Udligningsreform flytter 1,4 mia. fra hovedstad til provins – se kortet her

Del artiklen:

Reform større end ventet. Hovedstadsudligning nedlægges, men videreføres i ændret form. 30 yderkommuner får 950 mio. kr. Seks nordsjællandske kommuner skal betale 600 mio. kr.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen har netop fremlagt et forslag til udligningsreform, som er mere omfattende end ventet. Den nuværende hovedstadsudligning nedlægges og erstattes af et nyt særligt tilskud til de fattigste hovedstadskommuner.

Regeringen har ikke offentliggjort kommunespecifikke tal for reformen, men det ligger fast, at hovedstaden skal aflevere 1,4 milliarder kroner ekstra til provinsen, men i og med at ni hovedstadskommuner med mange udlændinge får penge, vil det samlede tab for de øvrige 25 hovedstadskommuner være væsentligt højere end de 1,4 milliarder kroner.

De fem mest velhavende kommuner i hovedstadsområdet – Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør – skal således til sammen betale ca 0,6 mia. kr. af de 1,4 mia. kr.

Regeringen vil ikke oplyse, hvor meget København skal betale, udover at kommunen er den største bidragsyder målt i kroner og øre, hvilket ikke er overraskende grundet kommunens størrelse.

Hovestadsudligning erstattes af ny ordning

Umiddelbart vil det sikkert vække glæde i provinsen, at regeringen nedlægger den nuværende hovedstadsudligning fra 1936, men reelt er der blot tale om, at den erstattes af en ny ordning, som har samme overordnede formål – nemlig at holde hånden under de i hovedstadssammenhæng relativt fattige kommuner.

Det sker ved, at regeringen vil indføre et såkaldt hovedstadstilskud, hvor de “mest velhavende hovedstadskommuner”, ud over deres almindelige udligning via landsudligningen skal bidrage til at “løse de økonomiske udfordringer, der er i de mest udsatte hovedstadskommuner “.

Regeringen giver meget få konkrete tal, og derfor er det ikke muligt at vurdere, om nedlæggelsen af den eksisterende hovedstadsudligning og indførelsen af det nye hovedstadstilskud vil mindske den forskel, som der har været mellem udligningen for fattige kommuner i provinsen og i hovedstaden.

Regeringen lægger ikke skjul på, at formålet med nedlæggelsen af hovedstadsudligningen ikke har været at fjerne den hidtidige forskel mellem provins- og hovedstadskommuner, men derimod at “øge omfordelingen fra Nordsjælland og hovedstadskommunerne til resten af landet.”

Østjyske kommuner skal betale væsentligt mere

En af de større overraskelser er, at syv østjyske kommuner – hvoraf mange er medlem af RimeligUdligning – skal betale markant mere i udligning. Det indikerer, at den samlede reform primært har været at understøtte kommuner med mange sociale problemer fremfor kommuner med landområder.

“Befolkningen i østjyske kommuner som Horsens, Favrskov, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Aarhus er fra 2014 til 2019 steget med 5,7 procent – og med 5,0 procent for kommunerne i hovedstadsområdet. Gennemsnittet for hele landet er på 3,2 procent,” hedder det i pjecen fra regeringen.

Reducerer udlændingeudligning markant mindre end forventet

Regeringen har åbenlyst valgt at prioritere kommuner med mange indvandrere og især kommuner med mange indvandrerbørn.

Mens en tidligere rapport anbefalede at halvere den særlige mellemkommunale udlændingeudligning på i alt 5,2 milliarder kroner, så vil regeringen kun reducere ordningen med 900 millioner kroner.

“Det er vigtigt for at kunne hjælpe de kommuner, som har mange udgifter til integrationen,” hedder det i oplægget.

Artiklen fortsætter under grafikken.

null

Mindre udligning af selskabsskat

Regeringen vil angiveligt dæmpe udligningen af selskabsskat. I dag udlignes 50 procent af en kommunes indtægt fra den del af selskabsskatten, som ligger over landsgennemsnittet med 50 procent, men i fremtiden skal den udligning kun være 45 procent for den del af indtægten, som ligger mellem landsgennemsnittet og et knæk på 50 procent over knækket.

Til gengæld afskaffes et særligt nedslag til de kommuner, som havde særligt store indtægter før den nuværende udligning blev indført.

Den foreslåede mildere udligning af selskabsskatten er ifølge NB-Økonomis oplysninger indført for at mindske især København Kommunes tab på den samlede reform.

Særlige puljer får øget indflydelse

Regeringen vil indføre en ny stor fast pulje til “udsatte yderkommuner med bl.a. mange ældre, få arbejdspladser og mange førtidspensionister” på ialt 1 milliard kroner. Det fremgår ikke, om det er en pulje, der fordeles efter objektive kriterier, men det ville være logisk ud fra, at puljen angiveligt er indregnet i fordelingen af effekten af den samlede reform.

Samtidig antydes det, at puljen for kommuner med særligt vanskelige økonomiske vilkår (den såkalde § 16 pulje) ophører, ligesom den særlige pulje til “kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer” (den såkaldte § 19 pulje).

