Kommuner laver investeringsstrategier for beskæftigelse på trods af stram økonomi

Del artiklen:
(Arkiv) Norddjurs kommune vil lave mere aktivering og give flere ydelser til udsatte borgere for at få dem tættere på arbejdsmarkedet.
(Arkiv) Norddjurs kommune vil lave mere aktivering og give flere ydelser til udsatte borgere for at få dem tættere på arbejdsmarkedet. - Foto: Norddjurs Kommune)

Mens Norddjurs skærer ned på sagsbehandlerne, har Vordingborg Kommune kunnet ansætte flere med fondsmidler. Begge kommuner arbejder med investeringsstrategier for at få flere udsatte i arbejde.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Norddjurs Kommune har længe forsøgt at lave en investeringsstrategi på beskæftigelsesområdet, som ikke må koste for meget i den økonomisk klemte kommune. Nu har kommunen skåret ned på sagsbehandlerne og samtidig afsat flere penge til aktivering.

Ifølge kommunens regnestykke vil det på sigt betyde, at der er færre på overførselsindkomster.

Norddjurs har ligesom flere andre kommuner lagt ydelsesområdet ind under jobcentret. Her med det klare mål, at ydelserne skal understøtte beskæftigelsesindsatsen, fortæller arbejdsmarkedschef Erik Holck Hansen.

“Vi vil gerne have sagsbehandlere og ydelser tættere på hinanden for at gøre indsatsen hurtigere og bedre. Hvis en borger for eksempel skal have et lån, har vi hidtil sagt, at han først skal undersøge, om han kan låne pengene et andet sted. I stedet for, at de skal løbe fra bank til bank, kan sagsbehandleren i ydelse nu i flere tilfælde i stedet spørge den sagsbehandler, der kender borgeren, om der er nogen mulighed for, at han kan låne penge et andet sted.”

Hvis sagsbehandleren vurderer og der er dokumentation for, at det er umuligt, springes der et led over, og sagsbehandlingen går hurtigere. Samtidig skal ses i et beskæftigelsesperspektiv. Det gælder for eksempel tilskud til tandbehandling.

“Vi har talt om, at det er et sagligt kriterium, at et nyt gebis kan betyde, at en borger kommer tættere på job, her betyder kendskabet til borgeren igen noget,” siger Erik Holck Hansen.

“Vi har talt om, at det er et sagligt kriterium, at et nyt gebis kan betyde, at en borger kommer tættere på job,” siger Erik Holck Hansen.

Flere medarbejdere på fondsmidler

Vordingborg har også arbejdet med investeringsstrategi. Kommunen har fået ti millioner kroner fra A.P Møller Fonden til et projekt, der blandt andet skal afdække, om det hjælper på beskæftigelsen, at der ansættes flere sagsbehandlere i jobcentret, der har færre borgere at tage sig af.

Fondsprojektet er et af flere projekter, der skal få udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet.

“Der er en gruppe, hvor medarbejderne har fået færre sager, og en anden gruppe, hvor der både er færre sager per medarbejder, flere ydelser og der samtidig arbejdes med empowerment,” fortæller Helle Linnet, der er Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg.

Samtidig er der brugt flere mentortimer, og der er mere opsøgende arbejde for de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet.

Det er et projekt, der bliver fulgt af forskere, og derfor er der også en kontrolgruppe af boergere, der får den samme indsats som tidligere.

Udvikling i lønudgifter på budgetterne dækker over flere forskydninger

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har de to kommuner afsat flere penge til lønudgifter i jobcentrene. Det skyldes altså for Norddjurs, at der er lavet organisationsændringer, og for Vordingborg, at der er kommet penge udefra. 

Københavns Kommune, som har haft en stigning på hele 26 procent, skriver i en mail til NB-Beskæftigelse fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen: ”Stigningen i budgettet er ren teknik. Forvaltningen har udgifter på en række forskellige konti, og har til budget 2020 tilpasset budgetterne på såkaldt artsniveau, så det bedre afspejler virkeligheden. Dermed er den budgetterede løn på Jobcenterdrift steget fra 444 mio. kr. i 2019 til 573 mio. kr. i 2020, selvom budgettet samlet set er reduceret fra 685 til 630 mio. kr. Der er altså tale om forskydninger internt mellem forvaltningens budgetter uden væsentlige ændringer i selve lønudgifterne, som i regnskabet for 2019 er 559 mio. kr.”