Finansminister mangler 3,5 milliarder i 2020 til at indfri valgløfter

Del artiklen:
Finansminister Nicolai Wammen (S) reducerede regeringens mange valgløfter til tre punkter - og så pointerede han, at det ville tage flere år at indfri dem. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Finansministeren forsøger at dæmpe forventningerne om mere velfærd, fordi et kasseeftersyn har vist, at en række politiske aftaler og forlig kræver nye bevillinger på 3,5 milliard kroner. KL advarer regeringen mod at svigte valgløfter.

Af Arne Ullum, [email protected]

Af Arne Ullum, [email protected]

Der ligger ubetalte regninger for 3,5 milliarder kroner i ministerierne, og det betyder, at regeringen lige nu er langt fra at kunne indfri de mange løfter om øget velfærd fra valgkampen.

“Konklusionen er, at der er pres på de offentlige budgetter. Der er på flere områder forudsat eller planlagt indtægter eller tilpasning af udgifterne, der endnu ikke er kommet i hus. På andre områder er der store bevillingsfald, merudgifter og fordyrelser,” skriver finansminister Nicolai Wammen (S) i sit forord til det såkaldte kasseeftersyn.

Mens Wammen tidligere har forsøgt at sælge et budskab om, at de 3,5 milliarder skyldes “ubetalte regninger fra den tidligere regering”, så er tonen helt anderledes i den pjece, som ministeriet i går udgav.

“En væsentlig del af den samlede udfordring vedrører aftaler, som brede flertal i Folketinget, herunder regeringen, i de seneste år har indgået om energi, folkeskole, forberedende grund uddannelse (FGU), integrationsgrunduddannelse og arbejdsmiljø samt forhøjelse af iblandingskravet. Fælles for aftalerne er, at de hver især indebærer en regning, som forligs- og aftalekredsene er blevet enige om at betale på et senere tidspunkt. De store flertal i Folketinget, der allerede har brugt pengene, har en fælles opgave i at være med til at betale regningen. Det står regeringen naturligvis ved,” hedder det.

Det enkle facit er derfor, at både Socialdemokratiet og Venstre lovede vælgerne store velfærdsløft i valgkampen uden at fortælle, at en stor del pengene til ekstra velfærd reelt allerede var brugt.

Råderummet er meget lille i 2021

Regeringen løfter ikke sløret for, hvor lidt der er tilbage til styrket velfærd i 2020, men en graf i en ny prognose for det økonomiske råderum frem til 2025 giver et meget klart billede.

I 2021, som ifølge teksten ligner 2020 meget, er der kun én milliard i økonomisk råderum, og det er vel at mærke inden, de mange regninger på ialt 3,5 milliard kroner er betalt.

Situationen er bedre i 2022, men her rækker de 6,6 milliarder heller ikke langt, når først de ubetalte regninger er betalt. Embedsmændene oplyser, at de 3,5 milliarder i ubetalte regninger formentlig vil vokse i 2022. Dermed er der omkring 2,5 milliarder i 2022 til øget velfærd.

Regeringen skal skaffe flere penge

De begrænsede muligheder i 2020 og 2021 står i skærende kontrast til regeringens mange løfter om bedre velfærd under valgkampen, og derfor tyder alt på, at regeringen skal ud at skaffe flere penge.

Umiddelbart er partierne bag regeringen enige om at tilbagerulle en lempelse af arveafgiften og muligvis også at skærpe den lidt, men det giver kun godt en milliard i kassen. Derudover er der formentlig også enighed om en skat på flybrændstof, men det giver formentlig under én milliard kroner.

Herefter tynder det ud i de forslag, som der er enighed om i regeringens parlamentariske grundlag, og derfor kan det blive svært at finde mange ekstra milliarder.

En enkelt slide fortæller om Wammens problemer

Nicolai Wammen fremlagde en slide på et pressemøde i går, som på mange måder illustrerer regeringens problemer.

For det første reduceres regeringens mange valgløfter til tre punkter:

  • Sikre velfærden og dække demografien, når vi bliver flere ældre og børn
  • Udbygge Danmarks styrkepositioner – blandt andet ved en ambitiøs klimaindsats
  • Sætte en ny retning med retfærdige reformer som får flere med på arbejdsmarkedet uden at øge utryghed og ulighed

Det er en markant reduktion i forhold til valgkampen, hvor også Socialdemokratiet stillede et markant løft af velfærden i udsigt.

Men selv med de reducerede ambitioner gør Wammen det klart, at regeringen ikke kan indfri de mål med det samme.

“Vi kan ikke gennemføre alt på én gang – men hver dag tage skridt mod et mere retfærdigt Danmark. Regeringen fremlægger sit politiske finanslovforslag i forbindelse med Folketingets åbning,” hedder det.

KL frygter smalhans

De meget begrænsede midler i 2020 står i kontrast til, at Danske Regioner og KL har stillet krav ved økonomiforhandlingerne, som nærmer sig fire milliarder kroner.

KL’s næstformand Martin Damm var allerede i går ude at minde regeringen om, at den selv har skabt borgernes forventning om mere velfærd.

”Vi sidder netop nu og forhandler med regeringen om kommunernes økonomi for 2020. Udgangspunktet for de forhandlinger er bl.a. en valgkamp med meldinger om løft af velfærden, så vi kan følge med de udviklinger og udfordringer, vi står med i kommunerne. Og så vi kan levere den velfærd, som borgerne med rette forventer. Det udgangspunkt har ikke ændret sig med dagens melding fra finansministeren,” siger Martin Damm.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her