til landets kommunaldirektører allerede nu underfinansierede, og en stigning i antallet af børn og ældre vil yderligere forværre situationen, hvis der ikke kommer flere penge. 

Af Michael Leif Larsen

Der fødes flere og flere børn, og danskerne bliver ældre og ældre. Og eftersom det er de første og de sidste år i livet, som er de dyreste for de offentlige kasser, så får flere og flere kommuner og regioner sværere ved at få pengene til at slå til. Det viser en helt ny analyse udarbejdet af FTF, som er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.

Stor stigning i antallet af børn og ældre i fremtiden

I 2025 vil der være cirka 200.000 flere ældre og børn end i dag, og 63 procent af de adspurgte kommunaldirektører forventer et stigende udgiftspres på grund af udviklingen. 70 procent af kommunaldirektørerne regner med, at de skal skaffe ekstra råderum ved hjælp af effektiviseringer. Men allerede nu er der pres på kommunerne.

”Undersøgelsen bekræfter, at flertallet af kommunerne til næste år må foretage besparelser for at få enderne til at nå sammen, og næsten ingen kommuner har råd til serviceforbedringer. Det er meget bekymrende”, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey i en kommentar til analysen.

FTF: Kommunerne er underfinansierede

FTF har ud fra nye tal fra Finansministeriet regnet sig frem til, at stigende udgifter til flere børn og ældre henover de sidste syv år har resulteret i en underfinansiering af den offentlige sektor på 15 miliarder. Og ifølge analysen mener vismænd og andre topøkonomer, samt FTF selv, at hvis der i fremtiden skal være råd til en offentlig sektor, hvor borgerne ikke oplever besparelser og kvalitetstab, så skal det offentlige finansieringsgrundlag vokse i fremtiden.

”Om syv år er vi seks millioner danskere. Det er i runde tal 200.000 flere end i dag, især ældre over 75 år. Derfor regner man normalt med, at det kræver en årlig stigning på 1,1 procent at fastholde uændret service. Ellers kræver det reelle nedskæringer eller effektivitetsforbedringer, men der er grænser for, hvor meget man yderligere kan forbedre effektiviteten på de her områder,” siger professor ved Aarhus Universitet Jørgen Goul Andersen i analysen.

Ifølge professor i statskundskab ved Roskilde Universitet Jakob Torfing har kommunerne tre muligheder, hvis der ikke kommer flere penge.

“Der er tre strategier ude i kommunerne. Den første er, at man forsøger at effektivisere og rationalisere, så meget man kan. Det handler jo simpelthen om det her med at løbe hurtigere og se, om der er noget fedt i budgettet, man kan suge. Det har kommunerne gjort i mange år, og de er også ved at komme ind til benet”, siger Jakob Torfing til P1 Morgen.

“Så er der en anden strategi, der handler om at skabe innovation, altså helt nye måder at gribe udfordringerne an på. Der har vi set en masse innovation, især på ældreområdet. Men der, hvor man så ikke rigtig kan lykkes at komme videre med enten at rationalisere eller skabe helt nye innovative løsninger i kommunerne, der må man jo ty til det gamle trick, det vi kalder grønthøsterbesparelser, altså hvor man i kommunen finder ud af, hvor meget skal vi spare samlet set, og så melder man en besparelsesprocent ud på alle områder i kommunen, uanset de forskellige områders bæreevne, altså uanset hvor hårdt det vil gå ud over et område.”

Pres på kommunerne

Allerede nu er der ifølge FTF formand Bente Sorgenfrey pres på kommunerne.

”Undersøgelsen bekræfter, at flertallet af kommunerne til næste år må foretage besparelser for at få enderne til at nå sammen og næsten ingen kommuner har råd til serviceforbedringer. Det er meget bekymrende”, siger hun i analysen.

Bornholm er et af de steder, hvor man ifølge kommunaldirektør Peter Loft tydeligt mærker presset fra ændringen i befolkningssammensætningen.

”Det er klart, at demografien udgør en udfordring for Bornholm. Der er en skæv befolkningsudvikling med flere ældre de kommende år. Vi har svært ved at bruge flere penge på ældreområdet, selvom der kommer flere ældre, da vores budgetter er stramme”, siger han, og fortsætter, ”Vores primære fokus er at holde os på det nuværende udgiftsniveau – altså et uændret serviceniveau. Men vi er også nødt til se på effektiviseringer og mulige besparelser. Desuden arbejder vi med rehabilitering ved at opøve de ældre i at klare sig selv i hjemmet samt andre effektiviseringer. Men det er klart, at vi er udfordret og gerne så servicerammen løftet”.

Det er et billede, som man kan nikke genkendende til  i Ballerup på den københavnske Vestegn.

”Det er glædeligt, at vi lever længere, men det betyder også et stort pres vores økonomi, der ikke vokser tilsvarende. Nogle steder må vi bruge færre penge, og borgerne vil på nogle områder opleve en lavere service”, siger kommunaldirektør i Ballerup Kommune, Eik Møller.

Kommunerne og regeringen forhandler i øjeblikket om rammerne for kommunernes økonomi. Ifølge NB-Økonomis oplysninger er der aftalt forhandlingsmøder frem til fredag i næste uge, og dermed tegner det til en aftale i weekenden 9-10 juni.