Selskabskat, dødsboskatter og dækningsbidrag lander hos 22 kommuner – resten taber

Del artiklen:

78 af landets kommuner skal aflevere penge, fordi kommunerne får andel af selskabsskat, dødsbobeskatning og kan udskrive dækningsafgift. Læs om baggrunden her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Blot 22 kommuner havde i 2016-2018 fordel af, at kommunerne må udskrive dækningsafgift og får en andel af selskabsskat og dødsbobeskatning. Resten af landets kommuner tabte penge på ordningen.

Det viser tal fra de kommunale regnskaber for 2016-2018, som NB-Økonomi har indsamlet. Tallene forklarer, hvorfor der et stigende pres fra flere kommuner for at se på den måde, som de tre skatter og afgifter indgår i den kommunale økonomi, ligesom NB-Økonomi erfarer, at der er voksende interesse for sagen på Christiansborg.

Presset fra kommunerne kommer blandt andet fra tre hovedstadskommuner, Ishøj, Rudersdal og Halsnæs, som for nyligt fremsatte krav om ændret fordeling af selskabsskatten.

Når 76 kommuner direkte taber på de tre indtægter, så er forklaringen, at staten modregner kommunernes samlede indtægter fra de tre skatter og afgifter i de kommunale bloktilskud via balancetilskuddet.

Det betyder, at det for en kommune som Stevns var en ringe trøst, at den i 2016-2018 i gennemsnit fik 17,4 millioner i dødsbobeskatning, dækningsafgift og selskabskat efter udligning, for de store indtægter i andre kommuner betød, at Stevns mistede lige godt 42 millioner i bloktilskud, og dermed endte kommunen med et tab på 24,6 millioner kroner svarende til 1.091 kroner pr. indbygger.

“Stevns Kommune må også i forbindelse med denne del af udligningssystemet konstatere, at vi ikke tilgodeses, men tvært imod taber penge på ordningen. Efter udligningen og modregningen i kommunernes tilskud har Stevns kommune langt færre årlige indtægter end landsgennemsnittet. Vi finder det helt urimeligt, at andre kommuners højere selskabsskatter oven i købet betyder, at vores samlede tilskud falder,” siger borgmester Annette Mortensen (V) fra Stevns.

Boet efter milliardær kan koste 97 kommuner dyrt

Systemet har skabt en særegen konjunkturfølsomhed i kommunerne. Kommuner med store selskabsskatteindtægter har nydt godt af de stigende konjunkturer, mens det for resten af kommunerne er lige modsat. De vil få fremgang i deres indtægter, hvis de store koncerner begynder at tabe mere, for så vil alle kommuner få større bloktilskud.

Helt specielt er det, at en milliardærs død kan udløse sparerunder i mange kommuner. Hvis boet efter dynekongen Lars Larsen bliver afsluttet inden tidsfristen 1. maj to år efter dødsåret, så vil Silkeborg Kommune blive forgyldt med måske 1,5 milliarder kroner, men samtidig vil alle andre kommuner miste et tilsvarende beløb i bloktilskud.

“Det er ikke holdbart at én kommune kan have en indtægt på 1,5 mia. kr. i dødsbobeskatning pga. en lokal milliardærs død. Det beløb ville betyde minus 10 millioner kroner i min kommune, fordi vi andre 97 trækkes for beløbet samlet,” siger borgmester Søren Steen Andersen (V) fra Assens.

____________________________________________________________________________________

Fakta: Sådan er reglerne:

Dødsbobeskatningen: Kommunerne får en tredjedel af skatten, men ifølge dødsboskattelovens paragraf 92 afregnes kommunens andel af boafgiften nemlig på grundlag af de oplysninger, som foreligger den 1. maj i året 2 år efter dødsåret, altså i dette tilfælde 1. maj 2021. Er boet ikke gjort op på det tidspunkt, så får kommunen ingen penge.

Selskabsskat: Kommunerne får 15,24 procent af de samlede selskabsskattebetalinger. Pengene fordeles mellem kommunerne i forhold til den andel af virksomhedens samlede lønninger, der udbetales i kommunen.
Der er dog en særlig mellemkommunal udligning, som betyder at den enkelte kommune enten skal aflevere eller modtage halvdelen af forskellen til den gennemsnitlige kommunale selskabsskatteindtægt (pr. indbygger). Der er dog en særlig overgangsordning, som betyder at kommuner med meget store selskabsskatteindtægter slipper lidt billigere.

Dækningsafgift: Kommunerne kan opkræve dækningsafgift på det lokale erhvervsliv. Dækningsafgiften er en afgift på bygningsværdien af erhvervsejendomme (ejendomsværdien minus grundværdien), og ligger ud over den grundskyld, som betales af grundværdierne.
Knap 40 af landets 98 kommuner benytter sig i dag af deres mulighed for at opkræve dækningsafgift, herunder først og fremmest kommunerne omkring København. Den maksimale dækningsafgift udgør 10 promille af bygningsværdien minus 50.000 kr. I alt forventes dækningsafgiften at indbringe kommunerne ca. 2½ mia. kr. i en normal konjunktursituation (strukturelt niveau). Der er ingen udligning af dækningsafgiften mellem kommunerne.

_______________________________________________________________________________________

Fakta: Sådan har vi gjort:

Vi har ud fra de kommune regnskaber taget følgende konti for årene 2016-2018:

  • 7.68.92 Selskabsskat 
  • 7.68.93 Anden skat pålignet visse indkomster 
  • 7.68.95 Anden skat på fast ejendom

Herefter har vi korrigeret for udligning af selskabsskat fra de årlige meddelelser om tilskud og udligning fra Indenrigsministeriet og udregnet et gennemsitlig nettoindtægt for hver kommune.

Endeligt har vi fordelt modregningen på balancetilskuddet (bloktilskuddet) for hver kommune ud fra det gennemsnitlige folketal den første dag i året i årene 2016-2018.

Afslutningsvis har vi fordelt nettoeffekten efter udligning og effekten på bloktilskuddet og fordelt det pr. indbygger.

Rettelse 22. 1. 2020 kl. 18.25: Ved en fejl forveksledeartiklen arveafgift og dødsbobeskatning, hvilket er korrigeret. Tallene i artiklen er korrekt – det var alene angivelsen af navnet på skatten, som var forkert.