Favorisering af indvandrertunge kommuner sikrer Vestegnen og København 190 millioner

Del artiklen:
Eksperterne anbefalede på baggrund af analyser at skære 2,6 milliarder i støttte til indvandrertunge kommuner. Alligevel har regeringen valgt kun at skære 900 millioner kr. (Arkivfoto)
Eksperterne anbefalede på baggrund af analyser at skære 2,6 milliarder i støttte til indvandrertunge kommuner. Alligevel har regeringen valgt kun at skære 900 millioner kr. (Arkivfoto) - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Eksperterne anbefalede på baggrund af analyser at skære 2,6 milliarder i støttte til indvandrertunge kommuner. Regeringen har angiveligt uden nye analyser valgt kun at skære 900 millioner kr. Det gavner især vestegnskommunerne og de store universitetsbyer. Se tallene for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen har i sit forslag til en udligningsreform valgt at se bort fra eksperternes råd og analyser omkring en ændring af den såkaldte udlændingeudligning. Det sikrer København og kommunerne på den københavnske vestegn omkring 190 millioner kroner ekstra, viser en analyse, NB-Økonomi har udarbejdet.

Finansieringsudvalget har tidligere foretaget flere undersøgelser, som har vist, at kommunerne har fået dobbelt så meget i støtte pr. udlænding fra den særlige udlændingeudligning, end de ifølge analyserne rent faktisk har afholdt i udgifter.

Ordningen opkræver i 2020 cirka 5,2 milliarder hos alle kommuner i forhold til deres folketal, og de penge fordeles så til kommunerne i forhold til antallet af ikke-vestlige indvandrere. Hvis regeringen havde fulgt Finansieringsudvalgets analyser, så skulle ordningen reduceres med 2,6 milliarder kroner. Men regeringen har – angiveligt helt uden analytisk baggrund – valgt kun at reducere ordningen med 900 millioner kroner.

Udvalget anerkendte allerede i 2013, at der kunne være usikkerhed om tallene, og derfor lagde man dengang 20 procent til de faktisk oplyste faktiske udgifter, og det var baggrunden for, at man kun anbefalede en halvering af ordningen.

Regeringen begrunder denne ændring med følgende tekst i sit udspil:

“Disse kommuner har ofte mange udgifter til at bekæmpe parallelsamfund, ekstra danskundervisning, jobindsats, kriminalitetsbekæmpelse, tolkning, sprogstimulering i dagtilbud mv.”

Det oplyses til NB-Økonomi fra centralt placerede kilder, at ovenstående er udryk for et rent politisk valg, og at der ikke foreligger en ny analyse.

Her er regeringens begrundelse:

Ifølge et baggrundspapir fra regeringen, som cirkulerer blandt en del kommuner, giver regeringen følgende begrundelse for ikke at følge eksperternes råd:

“Det er valgt at nedjustere ordningen med 0,9 mia. kr. Det skal ses i lyset af, at der er sket en udvikling siden undersøgelsen af kommunernes gennemsnitsomkostninger på udlændingeområdet (se bilag A).

Kommuner med mange udlændinge har i øget omfang stigende udgifter til indsatser mhp. bekæmpelse af parallelsamfund og forebyggelse af kriminalitet mv. Nogle kommuner kan også have øgede udgifter til efterkommere, som selv i 3. generation er dårligt integrerede, og som ikke indgår i udlændingeudligningen.”

Ordvalget er interessant, fordi der ikke noget sted henvises til en egentligt analytisk begrundelse.

Regeringen har stadig ikke fremlagt faktuel information om indholdet af nye reform

Regeringen har nu snart en uge efter statsminister Mette Frederiksen (S) indledte lanceringen af reformen med selektive læk til enkelte medier fortsat ikke fremlagt faktuel information om indholdet af den nye reform.

NB-Økonomi har derfor alene kunne regne på effekten af den markant mindre reduktion af udlændingeordningen ud fra den eksisterende fordeling af pengene. Og de udregninger viser, at det er en markant fordel for København, Odense, Aarhus og Vestegnskommunerne, at regeringen har valgt ikke at følge Finansieringsudvalgets analyser.

Alene København og kommunerne på vestegnen får tilsammen 190 millioner kroner ekstra, mens Odense får 23,4 millioner og Aarhus 54,8 millioner kroner. De i alt cirka 268 millioner kroner tages fra alle de kommuner, som har færre indvandrere end gennemsnittet.

Regeringen har oplyst, at au-pairs ikke længere skal tælle med, hvilket flytter yderligere 12-13 millioner fra primært en lille gruppe nordsjællandske kommuner til de indvandrertunge kommuner, ligesom voksne efterkommere ikke længere skal tælle med. Finansieringsudvalget har i sin rapport fra 2018 oplyst, at den ændring vil give en effekt på 900 millioner kroner – præcis det beløb, regeringen vælger at spare.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her