S: Kommuner skal kompenseres for demografi og slippe for at aflevere effektiviseringspenge til staten

Del artiklen:
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Kommunerne vil blive garanteret en årlig realvækst i servicerammen på 0,65 procent svarende til det demografiske træk og derudover slippe for at betale en halv milliard til staten fra effektiviseringer. Sådan lyder løftet fra Socialdemokratiet til kommunerne.

Af Arne Ullum

Socialdemokratiet vil gennemføre to markante ændringer af den økonomiske styring for kommunerne. Dels vil partiet årligt sikre kommunerne en realvækst i deres serviceramme svarende til den demografiske vækst på cirka 0,65 procent, dels vil partiet fjerne et krav om at kommunerne hvert år skal aflevere en halv milliard kroner til finansministeren fra effektiviseringer.

“Hvis man finder effektiviseringer på det kommunale område, så mener vi, at de penge skal bruges på det kommunale område. Derudover er vores tilgang, at økonomien skal følge den demografiske udvikling. Det betyder, at vi har et bedre udgangspunkt for at forhandle med kommunerne,” siger Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht til NB-Økonomi.

Socialdemokratiet varsler dermed et principielt opgør med de seneste års styring af kommunerne.

VLAK-regeringen har haft et udgangspunkt om en realvækst i den offentlige sektor på 0,3 procent, mens Socialdemokratiets udgangspunkt vil være 0,65 procent.

VLAK-regeringen har haft det udgangspunkt, at kommunerne hvert år skulle aflevere halvdelen af den milliard, som skulle skaffes gennem effektiviserings- og moderniseringsprogrammet – altså, en halv milliard kroner til finansministeren, som herefter kan bruge pengene til prioritering bredt i den offentlige sektor – herunder også i kommunerne.

Udspil vil ændre udgangspunktet for årlige forhandlinger

I praksis har kommunerne i 2016 og 2017 haft en realvækst på 0,7 procent, men ændrer ikke på, at der er tale om et markant skift i udgangspunktet for de årlige forhandlinger med kommuner og regioner, hvis Socialdemokratiet vinder regeringsmagten.

Da kommunerne i foråret forhandlede 2019 budgetter med regeringen, var udgangspunktet fra regeringen tæt på uændrede kommunale udgifter, hvis man så bort fra pris- og lønreguleringer. Årsagen var, at regeringen ville prioritere sundhedsområdet højere, og at der dermed ikke var plads til 0,3 procent på kommuneområdet, og samtidig ville regeringen have 0,5 milliarder fra kommunale effektiviseringer til prioritering bredt i den offentlige sektor.

Herefter forhandlede KL en aftale igennem, som gav det største løft i kommunernes økonomi siden 2012 med et samlet løft i servicerammen på 1,2 milliard kroner svarende til næsten 0,5 procent.

Oveni det beløb kommer eventuelle ekstra bevillinger på finansloven, men det tyder ud fra kravene fra Dansk Folkeparti ikke på at blive det store i år.

Med Socialdemokratiets nye udspil vil udgangspunktet for en kommuneaftale være en realvækst i de kommunale budgetter på 0,65 procent, og at kommunerne derudover får lov til at beholde alle gevinster fra effektiviseringer selv.

Benny Engelbrecht fremhæver, at det er to meget forskellige udgangspunkter, men han vil ikke forudsige, hvad det i givet fald kommer til at betyde for kommuneaftalerne for 2020, hvis det bliver en S-finansminister, som skal forhandle den.

“Jeg vil jo ikke lægge mig fast på, hvordan en kommuneaftale for eksempelvis 2020 kommer til at se ud – det er der ingen af os, der kan forudse,” siger han.

Socialdemokratiet klar til at ændre budgetlov

Socialdemokratiets udmelding står umiddelbart i kontrast til, at partiet stemmer for regeringens forslag til budgetlov, som frem til 2022 årligt vil skære en halv milliard kroner af kommunerne udgiftsrammer.

Men det skal alene ses som en principiel opbakning til budgetloven som styringsinstrument, siger Benny Engelbrecht.

“Selve princippet om at have en budgetlov er jo rigtigt nok. Vi er jo også med i forliget om budgetloven,” siger han, og sidestiller det med, at Socialdemokratiet også er med i en aftale om, at partiet altid stemmer for de aftaler, som den siddende regering har indgået med KL og Danske Regioner.

“Det betyder ikke, at hvis vi selv sad i regering, at vi så ville lave en kommuneaftale på samme måde som regeringen,” siger han, og bekræfter at Socialdemokratiet vil lave de nødvendige ændringer i budgetlovens rammer, så der bliver plads til at kompensere kommunerne for det demografiske træk og fjerne kravet om betaling af en halv milliard i effektiviseringsbidrag hvert år.

Effektiviseringer skal gå til serviceløft – S vil fjerne pulje til skattelettelser

I og med at Socialdemokratiet i udgangspunktet vil kompensere kommunerne for det demografiske træk, vil alle kommunale effektiviseringer ifølge Benny Engelbrecht gå til reelle serviceforbedringer.

“Det er vores antagelse, at det er de er reelle service- eller kvalitetsforbedringer, som penge fra effektiviseringer vil blive brugt til. Jeg tror også, at motivationen for at finde effektiviseringer vil blive endnu højere, fordi kommunerne så ultimativt kan lave et serviceløft med de ressourcer, som de dermed får stillet til rådighed,” siger Benny Engelbrecht.

Han erkender, at kommunerne kan vælge istedet at bruge pengene til skattelettelser, men det mener han ikke er sandsynligt ud fra de seneste års erfaringer.

“I Socialdemokratiet er vi varme tilhængere at det kommunale selvstyre, og det kommer vi ikke til at lave om på. Men min erfaring er ikke, at der er særligt mange kommuner i Danmark, som ligefrem syntes at de svømmer penge,” siger han.

Benny Engelbrecht forudser, at partiet vil fjerne den pulje, som belønner kommuner der sætter skatten ned ved at kompensere for en del af indtægtstabet de første år.

“Jeg synes, der er rigtig mange ting, som man kan bruge pengene på, og som også er mere fornuftige end at give støtte til skattelettelser,” siger han.