Intet belæg for at der er flere ghettoer, siger professor

Del artiklen:
(ARKIV) Boligområdet TGadehavegård i Høje Taastrup er på regeringens ghetto-liste. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Når kriterierne hele tiden laves om, er der ikke grundlag for at sammenligne tallene, siger professor i Statistik ved Københavns Universitet, Susanne Ditlevsen

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Af Helle Schøler Kjær

Netop som en række af landets ghettoer var på vej til at ryge ud af listen på grund af lavere kriminalitet og opdaterede oplysninger om beboernes uddannelse, så valgte partierne bag ghettoplanen at skærpe en række kriterier, og dermed stiger antallet af ghettoer fra 22 til 30 istedet for at falde.

“Det er vilkårlige tekniske definitioner, man skruer på, og så tryller man nogle områder frem, der også skal på listen”, siger siger administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen. “Det er et lidt bevægeligt mål, vi arbejder med, når der så stor en vilkårlighed i opgørelserne.”

Forligsparterne bag Ghettoplanen har ændret på kriterierne for, hvornår et boligområde er en ghetto. Især er der blevet skruet på kriterierne for kriminalitet og uddannelse.

Dårlig sammenligning

Kun 3 af de 30 boligområder, som nu er katagoriseret som ghettoer, har en kriminalitetsrate på over 2,7 pct. dømte, som var et af de tidligere ghettokriterier. Grænsen er nu sat ned til 2,2 pct., og det placerer 15 boligområder på listen, altså fem gange så mange. De 2,2 pct. er tre gange så mange dømte, som landsgennemsnittet af dømte, fremgår det af boligministeriets gennemgang af nye ghettokriterier.

Professor i Statistik ved Københavns Universitet Susanne Ditlevsen mener, det er en dårlig ide at sammenligne kriminalitet i et ghettoområde med landsgennemsnittet.

“Vi ved jo for eksempel at kriminalitetsraten er højere hos folk med en lavere socioøkonomisk status, så jeg vil mene, at der bør sammenlignes med befolkningsgrupper, der ligner beboersammensætningen i de boligområder, man vil vurdere, ikke samfundet generelt,” siger hun. “Det virker også arbitrært at sætte kriteriet til 2,2% i modsætning til 2,7%, så spørgsmålet er, om det gør os klogere på eventuelle problemer i et givent boligområde.”

Uddannelser sorteres fra

Også på uddannelsesområdet er kriterierne ændret. På den tidligere ghettoliste talte det med som et ghettokriterie, hvis over 50 pct. af beboerne på mellem 30 og 59 år kun havde en grundskoleuddannelse. Nu er tallet sat op til 60 pct., men samtidig er en lang række uddannelser fra beboeres hjemlande udeladt. Nu tæller kun uddannelser efter grundskole med, hvis de er taget i Danmark, eller de kan bruges direkte på det danske arbejdsmarked.

På ghettolisten fra december 2017 opfyldte 13 boligområder de mere end 60 pct. mellem 30 og 59 år kun en grundskole-uddannelse, der gælder efter de nye kriterier. På den nye ghettoliste er der hele 27 boligområder, hvor over 60 pct. er opført med kun en grundskoleuddannelse.

Med den nye ghettoplan er antallet af ghettoer steget fra 22 til 30, fortalte boligminister Ole Birk Eriksen (LA) på et pressemøde den 9. maj. I den beregning tager Birk Olesen ikke den mellemregning med, at tallene på ghettolisten i december 2017 var forkerte. Uddannelsestallene var behæftet med fejl, fordi Danmarks Statistik i mere end ti år ikke havde indsamlet oplysninger om indvandreres og flygtninges uddannelsesniveau.

For at råde bod på det gennemførte Danmarks Statistik sammen med Rockwool Fonden en undersøgelse af uddannelsesniveauet for 65.000 flygtninge og indvandrere, der kom til Danmark efter 2004. Tallene for de udsatte boligområder viste, at halvdelen af boligområderne slet ikke være på ghettolisten, hvis de rigtige uddannelsestal var indgået i beregningen. Dermed var ghettolisten nede på 11 boligområder for under et halvt år siden.

Boligminister Ole Birk Olesen sagde den 18. januar til Politiken: “Det skal undersøges grundigt, hvordan denne problemstilling håndteres, så vi kan have en løsning klar, inden næste års ghettoliste skal udarbejdes”. Løsningen blev altså helt at se bort fra de uddannelser, mange af indvandrerne og flygtningene har med hjemmefra.

Intet belæg for flere ghettoer

Professor i statistik Susanne Ditlevsen siger, at det ikke giver mening at vurdere, om antallet af ghettoer er steget eller faldet, hvis kriterierne hele tiden ændrer sig.

“Som det tydeligt fremgår af tallene, vil antallet af ghettoer afhænge stærkt a, hvilke grænser man vælger for eksempel for kriminalitet eller uddannelsesniveau”, siger Susanne Ditlevsen. “For at vurdere, om antallet har ændret sig over tid, må samme udvælgelseskriterier benyttes til alle tidspunkter. Der er således ikke belæg for med de nuværende sammenligninger at konkludere, at antallet af ghettoer er stigende.”

Administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, mener, det er bekymrende, at der er så stor vilkårlighed i kriterierne.

“For det er koblet sammen med, at hvis et boligselskab har været på listen fire gange, så skal 60 procent af boligerne nedlægges eller sælges. Det er dyrt for kommunerne, og det skaber utryghed hoslejerne. Der er folk, der ringer til os og spørger, om det er deres bolig, det drejer sig om.”

Ved at skrue på kriterierne er antallet af ghettoområder nogenlunde konstant.

“I 2010 var der 29 områder i planen. Så kom man i realiteten ned på 11, og nu er vi igen oppe på 30. Vi bryder os slet ikke om, at man kalder boligområder for ghettoer, men det her har mega-alvorlige konsekvenser”, siger Bent Madsen.

 

 

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her