Færre elever i musikskole

Del artiklen:

Fra sæson 2015/2016 til sæson 2018/2019 faldt det samlede antal elever i landets musikskoler med 5 procent. Se, hvilke kommuner, der har flest musikskoleelever.

Af Lene Vind, [email protected]

Kulturminister Joy Mogensen (S) satte sig et nationalt mål, da hun tiltrådte som minister, at hun gerne vil give alle børn mulighed for at spille et instrument i musikskolen. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik over musikskoler, ser det ud til, at udviklingen går den modsatte vej. 
Nyhedsbrevet Søndag Aften har analyseret Danmarks Statistiks opgørelse over udviklingen de seneste år og af det samlede elevtal på landets musikskoler fremgår det, at der i 2015/2016 var 106.383 elever. Det tal er nu faldet til 101.144 i 2018/2019, og det svarer til et fald på 4,9 procent.
 Forskelle fra kommunen til kommune Kigger man på det faktiske antal musikskoleelever, er der allerflest i Aalborg med 5.808 elever. De øvrige byer i top fem er Odense med 4.946 elever, Aarhus med 3.353, Roskilde med 2.843 og Esbjerg med 2.329 indskrevne musikskoleelever. Vender man i stedet fokus på de kommuner i Danmark, som får flest elever i forhold til kommunens antal af unge i alderen 0-24 år, så er Langeland Kommune den musikskole, som er bedst til at engagere flest unge. Kommunens musikskole har 14,3 procent af stedets unge 0-24-årige.Vordingborg Kommunes musikskole samler 13,7 procent af målgruppen, Ærø har 12,7 procent indskrevne, Vallensbæk har 12 procent og Ballerup ligger på 11,5 procent. Danmarks folkerigeste kommune København har kun et elevtal i musikskolen svarende til 1,0 procent af de 0-24-årige i kommunen. 

null
Kilde: Danmarks Statistik.

 På kortet fremgår det, hvor mange musikskoleelever hver enkelt kommune har, og her fremgår det, at kommunerne i Region Nordjylland har størst søgning (8,6 procent) og i modsatte ende ligger kommunerne i Region Midtjylland (4,7 procent) I artiklen er også en liste over de fem mest søgte instrumentfag, hvor klaver kommer ind på en klar førsteplads.

Læs hele artiklen i Søndag Aften her.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her