BUPL: 42 kommuner overvejer besparelser på daginstitutioner

Del artiklen:
Pædagogerne har kæmpet for bedre normeringer, men nu viser nye tal, at halvdelen af landets kommuner vil spare på udgiften pr. barn i daginstitutionerne. Det er ifølge BUPL et stærkt argument for at indføre minimumsnormeringer.
Pædagogerne har kæmpet for bedre normeringer, men nu viser nye tal, at halvdelen af landets kommuner vil spare på udgiften pr. barn i daginstitutionerne. Det er ifølge BUPL et stærkt argument for at indføre minimumsnormeringer. - Foto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix

Næsten halvdelen af alle kommuner overvejer at skære i udgifterne pr. barn i daginstitutionerne. Det vil BUPL bruge til at skærpe argumentet for minimumsnormeringer.

Af Arne Ullum, [email protected]

42 af landets 98 kommuner overvejer at spare på børneområdet på trods af, at kommunerne netop har fået ekstra penge i økonomiaftalen med regeringen til at sikre øgede bevillinger til blandt andet at dække det stigende antal børn og ældre.

“Man har kompenseret for demografien i økonomiaftalen, og derfor er det uforståeligt, at man ikke vælger at gøre noget ude i kommunerne. For mig er de nedskæringer, vi ser nu,  derfor et yderligere argument for, at man skal have minimumsnormeringer, for at sikre børnene et minimum af omsorg og nærvær,” siger Lars Søgaard Jensen, der er medlem af forretningsudvalget i BUPL.

Det er ikke kun pædagogernes fagforening, som har fokus på normeringerne i landets daginstitutioner lige nu.

Ved de aktuelle forhandlinger om finansloven for 2020 er det et centralt krav fra alle regeringens støttepartier, at der skal indføres minimumsnormeringer, og BUPL mener, at de aktuelle budgetforhandlinger i kommunerne understreget behovet.

“Jeg har konstateret, at kommunerne ikke syntes, at man skal have minimumsnormeringerne, fordi de selv vil prioritere. Men det kan vi jo bare se gang på gang, at det kan de ikke,” siger Lars Søgaard Jensen.

null

Du kan få yderligere informationer ved at gå til BUPL’s hjemmeside .

Borgmester: BUPL skulle hellere hjælpe os med at sikre økonomiske rammevilkår

Ifølge BUPL’s opgørelse er Høje-Taastrup en af de kommuner, der ifølge budgetkataloget overvejer at spare 5,3 millioner kroner på daginstitutionerne. 

Det kan konkret ske ved at indføre to lukkeuger, afkorte åbningstiden og fjerne et tilskud til områdeledelser af private børnehaver. Det mener borgmester Michael Ziegler ikke handler om normering, fordi der stadig vil være samme antal medarbejdere i de timer, hvor institutionerne har åbent.

“Vi har nogle ugers lukning og åbningstider. Det tænker jeg egentligt ikke har så meget med minimumsnormeringer at gøre,” siger han.

Michael Ziegler peger på, at minimumsnormeringer på daginstitutioner blot vil medføre, at kommunerne så tvinges til at spare på nogle af de andre velfærdsområder, som f.eks. folkeskolen eller ældreplejen.

“Og så kommer Ældre Sagen sikkert og vil have en minimumsnormering i ældreplejen, og så kan vi på den måde flytte besparelserne rundt,” siger borgmesteren. 

Han mener at BUPL meget hellere skulle støtte kommunerne i deres kamp for at få bedre økonomiske rammevilkår.

“Hvis vi ikke havde de økonomiske udfordringer, så ville de overvejelser, vi har i vores budgetkatalog, slet ikke være der. Men vi er pisket til at gøre noget,” siger Michael Ziegler, der meget usædvanligt stemte imod KL-aftale med regeringen om økonomien i 2020, da aftalen ifølge ham slet ikke indfrier de velfærdsløfter, Socialdemokratiet gav i valgkampen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her