Bedre Balance har kun et mål: Nedlæggelse af hovedstadsudligningen

Del artiklen:

Provinskommunerne i Bedre Balance har i følge dette debatindlæg kun et ønske til de aktuelle forhandlinger om udligning, og det er at få nedlagt den særlige hovedstadsudligning. Bedre Balance uddyber her baggrunden.

Af Arne Ullum

Provinskommunerne i Bedre Balance har i følge dette debatindlæg kun et ønske til de aktuelle forhandlinger om udligning, og det er at få nedlagt den særlige hovedstadsudligning. Bedre Balance uddyber her baggrunden.

Hvad er jeres holdning til den aktuelle byrdefordeling i det nuværende system, og hvilke data understøtter dette?

  • Bedre Balance anser det nuværende udligningssystem som forældet – det passer ikke til et kommunalt Danmark anno 2018. Med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste udmeldte tilskudsudmelding for 2018 kan det beregnes, at der er massive forskelle i kommunernes økonomiske udgangspunkt i henholdsvis hovedstaden og provinsen. Og det skyldes tilstedeværelsen af en forældet hovedstadsudligning, som ingen i virkeligheden kan argumentere for, skal være der. Alle 50 de fattigste kommuner efter udligning ligger således i provinsen (se http://www.bedrebalance.nu/wp-content/uploads/2018/01/FattigeKommuner.pdf).
  • Bedre Balance appellerer til, at Christiansborgs politikere tager de stigende forskelle mellem provinskommuner og hovedstadskommuner alvorligt – og gør noget ved det. Det er ikke nok med en udflytning af statslige arbejdspladser. Udligning handler om at udjævne de store forskelle der er i kommunernes økonomiske udgangspunkt. Det bør være sådan, at sociale udfordringer i Guldborgsund behandles på samme måde som sociale udfordringer i Albertslund. Det er ikke tilfældet i dag, hvor Albertslund i 2018 – på trods af et strukturelt underskud på samme niveau – modtager 2.391 kroner mere pr indbygger end Guldborgsund. Igen er det hovedstadsudligningens tilstedeværelse, som udgør forskellen, og som derfor medvirker til at presse økonomien i Guldborgsund, der har en lavere likviditet og har råd til lavere service på fx børnepasnings-, skole- og ældreområdet (se tabel 2 i vedhæftede dokument). Hvis hovedstadsudligningen afskaffes, og det generelle udligningsniveau i landsudligningen i stedet blev hævet, ville alle kommuners økonomiske udfordringer blive behandlet ens – og kommunernes økonomiske muligheder ville være mere ligeligt fordelt.
  • Hovedstadskommunerne har påpeget, at de i 2018 overfører 13,3 mia. kroner til provinsen. I den forbindelse er det væsentligt at holde sig for øje, at pengene i udligningen primært kommer fra det statslige bloktilskud til kommunerne (samt i 2018 fra 11 hovedstadskommuner). De fleste hovedstadskommuner får også penge fra udligning, og mange hovedstadskommuner har ligesom mange provinskommuner oplevet en stor stigning i indtægterne fra udligning siden kommunalreformen, fx Herlev med 78 procent og Albertslund med 55 procent. Når der fordeles flere penge via udligningssystemet i 2018 end i 2007, skyldes det desuden, at forskellene mellem kommunerne er blevet større, fordi der er højere vækst i hovedstadsområdet. I sammenhæng hermed er det også væsentligt at huske, at der uden for den kommunale udligning er langt større pengestrømme, der går fra provinsen mod hovedstaden (til finansiering af uddannelser, kulturinstitutioner og statslige arbejdspladser i øvrigt).

Hvad er jeres tre højest prioriterede konkrete forslag, og hvilke ændringer i byrdefordelingen mellem kommunerne ønsker I at opnå i forhold til de fremlagte modeller? 

Bedre Balance arbejder for et énstrenget udligningssystem, så alle kommuner omfattes af de samme udligningsordninger. Vi mener, at kommunernes økonomiske udfordringer skal behandles ens, uanset om man de er i Brønderslev eller i Brøndby, Herlev eller Holstebro. Sådan er det ikke i dag, hvor hovedstadskommunernes udfordringer udlignes mere end provinskommunernes.

På trods af næsten ens strukturelle underskud i Holstebro og Herlev, modtager Herlev fx i 2018 2.084 kroner mere pr. indbygger i udligning end Holstebro. Hvorfor? Der er INGEN begrundelse, udover at Albertslund og Herlev er med i hovedstadsudligningen – en priviligeret klub for kommuner i hovedstadsområdet! Som det fremgår af tabellen har disse økonomiske forskelle stor betydning for den kommunale service – og skatteprocent.

