relativt få politikere forundt.

Samlet synes det derfor givet, at De Radikale står nærmere på Venstre end på regeringen, så længe striden går på hvilken grad af detaljeret information, forhandlerne skal have, før de reelle forhandlinger kan gå igang.

Endelig ville en radikal accept af en afskalning af Venstre passe meget dårligt med de stadig varmere relationer mellem den nye Venstreledelse og De Radikale, som senest har medført markante udtalelser fra partiformand Morten Østergaard.

Regeringen går efter aftale indenfor to-tre uger

Køreplanen i forhandlingerne var, at partierne fredag middag skulle aflevere deres tekniske spørgsmål, og at forhandlingerne så for alvor skulle tage fart fra på fredag.

NB-Økonomi har været i kontakt med flere centrale forhandlere, som mildt sagt ikke er imponeret over regeringens svar. Problemet er, at når forhandlerne ikke har fået informationer om det samlede reformforslag, så har de svært ved at stille meget præcise spørgsmål.

Og da regeringen kun svarer på det, som der eksplicit er spurgt om, så afføder de fleste svar angiveligt flere nye spørgsmål.

Samtidig havde Venstre så sent som i weekenden ikke afleveret sine spørgsmål, netop fordi partiet vil kende reformens præcise indhold, så de kan stille meget præcise spørgsmål.

Det er derfor tvivlsomt, om forhandlingerne for alvor kommer i gang før slutningen af uge otte, og da der er tale om en meget teknisk kompliceret reform, så er det tvivlsomt, om det er muligt at nå en politisk aftale før midt i marts.