Minister om KMF-kritik: Jeg har opfyldt KL’s ønsker

Del artiklen:
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser kritik af budgetgaranti på KMF-området. Hun mener blot, athun har opfyldt KL's ønsker.. (Foto: Philip Davali/Scanpix 2019)

Sundhedsministeren afviser en række borgmestres kritik af den budgetgaranti, som hun har indført for den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet. Ifølge ministeren har hun blot fulgt KL’s ønsker. KL havde ingen bemærkninger til den tekniske udformning af budgetgrantien, fremgår det af høringssvar.

Af Arne Ullum

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser kritikken fra en række kommuner af teknikken bag den nye budgetgaranti for den kommunale medfinansering KMF. Kritikken er især gået på, at kommuner med en forsigtig budgettering bliver straffet, mens kommuner,  som har budgetteret optimistisk og gemt pengene i en fælles bufferpulje, bliver belønnet.

“Jeg tager konsekvensen af, at der er blevet skabt enorm stor usikkerhed og at der både sidste år var problemer med data, og at der også nu er problemer med data på grund af regionernes overgang til LPR3-systemet (Landspatient register 3 red.). Derfor tager vi konsekvensen og skaber budgetsikkerhed for kommunerne, sådan som KL’s bestyrelse også har ønsket ved at fastfryse det i 19,” siger ministeren til NB-Økonomi.

Det udsagn underbygges af KL’s høringssvar fra 20. marts til den bekendtgørelse, som ministeren udsendte i sidste uge.

“KL har ingen bemærkninger til den tekniske justering af bekendtgørelsen om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet og om aconto-betalinger i perioden fra d. 1 april 2019 til 1. april 2020,” hedder det i høringssvaret.

Men det betyder ifølge KL-formand Jacob Bundsgaard, ikke at KL står bag ministerens model.

“Den model, ministeren har valgt at lægge frem, er ikke en, vi har lavet eller er blevet spurgt om. Selve modellen må stå for ministerens egen regning,” siger han. “Det, vi har gjort gældende, er et problem med den kommunale medfinansering, fordi den ikke fungerer. Man kan ikke se, hvad der foregår. Det virker mere eller mindre tilfældigt, hvilken regning kommunerne får. Spørgsmålet er nok, om den nogensinde har fungeret.”

Borgmester kritiserer KL

Assens borgmester Søren Steen Andersen er kritisk overfor KL’s høringssvar. Han kritiserer KL for at forsvare det, han kalder “KL’s barn”.

Kommunen taber 12 millioner kroner i 2019 på, at de afregnes efter budget fremfor KL’s skøn, siger borgmesteren. Tabet er allerede indregnet i budgetterne og har medført en bred vifte af nedskæringer på alt fra administration til ældres rengøring. Og trods kritik af besparelserne på rengøringen fra Folketinget, vil langt de fleste af de budgetterede nedskæringer stå ved magt.

“Det må vi indrette os på, medmindre KL besinder sig og siger, at vi skal gå efter KL’s skøn fremfor de budgetter, som er lagt ude i kommunerne,” siger Søren Steen Andersen.

Han anerkender, at KL og ministeriet har erkendt, at ordningen med KMF ikke fungerer, men ærger sig over at Assens bliver straffet for at have lagt et realistisk budget, mens andre kommuner bliver belønnet for at have budgetteret optimistisk.

En anden af de meget kritiske borgmestre, Jens Ive (V), fra Rudersdal, siger, at det er meget klart, at KL alene har forholdt sig til, om teknikken kan fungere.

“Der står udtrykkeligt i høringssvaret, at KL ikke har kommentarer til den tekniske gennemførsel,” siger han. “Ministeren er – for nu at sige det rent ud – i gang med at misbruge et høringssvar, der alene forholder sig til teknik og ikke til substans.”

Jens Ive kræver, at staten kompenserer de kommuner, som lider tab, fordi deres budget og dermed betaling i 2019 bliver højere end prognosen fra KL.

“Ellers vil nogle føle sig straffet af, at man nedlægger systemet. Det er jo ikke kommunerne, der har indført det her system, det er blevet påtvunget kommunerne. Ideen bag ved det er jeg helt enig i, men det må være statens ansvar, når man påtvinger kommunerne et system, at det så rent faktisk også virker.”

Jakob Bundsgaard vil ikke som KL-formand forholde sig til en kompensation, fordi det vil være “en fordeling af midler på tværs af kommunerne.”

Men Jakob Bundsgaard isger han har forståelse for, at de ramte kommuner tænker i en kompensation.

“Jeg godt forstå ønsket om at få en kompensation fra staten, når man kan se, at andre kommuner er blevet kompenseret de andre gange, hvor der har været en skævhed i den måde, som de her systemer fungerer på,” siger Jacob Bundsgaard og peger på kompensationen til 27 hovedstadskommuner for tab på opdaterede statistikker for udlændinges uddannelse eller en anden kompensation til kommuner, som blev ramt af en ændret regnskabsstatistik for udgifterne til ældre. “Så staten har jo startet festen.”

KMF skulle give kommunerne et incitament til at styrke den forebyggende sundhedsindsats. Men noget tyder på, at de kaotiske forhold omkring KMF’en i stedet har lært kommunerne noget helt andet.

