Ikke sammenlagte kommuner vinder stort på lille detalje i udligningsreform

Del artiklen:

Regeringen har ikke ændret geografifejl i kriterie for nomadebørn, men tværtimod øget effekten af fejlen. Det koster mange provinskommuner tocifret millionbeløb.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringens forslag til en udligningsreform har sikret en stor gevinst til de kommuner, som ikke blev sammenlagt ved strukturreformen i 2007 – og det vil primært sige kommuner tæt på København.

Årsagen er, at regeringen har valgt ikke at rette en åbenlyst skævhed i et kriterie, som giver kommunerne udligning efter antallet af såkaldte nomadebørn – det vil sige sige børn, der har flyttet kommune mindst tre gange. Ydermere har regeringen i sit forslag til reform øget effekten af fejlen ved at øge kriteriets værdi, så det nu fordeler et samletudgiftsbehov på 4,1 milliarder kroner mod tidligere 3,1 milliard kroner.

”Randers Kommune blev tilbage i 2007 dannet ved en sammenlægning, der helt eller delvist omfattede seks kommuner. Det udgiftsbehov, som nomadebørnskriteriet skal afspejle, bliver selvfølgelig ikke påvirket af, at kommunegrænsen dengang blev flyttet. Det tror jeg de fleste kan sige sig selv. Hvis man så ovenikøbet lægger op til at øge vægten af et fejlbehæftet kriterium, så holder logikken først helt op,” siger borgmester Torben Hansen (S).

Effekten af de to tiltag er, at en række sammenlagte kommuner taber meget store beløb. Meget få hovedstadskommuner blev lagt sammen i 2007, og derfor bliver effekten af regeringens valg, at hovedstadskommunerne får en gevinst på cirka 460 millioner kroner, mens provinskommunerne taber tilsvarende.

Det overrasker mig meget, hvis ikke regeringen benytter lejligheden til at rette op på det her. Det har aldrig været meningen, at kriteriet gradvist skulle flytte stadig flere midler fra sammenlægningskommuner til de kommuner, der dybest set ikke lavede en kommunalreform,” siger Torben Hansen. “Det betragter jeg som en utilsigtet teknisk fejl, der selvfølgelig skal rettes med en eller anden form for gradvist stigende korrektion af datagrundlaget. Hvis ikke man retter fejlen vil det her kriterium de kommende år gradvist rulle nogle af effekterne af en reform tilbage. Det har jeg meget svært ved at se, at regeringen kan have en interesse i.”
Nomadebørnskriteriet blev ellers skabt i 2012, med det erklærede formål, at flytte omkring 400 millioner kroner til provinsenkommunerne og særligt de mest socialt udsatte.

Men som NB-Økonomi tidligere har påpeget i en analyse af data fra udligningen for 2020 og 2013, så blev der reelt kun flyttet 150 millioner kroner på grund af en overset detalje vedrørende statistikken over antal nomadebørn.

 
 

Forklaringen er dybest set meget enkel. Opgørelsen af antallet af nomadebørn er baseret på, hvor mange børn i en kommune, som i løbet af deres første 17 år har flyttet mere en tre gange på tværs af en kommunegrænse.

Men kommunegrænserne flyttede sig i 2007, og det betød, at der helt logisk blev færre og færre børn i de sammenlagte kommuner, som opfyldte kriteriet om flytning over tre kommunegrænser, mens effekten var meget mindre i særligt hovedstaden, hvor man bevarede mange af de små kommuner både målt på folketal i og særdeleshed på areal.

Effekten kom gradvis, fordi der hvert år blev talt et år mindre med fra de gamle kommunegrænser og et år mere med de nye kommunegrænser. Effekten af de gamle kommunegrænser vil først være helt væk, når udligningen for 2025 skal beregnes.

Læs også:
Ændrede data for nomadebørn koster primært provinskommuner en kvart milliard i udligning

Regeringen har ikke ændret kriteriet

Ifølge et notat, “Elementer i regeringsudspil til udligningsreform” fra Social- og Indenrigsministeriet, har regeringen valgt ikke at rette kriteriet for at stoppe favoriseringen af kriteriet.

Det fremgår tværtimod af et ark med vægtningen af kritierne, som NB-Økonomi også er kommet i besiddelse af, at regeringen forstærker skævheden ved at øge kriteriets værdi, så det i fremtiden udløser et samlet udgiftsbehov på 4,1 milliard istedet for 3,1 milliard kroner.

Den manglende ændring af kriteriet gavner ikke kommuner med socialdemokratiske borgmestre markant mere end borgerlige kommuner. Der er først og fremmest tale om en forskel mellem sammenlagte og ikke sammenlagte kommuner.

Læs også:
Sådan hjælper regeringen S-kommuner med over en kvart milliard

_____________________________________________________________________________________
Sådan har vi gjort:
Vi har taget de bagvedliggende data for kriteriet “Antal 0-17-årige børn, som er flyttet over en kommunegrænse” og udregnet det gennemsnitlige fald for hhv. sammenlagte og ikke sammenlagte kommuner.
Herefter har vi simuleret, at alle de sammenlagte kommuner havde haft samme udvikling i antallet af nomadebørn, som gennemsnittet af ikke sammenlagte kommuner.
Ud fra det nye antal, har vi beregnet effekten på udligningen med de nye vægte og udligningsgrader.