KL-formand kræver udligningsreform nu

Del artiklen:
KL-formand Jacob Bundsgaard. (Arkivfoto)
KL-formand Jacob Bundsgaard. (Arkivfoto) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I et interview med NB-Økonomi opfordrer Jacob Bundsgaard politikerne på Christiansborg til at trække i arbejdstøjet og glemme alt om partitaktik.

Af Arne Ullum, [email protected]

Forholdene om den kommunale udligning er nu så kaotiske, at formanden for KL Jacob Bundsgaard nu sender en meget kraftig opfordring til Foketingets partier om at sikre en udligningsreform, som løser de store skævheder mellem kommunerne.

“Det kommunerne efterlyser, det er, at man nu får det gjort. Det er i virkeligheden en appel til alle partierne på Christiansborg om at få sat sig ned og få det på plads, så der også kan diskuteres andre vigtige temaer, siger Jacob Bundsgaard i et interview om udligningsreformen med NB-Økonomi.

Anledningen er, at diskussionen om den kommunale udligning torsdag endte med at dominere et møde mellem alle landets borgemstre, selvom sagen slet ikke var på dagsordenen.

“En reform af udligningen efterlyst af alle kommuner i hele landet, og det står i virkeligheden i vejen for en hel masse andre diskussioner. Men det er forståeligt, for det er noget, som kommunerne har ventet utroligt længe på, og som burde have været faldet på plads for længe siden. For det skaber en stor usikkerhedsfaktor i kommunernes planlægning,” siger KL formanden.

Hvor meget af den utilfredshed, du oplevede du på mødet, er båret af henholdsvis usikkerhed og forventninger til at få flere penge?
“Jeg tror, at det mest er usikkerheden. Kroner og øre er selvfølgelig vigtigt, men man kender jo ikke modellerne endnu. Derfor er det i høj grad uvisheden, der spiller en stor rolle.”

Pas på partipolitikken

Har du en frygt for, at det igen ender i ingenting?
“Det er i hvert fald en appel til, at der ikke går for meget partitaktik i den på Christiansborg, som det skete sidste gang, og det er der ikke brug for nu. Der er brug for, at man sætter sig sammen, vejrer hensynene op mod hinanden og får truffet nogle beslutninger.”
Hvis det nu ikke lykkes. Hvad ser du så som de størsteudfordringer i det scenarie?
“Så får man ikke løst nogle af de grundlæggende ubalancer, der er. Helt konkret er der også en række af de ordninger, man har sat i stedet for en udligningsreform, som udløber i 2020. Man kan ligeså godt lave en reform, i stedet for endnu en gang at forlænge noget med brædder. Udfordringen vil være, at der fortsat vil være kommuner, der ikke kender deres økonomi udover det næste år. Der vil stadig være en stor ubalance blandt andet som følge af de store reformer, der er lavet, hvor det dengang – for to regeringsperioder siden – var meningen, at reformerne skulle efterfølges af en udligningsreform for at rette op på ubalancerne. Det er ikke gjort endnu – det gælder bl.a. på beskæftigelsesområdet.”
Handler det også om, at der er en lang række tilfældigheder, ubalancer og fejl i systemet, som for en del kommuner betyder, at de bliver dårligt stillet, mens andre bliver måske uretfærdigt bedre stillet?
“Ja, det handler det jo om. Den ubalance er man nødt til at kigge på. Det grundlæggende udgangspunkt for en udligningsreform må jo være, at kommuner med nogenlunde samme skatteprocent, de skal nogenlunde kunne afholde den samme service. Den sammenhæng er der ikke i dag, og det er man nødt til at få rettet op på.”

En sum af tilfældigheder?
Er der nogen systematik i de skævheder, der gør, at nogle kommuner ikke kan afholde de udgifter, de burde – eller er det bare en sum af tilfældigheder?
“Jeg tror ikke, at det er tilsigtet udvikling, der er sket. Der har ikke været noget politisk ønske om skævheder. De er blandt andet opstået fordi, der er en uens demografisk udvikling fra kommune til kommune. Og så i kraft af de reformer, der er lavet, også har skabt ubalance, som man har vidst, skulle rettes op med en udligningsreform, men den del er ikke kommet på plads. Ubalancen betyder noget i hverdagen, og det er noget, der skal handles på med en forhåbentlig bred politisk aftale for de kommende mange år,” siger KL-fomanden.
Er der i borgmesterkredsen en anerkendelse af, at der er nogle, der har været heldige med for mange penge udbetalt, som de må indstille sig på, skal betales lidt af tilbage igen?

“En nøgtern analyse må være, at det her ikke behøver at være et nulsumsspil. Men at forestile sig, at man kan løfte alle kommuner op på den bedst stillede kommunes niveau, det er svært at forestille sig. Selvfølgelig skulle der være en vis omfordeling i en udligningsreform – det kan ikke undgås. Man havde jo også penge på bordet sidste gang, man forhandlede, og det, tror jeg, vil være klogt at gøre igen.”
Der er overvejelser i regeringen om, at man kunne udskyde den del af udligningsreformen, der hedder finansieringstilskuddet, til kommuneforhandlingerne. I så fald skal kommunerne selv fordele mellem sig. Hvad tænker du om det?
“Der er fortsat brug for et finansieringstilskud. Det afhænger selvfølgelig af den balance, man kan finde i en udligningsreform, Men der er en række kommuner, der i en eller anden faktor regner det med ind i deres økonomi fremadrettet. De vil jo opleve, at de mangler de penge, hvis tilskuddet ikke bliver en del af reformen.”

Risiko for kommunalt slagsmål
Men er der ikke den risiko, at hvis spørgsmålet bliver smidt ind i KL-regi, og at I dermed skal slås indbyrdes om finansieringstilskuddet og skævdelingen?
“Det vil være vanskeligt at håndtere, men vi har jo gjort det hidtil. Det er vanskeligt for KL at gå ind og være overdommer på fordelingen på tværs af kommunerne. Der har været en fælles forståelse i kommunerne de senere år, at den skævdeling, der ligger, hvor 2 milliarder af de 3,5 mia. har været skævdelt og gik til kommuner med de største udfordringer i form af strukturelle underskud og laveste skattegrundlag. Og at de 1,5 mia. kr. efter bloktilskudsnøglen som blev fordelt ligeligt.”
Det kan ofte virke som om at konflikterne mellem kommunerne er blevet større og større for hver gang, en udligningsreform er blevet udskudt. Kan endnu en udskydelse komme til at lægge for store spændinger ind i det kommunale samarbejde?
“Det presser det kommunale sammenhold og samarbejde. Man kan se på nogle af de meningsudvekslinger, der er i medierne, at der er meget forskellige holdninger til det her spørgsmål. Kræfterne går til de spørgsmål og ikke til det, der gør hinanden gode. Også derfor er der brug for at få en afklaring,” siger Jacob Bundsgaard.