
Kommunerne vinder kampen om erhvervsfremme. Centralt placerede kilder bekræfter overfor NB-Økonomi, at regeringen i morgen vil fremlægge et udspil, som medfører nedlæggelse af de regionale vækstfora og istedet samler opgaverne hos staten og kommunerne.
Kommunerne vinder kampen om erhvervsfremme. Centralt placerede kilder bekræfter overfor NB-Økonomi, at regeringen i morgen vil fremlægge et udspil, som medfører nedlæggelse af de regionale vækstfora og istedet samler opgaverne hos staten og kommunerne.
Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.eu
Når erhvervsminister Brian Mikkelsen i morgen klokken 11.15 præsenterer regeringens forslag til en effektivisering af erhvervsfremmeindsatsen er det ikke tilfældigt, at det sker på et kommunalt ejede Væksthus Hovedstaden.
Centralt placerede oplyser til NB-Økonomi, at regeringen efter anbefaling af et særligt ekspertudvalg er nået frem til, at det er kommunerne og ikke regionerne, som skal have den fremtidige lokale og regionale rolle i erhvervsfremmearbejdet i Danmark.
Dermed bliver de seks regionale vækstfora nedlagt, og regionerne mister deres sidste store tilbageværende område udenfor driften af sygehusene.
Kommunerne skal betale en pris for sejren
Pressemødet vil markere afslutningen af en lang og udmarvende kamp mellem regionerne og kommunerne om, hvem der skulle fortætte med at arbejde med erhvervsfremme. Det har længe ligget klart, at udvalget ville gå efter at reducere de nuværende tre administrative lag i vækstfremmen til to. Da staten er givet, så har kampen reelt stået mellem om det var regionerne eller kommunerne, som skulle miste erhvervsfremmen.
Kommunerne kommer dog til at betale en pris for sejren.
Først og fremmest vil udspillet ifølge NB-Økonomis oplysninger rumme besparelser på 250 millioner kroner, som begrundes med at den nye struktur kan udnytte pengene mere effektivt. Danmark brugte i 2016 ifølge en opgørelse fra maj 2016 cirka 4,66 milliarder kroner om året på erhvervsfremme, og besparelsen svarer derfor vil cirka fem procent.
“Hvis KL’s fire forenklingsforslag virkeliggøres, er det KL’s vurdering at der er potentiale for at frigive midler til at finansiere de 150-250 mio. kr., der med den nye aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, skal findes via besparelser i erhvervsindsatsen,” skrev KL allerede i november 2017, og dermed kommer der næppe den store polemik om besparelsen mellem regeringen og KL.
KL må accepere indgreb mod opgavetyveri
Der ud over vil regeringen bruge anledningen til at indhegne de opgaver, som kommunerne må beskæftige sig med. Der har været eksempler på, at kommuner eksempelvis er begyndt at løse opgaver i relation til integration af medfølgende ægtefæller til udenlandske medarbejdere i direkte konkurrence med private leverandører.
Regeringen har i flere opgange kaldt kommunernes konkurrence med de private virksomheder på blandt andet erhvervsområdet for opgavetyveri, hvilket har medført karske kommentarer fra KL.
Nu pakker erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) med stor politiske dygtighed opgøret med det såkaldte opgavetyveri på erhvervsfremmeområdet ind i en stor reform, som KL har ønsket sig brændende. Så spørgsmålet er, hvor meget krudt KL vil bruge på kampen for de relativt få områder, hvor de er i konkurrence med private, når de netop står til at vinde et stort slag om hele erhvervsfremmeområdet?
For Danske Regioner er det et betragteligt nederlag, fordi erhvervsfremme reelt var det eneste større område, som regionerne har tilbage bortset fra driften af sygehusene. Dermed er objektivt set blevet endnu nemmere at nedlægge regionerne i den form, som vi kender i dag, hvis der på et tidspunkt er et politisk ønske om det.