Debat: Er der blevet mindre behov for kommunal udligning?

Del artiklen:

To borgmestre kræver i dette debatindlæg på vegne af Bedre Balance, at Folketinget fjerner eller reducerer hovedstadsudligningen. Samtidig går de to borgmestre i rette med flere af de oplysninger, som hovedstadskommunerne har sendt til Folketinget.

Af Arne Ullum, [email protected]

Debatindlæg af Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune og Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune på egne af Bedre Balance.

Hovedstadskommunerne var i sidste uge ude med argumenter om, at der er blevet mindre behov for kommunal udligning. Bedre Balance – et initiativ taget af 8 provinskommuner – er enig i, at den generelle samfundsudvikling har betydet, at argumenterne og behovet for den 80 år gamle hovedstadsudligning er bortfaldet. Men behovet for omfordeling mellem de rigeste og de fattigste kommuner i Danmark er i allerhøjeste grad fortsat til stede.

Samfundet udvikler sig

I samfundet har der de senere år været en positiv udvikling i både ledighed og vækst i hele landet. Det er godt for borgerne, samfundet og for dansk økonomi. Men den positive udvikling har ikke ført til, at forskellene mellem hovedstadskommunerne og provinskommunerne er blevet mindre. Tværtimod. Siden 2007 er forskellene vokset.

Mens kommunerne i hovedstaden kan sætte skatterne ned (og ikke op, som hovedstadskommunerne påpeger), er der årligt flere provinskommuner, som må søge Økonomi- og Indenrigsministeriets tilladelse til at sætte skatten op. Forskellen mellem beskatningsniveauet i hovedstadskommunerne og provinskommunerne er i 2018 steget til 1,25 %. Samtidig har hovedstadskommunerne råd til at opretholde et højt serviceniveau. Fx er udgifterne til dagpasning i hovedstadsområdet hele 30% højere end i provinsen. Det er ikke en holdbar udvikling med så store forskelle i skat og service. Det skal der gøres noget ved NU.

Et énstrenget udligningssystem

I Bedre Balance er vi derfor enige med de østjyske kommuner bag initiativet Rimelig Udligning om, at Folketingets partier skal opfordres til at foretage en grundlæggende reform af hele det kommunale udligningssystem, så det i højere grad passer til et moderne Danmark anno 2018. Et system som sikrer, at alle kommuner har tilstrækkelig finansiering til den samlede kommunale opgavevaretagelse. Vi bør have råd til at få alle med!

Med de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse og nye kommunale opgaver på fx sundhedsområdet, hvor serviceniveau og ydelser er fastsat på Christiansborg, er der færre kommunale frihedsgrader til at justere serviceniveauet i kommunen. Derfor må og skal udligningssystemet være med til at sikre, at alle kommuner har de samme muligheder for at levere service til deres borgere. Opdelingen i et A- og B-hold skal fjernes. Forskellene i serviceniveau er blevet for store på de områder, som de enkelte byråd lokalt kan fastsætte (ældrepleje, skoler og børnepasning). Derfor mener vi, at der skal skabes et énstrenget udligningssystem NU.

Hvor højt udligningsniveauet skal være i et énstrenget system, vil der helt givet være mange holdninger til. Og måske bliver der behov for at hjælpe nogle hårdt ramte kommuner helt ekstraordinært, som hovedstadskommunerne foreslår. Men lad os starte med at afskaffe særordningen i hovedstadsområdet, som er en særordning for de rigeste kommuner. Det vil være det bedste udgangspunkt for at drøfte, hvordan vi skal indrette ét fælles system for alle landets kommuner.

Hvis man eksempelvis inkluderede Næstved Kommune i hovedstadsudligningen ville det øge kommunens tilskud med 179 mio. kr. årligt. Det svarer til 358 ekstra lærerstillinger i Næstveds folkeskoler eller en nedsættelse af kommuneskatten på 1,4 %-point. Så store forskelle i de økonomiske forudsætninger er simpelthen ikke i orden.

De økonomiske forskelle mellem landets kommuner skal mindskes

I Bedre Balance opfordrer vi til, at de kommende ændringer i udligningssystemet bliver forhandlet på plads med udgangspunkt i de enkelte kommuners samlede økonomiske situation. Fokus på de marginale ændringer må ikke skygge for de store forskelle, der allerede eksisterer i udgangspunktet. Ambitionen må være, at disse forskelle skal mindskes betragteligt, så alle landets 98 kommuner har nogenlunde lige muligheder for at skabe (bedre) balance i økonomien. Sådan bør det være – og det opfordrer vi til at sikre NU.

 

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her