Minister forsvarer, at kommunerne selv skal betale for flere penge til anbragte børn

Del artiklen:
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) siger i et skriftlig svar til Jyllands-Posten, at regeringen vil
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) siger i et skriftlig svar til Jyllands-Posten, at regeringen vil "holde hånden under de kommuner, der har flest udsatte familier og de tungeste børnesager". (Arkivfoto) - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Omlægning af refusionerne på børneområdet skal ifølge ministeren holde hånden under kommuner med flest børnesager.

Af Arne Ullum, [email protected]

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kommenterer nu for første gang det forhold, at regeringen ikke vil hente pengene til en del af statsministerens løfte fra nytårstalen på børneområdet i staten, men derimod sende regningen videre til kommunerne.

Det vil i praksis sige, at kommuner med få børnesager kommer til at betale til kommuner med mange børnesager.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag skriver i et svar til Jyllands-Posten, at regeringen vil “holde hånden under de kommuner, der har flest udsatte familier og de tungeste børnesager”.

Læs også:
Regeringen sender regning for større refusioner tilbage til kommunerne

Den primære del af indsatsen har foreløbigt bestået i, at staten vil refundere en større del af kommunernes udgifter ved tunge børnesager og anbringelser af flere søskende.

Men regeringen har valgt, at de ekstra penge efter normalt praksis skal modregnes via det såkaldte udvidede totalbalance princip – i daglig tale kaldet DUT. Det princip betyder, at staten modregner kommunernes bloktilskud, hvis den ændrer en lov, som enten giver kommunerne nye udgifter eller flere penge.

Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, bekræfter overfor Jyllands-Posten, at der “ikke kommer nye penge fra staten”.
“Der er tale om en omlægning af finansieringen, som kommunerne selv finansierer,” siger han.

‘Fodrer hunden med egen hale’

Som NB-Økonomi tidligere har beskrevet, så vil det formentlig flytte cirka 154 millioner kroner fra kommuner med få anbringelsessager til kommuner med mange anbringelsessager, hvis den samlede statslige refusion stiger med én milliard fra de nuværende cirka 670 millioner kroner om året.

København er en af de kommuner, som ifølge NB-Økonomis udregning mister cirka 100 kroner pr. borger, hvis udgifterne til refusioner stiger med en milliard kroner, og socialborgmester i København Mia Nyegaard (R) er “forarget”:

“Det er som at fodre hunden med dens egen hale, når regeringen vil tage penge fra kommunerne for at give dem til kommunerne. Der skal nye midler til området – ellers risikerer vi, at pengene tages fra f.eks. andre udsatte borgere, ældre eller skoleområdet,” siger hun til Jyllands-Posten.