Det står ikke direkte, men i og med at det eksplicit fremgår at “særtilskudspuljen til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår videreføres” (den såkadlte § 17 pulje), så indikeres det kraftigt, at de øvrige forsvinder. Dette bekræftes i øvrigt også af kilder med kendskab til reformen overfor NB-Økonomi.

(Det er efterfølgende blevet oplyst, at det alene er § 19 puljen der forsvinder og indgår i hovedstadstilskuddet.)

Beskæftigelsestilskud

Det fremgår af udspillet, at regeringen vil fjerne det særlige og meget udskældte beskæftigesestilskud på i alt godt 10 milliarder kroner, og i stedet lægge pengene ind i det generelle udligningssytem.

“I dag fordeles beskæftigelsestilskuddet med udgangspunkt i historiske tal for forsikrede ledige i kommunerne Det afspejler ikke udviklingen i dag. Fordelingen af beskæftigelsestilskuddet bliver derfor mere og mere skævt. Nogle kommuner får tilskud, der overstiger deres faktiske udgifter,” hedder det i oplægget.

Nogle kommuner får tilskud, der overstiger deres faktiske udgifter. Andre kommuner – og særligt de store bykommuner – bliver systematisk underkompenseret, så deres udgifter år efter år overstiger de tilskud, de får. Aarhus Kommune taber eksempelvis årligt 300 millioner kroner på ordningen, og afskaffelsen er formentlig årsagen til, at Aarhus Kommune taber mindre på reformen end oplandskommunerne i Østjylland.

Ændring af boligkriterie

Indarbejdelsen af beskæftigelsestilskuddet har sammen med andre skævheder foranlediget en række større ændringer i nogle af de sociale kriterier.

Først og fremmest øges den såkaldte sociale vægt med 1 procent angiveligt til 34,25 procent. Det vil dels hjælpe kommuner med store sociale udgifter, men også de store universitetsbyer, fordi det aldersbestemte udgiftsbehov dermed undertrykkes yderligere. Det betyder lidt firkantet sagt, at det samlede udgiftsbehov og dermed udligning for børn og ældre falder, mens det stiger for de 20-59 årige, som universitetsbyerne har flest af.

Mest markant er det, at regeringen ændrer det såkaldte kriterie for familier i særlige boligtyper, så billig privat udlejning (ofte kaldet Låasby-Svendsen huse) i fremtiden indgår i udligningen. Det er især en fordel for yderkommuner, som modtager mange sociale klienter fra storbyerne.

71 kommuner får 2,2 milliarder i engangtilskud

Regeringen bøjer sig samtidig for et krav fra de 71 kommuner, som i en årrække tabte penge, fordi Danmarks Statistik ikke registrerede udlændinges medbragte uddannelse, og dermed indirekte udløste sociale tilskud til højtuddannede udlændinge – hvilket særligt var en fordel for de rige hovedstadskommuner og provinskommuner med globaliserede kæmpekoncerner.

Dermed får regeringen formentlig afværget den retssag, som en række kommuner har anlagt mod staten med krav om refusion.

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at regeringen angiveligt ikke ændrer selve kriteriet, som i dag er baseret på en statistik for udlændinge medbragte uddannelse, som har mødt faglig kritik for at overvurdere udlændinges medbragte uddannelse.

Kriterie for faldende folketal og ældre ændres

Derudover vil regeringen som tidligere meddelt ændre kriteriet for faldende folketal, så kriterieværdien nedsættes fra 172.000 kroner i 2020 til 100.000 kroner, opgørelsesperioden bliver tre år, og kommuner med høje indkomster udelukkes fra ordningen.

Derudover vil regeringen i fremtiden vægte det aldersbestemte tilskud med restlevetiden, hvilket formetlig vil flytte omkring en halv milllard kroner fra kommuner med høj restlevetid til kommuner med lav restlevetid.

Dropper magistratstyre

Regeringen foreslår at nedlægge det såkaldte magistratstyre i de fire store universitetsbyer. Det vil ifølge regeringen gøre det muligt for de fire store byer at spare 300 millioner kroner, som de ifølge forslaget selv må råde over.

Den nye styreform baseres på mellemformstyre, hvor udvalgsformændene vælges ved forholdstalsvalg og skal være medlemmer af økonomiudvalget. Regler for valg af udvalgsformænd i de fire kommuner ændres således ikke. 

Styreformen ændrer ikke på, at den umiddelbare forvaltning af kommunens sager varetages af udvalgene. Udvalgsformændene fuldtidsvederlægges og beholder deres titler som rådmænd og fagborgmestre, fremgår det af oplægget.

                                – – –


Redaktionel note: Stik imod sædvane har pressen ikke fået en samlet oversigt over regeringens konkrete udspil, men alene en pjece som omtaler udspillet. Ovenstående artikel er derfor baseret på denne pjece, og der kan derfor være nuancer, som vi endnu ikke kender.

NB-Økonomi udsender nyt nyhedsbrev sidst på eftermiddagen med flere detaljer.