14 kommuner har lav likviditet trods 7,6 mia. fra staten

Del artiklen:
Randes er en af fjorten kommuner, som har en likviditet under 3.000 kroner pr. indbygger.
Randes er en af fjorten kommuner, som har en likviditet under 3.000 kroner pr. indbygger. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kommunerne har fået ialt 7,6 mia. kr. ekstra i tilskud fra staten. Alligevel har en række kommuner lav likviditet.

Af Arne Ullum, [email protected]

Selvom staten i 2019 giver kommunerne mindst 7,6 milliarder kroner i ekstra likviditet, så er der 14 kommuner, som ved udgangen af tredje kvartal havde under 3.000 kroner i kassen. Det viser de nyeste likviditetstal fra Social- og Indenrigsministeriet.

Den lave likviditet er bemærkelsesværdig, fordi kommunerne samlet set har fået mindst 7,6 milliarder kroner ekstra fra staten i år, og sidste år fik de omkring 5,8 milliarder ekstra. Det er penge, som kommunerne får i finansieringstilskud, særtilskud, kompensation for fejl i udligningssystemet og for 2019 manglende tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud til overførsler.

Selvom den lave likviditet ikke umiddelbart udgør en trussel for kommunerne, så er der truende skyer i horisonten. Allerede næste år forsvinder 1,9 milliarder kroner i ekstra likviditet fra staten, og i 2021 forsvinder yderligere 1,8 milliarder kroner – og i værste fald alle pengene.

Årsagen er, at de cirka 1,9 milliarder, som forsvinder allerede i 2020, er manglende tilbagebetaling af penge, som kommunerne har fået for meget i 2019 til overførselsindkomster, og som det ekstraordinært lykkedes KL at få regeringen til at forære kommunerne.

De 1,8 milliarder kroner er kompensationsordninger for datafejl i udligningssystemet, som pr. lov udløber med udgangen af 2020.

Endelig er der resten af pengene, som er det særlige finanseringstilskud på 3,5 milliarder kroner og særtilskud for cirka 400 millioner kroner. Finansieringstilskuddet på de 3,5 milliarder, som stort set alle økonomer – og ikke mindst regeringens egne embedsmænd – argumenterer meget bastant for skal afskaffes som led i, eller umiddelbart efter, en reform af den kommunale udligning.

Det er den almindelige vurdering, at det vil ske over en længere årrække – men også at de definitivt kommer til at forsvinde.

De ekstra 7,6 milliarder i likviditet er langt ligeligt fordelt mellem kommunerne, og derfor vil det være forskelligt fra kommune til kommune, præcis hvor stor en andel kommunen har fået i pengene.

Hørsholm afhængig af kompensation

I Hørsholm Kommune er årsagen til den lave likviditet på grund blandt andet ekstraudgifter i 2018 og 2019 til det specialiserede socialområde, KMF og førtidspension.

Ifølge centerchefen for økonomi og personale, Thomas Rafn, har gennemsnitslikviditeten været stigende fra midten af 2019. Men Hørsholm vil komme i alvorlige problemer, hvis ikke Folketinget forlænger kompensationen for ændrede data for udlændinges uddannelse i den kommunale udligning.

“Der er fra 2021 budgetlagt med, at kompensationsordningerne vedr. udligning fortsætter eller bliver økonomisk erstattet. Såfremt det ikke sker og Hørsholm taber på en udligningsreform, så har forligspartierne i budgetaftale formuleret, at der i budget 2021-2024 skal findes alternativ finansiering,” oplyser Thomas Rafn.

Gribskov skærer 76 millioner i 2023

Længere mod nord har Gribskov været hårdt ramt af flere udgifter til ældre og det specialiserede socialområde.

“Likviditetsudviklingen er ikke kommet bag bag på os, og været et afgørende element i budgetvedtagelsen for 2020-2023. Her er det besluttet at reducere vore service omkostninger med 47 millioner kroner i 2020 stigende til 76 millioner kroner i 2023,” oplyser chef for koncernstyring Bjarne Roerup Rom fra Gribskov.

I Randers vil bortfald af finansieringstilskud betyde besparelser eller skattestigning

I Randers afviser økonomidirektør Lars Sønderby, at byrådet oplever, at der er mange ekstra penge i systemet på grund af de ekstra finansieringstilskud.

“Vores andel af finansieringstilskuddet anvendes til at finansiere den løbende drift. Og alligevel har vi nu her i 2020 ikke tilstrækkelig finansiering til at udfylde vores andel af servicerammen og ligger med et lavt anlægsniveau sammenlignet med andre kommuner,” siger Lars Sønderby.

Han oplyser, at kommunen i overslagsårene er afhængige af de ekstra tilskud.

“Hvis ikke finansieringstilskuddet videreføres – eller en kommende udligningsreform resulterer i tilsvarende merindtægter – så står vores politikere i de kommende år overfor valget mellem yderligere skatteforhøjelser eller reduktioner i et serviceniveau der i forvejen opfattes som lavt på mange områder,” forudsiger økonomidirektøren.