For første gang siden 2015: Nedgang i job i industrien

Del artiklen:

Mens der samlet også blev flere job i 2020, har industrien mistet job. Jobfesten er ved at være slut, lyder det fra DI.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Nye tal fra Danmarks Statistik viser en tydelig nedgang i job i industrien i 2019. Det er første gang siden 2015, at der er så tydeligt et fald i job.

“Jobfesten er ved at slutte,” siger vicedirektør i DI, Steen Nielsen.

null

Den samlede beskæftigelse er steget, og det er kun brancherne ‘industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed’ og ‘landbrug, skovbrug og fiskeri’, der har haft tilbagegang i job.

“I 2020 forventer vi et yderligere fald i væksten i beskæftigelsen,” siger Steen Nielsen om de samlede tal.

Om tabet af job i industrien siger han:

“I virkeligheden er det overraskende, at vi har kunnet klare os så godt i det sidste års tid til halvandet, når vi har set, at især Tyskland er gået ned i tempo. Vi er ved at være nået til det punkt, hvor vi vil blive mærket af, at det allerstørste eksportmarked har det så svært, som de har det nu.”

Også Sverige, som er et stort marked for Danmark, er i tilbagegang.

“Når vi ser ud i verden, så er der helt klart en opbremsning i gang hele vejen rundt i alle de store økonomier. Så det er ikke overraskende, hvis industrien får lavere vækst og endda en tilbagegang i beskæftigelsen i den kommende tid,” siger Steen Nielsen.

Fremgang i beskæftigelsen gik ned med mere end en trediedel i 2019

Efter en støt stigende beskæftigelsesfremgang siden 2013-14, kom der i 2019 lidt flere bump, som kan ses på linjen nedenfor.

null

Den gennemsnitlige månedlige stigning i beskæftigelsen i de første 11 måneder af 2019 var på 2.600 personer. Det er en nedgang på godt 35 procent i forhold til 2018, hvor den gennemsnitlige månedlige udvikling i beskæftigelsen i de første 11 måneder var på 4.100 personer.