“Man lærer af det. Hvis den her mekanisme med, at man fastfryser på budgetniveau, gentager sig, så må man lære at budgettere optimistisk lavt, for så er det der, man ligger,” siger borgmester Søren Steen Andersen fra Assens.

Usikkerhed om budgettering i kommunerne

Ifølge Danmarks Statistik er kommunernes samlede budget for KMF i 2019 på 22,5 milliarder kroner og dermed meget tæt på den aftalte ramme, som pr. definition altid bliver den  samlede betaling.

Men det forudsætter at efterreguleringerne for 2018 og 2019 er ens, fordi kommunerne i 2019 skal betale acontobetalingen for 2019 samt efterreguleringen for 2018.

Men samtidigt er det i følge en embedsmand med stor indsigt i området ikke givet, at alle kommuner har budgetteret efterbetalingen på kontoen for KMF under hovedkonto fire. Egentligt burde efterbetalingen ske under hovedkonto syv, udligning og tilskud, men det er angiveligt forskelligt, hvilken praksis kommunerne følger.

Hvis en kommune har budgetteret med en tilbagebetaling af penge, så er det en fordel, hvis den er budgetteret på hovedkonto syv (7.62.40 udligning og generelle tilskud), for så bliver kommunens betaling for 2019 ikke korrigeret med beløbet.

Logikken er, at kommunerne ifølge bekendtgørelsen i perioden 1. april til 31. december 2019 skal betale det beløb, som de har budgetteret på KMF-kontoen under hovedkonto fire justeret for betalingen i første kvartal og efterbetalingen for 2018.

Hvis en kommune omvendt har budgetteret med en efterbetaling, så er det dyrt, hvis den har  lagt udgiften på hovedkonto syv, for så bliver betalingen ikke modregnet i kommunens betaling for 2019.

“Det her udstiller bare systemets vanvid,” siger Jens Ive fra Rudersdal.

Usikkerhed om efterbetalinger i 2020

En anden joker i hele spillet om KMF’en handler om efterbetalingen for 2019, som falder i 2020.

Ifølge den lovændring, som blev aftalt i 2017 gældende fra 2018, så skal KMF’en gøres op for hver region.

Systemet er, at der er fastsat en KMF for hver region, og hvis kommunernes samlede betaling afviger fra det beløb, så skal kommunerne enten efterbetale eller have penge tilbage i samme forhold, som de har betalt.

Det betyder, at hvis mange kommuner i en region har budgetteret højt, så kan de se frem til at få noget af deres tab retur, mens de få kommuner i regionen, som har budgetteret lavt, kan se frem til en dobbelt gevinst. Først betalte de kun efter deres budget, og dernæst får de en rabat på den for lave betaling.

Samtidigt vil en kommune i regioner, hvor der samlet er budgetteret under rammen opleve, at hvis den har budgetteret konservativt, og dermed fået en større betaling i 2019, så vil den  oveni kunne se frem til en efterbetaling, mens den kommune, som har budgetteret optimistisk, blot mister dele eller hele den gevinst, som den har opnået ved en lavere KMF-betaling.

Ifølge sundhedsministeren vil der ske en efterregulering i foråret 2020, men den vil være betydeligt begrænset for de enkelte kommuner, lover ministeren i en udtalelse til Danske Kommuner.

“For at sikre kommunerne budgetsikkerhed, har vi valgt at skrue den adfærdsrelaterede regulering ned til et minimum for at sikre, at fastfrysningen også har effekt i forhold til efterreguleringen. Det er klart, at hvis kommunerne kollektivt har under- eller overbudgetteret, så hænger det ikke sammen. Budgettet skal balancere regionsvis. Det vil nogle steder give en positiv efterregulering, og andre steder vil der være en marginal negativ efterregulering, men slet ikke i den størrelsesorden, som vi tidligere har set,” siger Ellen Trane Nørby til Danske Kommuner. 


Fakta: Det står der i bekendtgørelsen

Aconto­betalinger af kommunal medfinansiering for perioden fra den 1. april 2019 til den 1. april 2020 for ydelsesåret 2019 § 13. kapitel 4 og 5 finder ikke anvendelse for betalinger af kommunal medfinansiering i perioden fra 1. april 2019 og til 1. april 2020 for ydelsesåret 2019. Sundhedsdatastyrelsen giver senest den 24. marts 2019 eller førstkommende hverdag herefter, via informationssystemet eSundhed meddelelse til regionsrådene og kommunalbestyrelserne om månedlige aconto­betalinger af den kommunale medfinansiering i perioden efter første pkt. Stk. 2. Aconto­betalingerne i perioden fra 1. april 2019 til 1. januar 2020 er summen af budgettet for den kommunale medfinansiering for de enkelte kommuner for 2019, som opgøres af Danmarks Statistik, fratrukket efterbetalingerne for den kommunale medfinansiering for 2018 pr. 1. februar 2019 til og med 1. april 2019, foreløbig opgørelse af efterreguleringen for den kommunale medfinansiering for 2018 og afregnet kommunale medfinansiering for januar 2019 pr. 1. marts 2019.

 

Rettelse: I en tidligere version var der gledet et ikke i afsnittet før første citat med KL formand Jakob Bundsgaard.