Vismænd: Arveafgiften bør sættes op

Del artiklen:
Portræt af Jørgen Mads Clausen, Danfoss-ejer, bestyrelsesformand for Danfoss A/S, Kammerherre og én af Danmarks rigeste mænd, fylder 70 år.

I 2017 vedtog Folketingets blå flertal at sænke arveafgiften på familievirksomheder til fem procent. Men det var en rigtig dårlig idé, mener Vismændene. Familievirksomheder er dårlig ledet, når næste generation tager over, siger de. Tværtimod bør arveafgiften op.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Det er sjældent, at Vismændene tager så klart stilling til nye love og politiske forslag. Men den lavere arveafgift på familievirksomheder var ingen god idé, siger Det Økonomiske Råds formandskab i den vismandsrapport, som blev offentliggjort i dag, 18. juni.

”En sådan differentieret arveafgift er ikke hensigtsmæssig, idet den giver et incitament til skattetænkning i form af at flytte formuer over i familieejede virksomheder,” skriver Vismændene, og overvismand Michael Svarer siger direkte, at ”vi anbefaler, at den særligt lave arveafgift for familieejede virksomheder afskaffes, og at overdragelse af virksomheder mellem to generationer beskattes på samme måde som anden arv.”

Hjælp til familiejede virksomheder

Boafgiften, som er det formelt korrekte navn på arveafgiften, blev i 2017 sænket for arv af familievirksomheder vedtaget af VLAK-regeringspartierne sammen med DF; afgiften skal løbende sænkes fra 15 til fem procent frem til 2020. Formålet var at hjælpe arvingerne med det likviditetstab, som betalingen af afgiften medfører.

”De familieejede virksomheder bidrager til vækst og skaber kontinuitet i en foranderlig verden. Det er derfor afgørende at sikre bedre vilkår, når virksomhederne skal igennem et generationsskifte, i stedet for at trække likviditet ud af virksomhederne,” forklarede regeringen i lovbemærkningerne.

Men den forklaring giver Vismændene ikke meget for. De siger ligeud, at nye generationer af ejerfamilier er dårlige til at drive virksomhederne – hvorfor der så ikke er nogen særlig grund til at hjælpe dem med at arve.

”(E)mpiriske undersøgelser (tyder) på, at familieejede virksomheder efter en familieoverdragelse er dårligere ledet og opnår lavere indtjening end andre virksomheder,” skriver Vismændene.

“Dødsskatten”

Stærke politiske kræfter har arbejdet for yderligere sænkning af arveafgiften, helst fuldkommen afskaffelse af den. Vækst i Generationer, et netværk bestående af en række store familieejede virksomheder, heriblandt Danfoss, Ecco og JYSK, kræver afskaffelse af arveafgiften, som man kalder ”generationsskifteskatten”, mens særligt Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har krævet total afskaffelse af afgiften, som De Konservative kalder ”dødsskatten”.

Men heller ikke dét er nogen god idé, siger Vismændene.

Tværtimod peger de på, at arveafgiften snarere bør sættes i vejret.

Arveafgiften er nemlig forholdsvis lidt forvridende, det vil sige, at det er en skatteform, som ikke i særlig høj grad påvirker borgeres og virksomheders handlinger.

”Det skyldes, at en del af formueakkumulationen næppe vil blive påvirket af, hvad der sker med arven efter arveladers død. Ud fra et samfundsøkonomisk effektivitetssynspunkt kan det derfor være hensigtsmæssigt at øge beskatningen af arv i forhold til løbende kapitalindkomst,” skriver de.

Arveafgiften er pt. 15 procent – og fra næste år fem procent for virksomhedsarv. Skatten på kapitalindkomst er 27 procent op en marginalskattegrænse på pt. 44.800 kroner, derefter 42 procent.