Kommuneforsker: Benchmark beviser, at penge ikke giver bedre resultater

Del artiklen:
Jyske kommuner præsterer bedre i benchmark på grund af
Jyske kommuner præsterer bedre i benchmark på grund af "jordbundethed", skriver Henrik Christoffersen, forskningschef i CEPOS. Her fotograferet i sit hjem i Holte. ( - Foto: Linda Kastrup, Ritzau/Scanpix)

De første ni benchmark fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed afkræfter, at “det er udgifternes størrelse, som afgør hvor god lokal service borgerne får fra deres kommune.” Det skriver forskningschef Henrik Christoffersen fra Cepos, der roser “jysk jordbundethed.”

Af Arne Ullum, [email protected]

Kommentar af Henrik Christoffersen, Forskningschef i CEPOS

Det er den gængse betragtningsmåde i den danske velfærdsstat, at det er udgifternes størrelse, som afgør, hvor god lokal service borgerne får fra deres kommune. Den første række af benchmark analyser fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed fremstår som én stor afkræftelse af denne trivielle betragtning.

Selv om der nu foreligger ni benchmarkanalyser, er det vanskeligt at foretage egentlige statistiske analyser af det samlede materiale. Alligevel tegner der sig så tydelige udfald, at nogle helt overordnede iagttagelser rimeligt lader sig gøre.

Første række af benchmarkanalyser fokuserer i hovedsagen på kommunernes indsats på arbejdsmarkedsområdet. Rødovre og Ballerup, som er nogle af de kommuner, der har de højeste udgifter i forhold til udgiftsbehovet, ligger langt nede i rækken af kommuner i forhold til, hvor gode de er til at få de unge ind i videre uddannelsesforløb, flygtninge og indvandrere til at møde op til danskundervisningen, psykisk syge i beskæftigelse og sygefraværet hos grupper af kommunalt ansatte til at holde sig nede. Derimod ligger Vejle og Frederiksberg, der har de laveste udgifter i forhold til udgiftsbehovene, pænt i forhold til de øvrige kommuner.

Der er et tankevækkende men ikke overraskende regionalt mønster i benchmarkresultaterne. Alle de femten bedst præsterende kommuner er jyske kommuner uden for Aarhus-Østjylland regionen. Blandt disse femten kommuner er der stor variation i henseende til, hvor højt udgiftsniveau kommunen har i forhold til udgiftsbehovene. Det er altså kommunens jyske jordbundethed men ikke økonomien, som giver udslaget.

Dette resultat peger i retning af, at den lokale kultur i vid forstand i lokalsamfundet men også internt i kommunen hos ledelse og medarbejdere spiller en afgørende rolle. Der findes enkelt sagt gode såvel som mindre gode kommuner. Det er således heller ikke overraskende, at kommuner som Frederikssund, Norddjurs og Gribskov, som alle kom ud af 2018 med en ustyrlig økonomi og behov for skattestigning, ligger langt nede på ranglisten ud fra benchmarkanalyserne. Der er en del kommuner, hvor dyrt og dårligt følger hinanden.

Det gode spørgsmål drejer sig om, hvad man kan anvende benchmarkanalyserne til? Desværre gives der ikke noget nemt svar. Indsigten, som jeg har skitseret ovenfor, er i hovedsagen hverken ny eller overraskende. Desværre er det også en dyb og solid indsigt fra mange forudgående benchmarkanalyser, at kommuner oftest hverken kan eller vil lære af hinanden. I CEPOS spurgte vi alle partiers spidskandidater ved forrige kommunevalg, hvor stort effektiviseringspotentiale, der var i kommunen. Vi fik varierende svar, men dog ikke fra de siddende borgmestre. Her var der fodslag over hele linjen: Der er intet at komme efter. Vores kommune er drevet absolut effektivt.

Der findes dårlige kommuner, men de kan næppe forbedre sig ved egen kraft. Kultur er vanskelig at bryde. Der skal stærkt pres til. Trussel om at blive sat under administration eller lignende. Og tilsyneladende må det være en statslig opgave at stramme kravene til effektivitet i kommunerne. Det er muligt at borgerne i Frederikssund er skuffede, men det er jo ikke derfra, at det virkelige oprør kommer.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her