  • På landsplan er forskellene mellem de samlede hovedstadskommuner og de samlede provinskommuner også markante og indebærer, at beskatningsniveauet er 1,25 procent-point lavere i hovedstadskommunerne, og at hovedstadskommunerne har råd til en service, der er 30 procent bedre på børnepasning, 12 procent på ældrepleje og 9 procent på skolerne.
  • Bedre Balance mener, at udligningssystemet bør være enkelt og gennemskueligt, og at kriterier mv. skal afspejle de faktiske udgiftsbehov i de enkelte kommuner.

Ud fra ovenstående, hvad er jeres tre højest prioriterede konkrete ændringer (gerne som helt konkrete ændringer, som politikerne kan tage med til forhandlingsbordet), og hvilke ændringer i byrdefordelingen mellem kommunerne ønsker I at opnå i forhold til de fremlagte modeller.

Bedre Balances højeste (og eneste) ønske er at få etableret et énstrenget udligningssystem for alle landets 98 kommuner. Det indebærer en afskaffelse af hovedstadsudligningen, en forhøjelse af udligningsniveauet i landsudligningen samt at niveauet i udligningsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud sænkes (svarende til forhøjelsen af landsudligningen), og at ordningen udbredes til alle landets kommuner. Herved vil alle landets kommuner være omfattet af de samme regler, og økonomiske udfordringer vil blive behandlet og håndteret ens – uanset om man er en hovedstadskommune eller en provinskommune. Det er en omfattende ændring af det nuværende udligningssystem, som Bedre Balance ønsker, og det vil formentlig kræve en længere indfasning, men i sidste ende vil det gøre udligningssystemet mere enkelt og gennemskueligt, ligesom det vil blive oplevet mere fair: ens regler for alle.

  • Det nuværende udligningssystem og Finansieringsudvalgets fremlagte modeller indeholder en systematisk skævhed mellem hovedstadskommunerne på den ene side og provinskommunerne på den anden side. Der er et A-hold i hovedstaden med gode økonomiske muligheder og et B-hold i provinsen med højere skatter og lavere kommunal service. Bedre Balances forslag vil rette op på dette og vil derfor betyde, at der flyttes penge fra hovedstaden til provinsen. Bedre Balances forslag indebærer alene, at den samlede økonomi i udligningen skal fordeles efter behov til alle landets kommuner, og ikke blot til udvalgte kommuner i hovedstaden. De kommuner i hovedstaden, der har samme udligningsbehov som kommuner i provinsen vil altså modtage penge i udligning på niveau med det, som en tilsvarende provinskommune modtager.
  • Skulle der endelig være et andet ønske, så er det at Økonomi- og indenrigsministeriet gentænker det nuværende nøgletal, som de kalder for ’Serviceniveau’. Nøgletallet er blevet misbrugt af hovedstadskommunerne i deres kommunikation, hvor de har forsøgt at skabe et billede af, at provinskommunerne rent faktisk bruger mere på service end hovedstadskommunerne. Nøgletallet fra ministeriet bygger grundlæggende på resultatet af et simpelt brøkregnestykke opgjort pr. indbygger:(serviceudgifter + overførselsudgifter)/udgiftsbehov = ’serviceniveau’
  • Vi ved faktuelt, at hovedstadskommunerne har højere serviceudgifter pr. indbygger. Vi ved også at provinskommunerne bruger betydeligt mere på overførselsudgifter – faktisk så meget som 28,4% mere pr. indbygger i seneste regnskab. Endelig ved vi, at provinskommunernes samlede udgiftsbehov pr. indbygger er højere end i hovedstadsområdet. Ergo viser nøgletallet blot, at provinskommunerne bruger mere på overførsler som kontanthjælp og førtidspension end ministeriets regnemaskine tilsiger. Og det kalder man så højere ’serviceniveau’! Tror de fleste danskere vil give os ret i, at serviceniveauet på Lolland ikke stiger fordi der flytter en kontanthjælpsmodtager mere til kommunen. Når hovedstadskommunerne insisterer på at lave spin ud af nøgletallet, så må vi have ministeriet til at omdøbe det.

Redaktionel note: Bedre Balance arbejder alene for et enstrenget udligningssystem, og derfor har organisationen ikke svaret på spørgsmålet om revisionen af data for udlændinges uddannelse og udlændingeudligningen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her