Minister brugte fejlagtige tal som begrundelse for frit valg på genoptræning

Del artiklen:
Sundhedsministeren brugte forkerte tal som argument for behandlingsgaranti på syv dage for genoptræning.

Det var forkerte tal for ventetiden på genoptræning, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) brugte, da hun lancerede regeringens nye fritvalgsudspil, som samtidig giver en ventetidsgaranti for genoptræning. Embedsmændene i Sundhedsstyrelsen vidste, at tallene er fejlbehæftede, men ingen advarede tilsyneladende ministeren, der erkender fejlen.

Af Arne Ullum, [email protected]

Af Arne Ullum, [email protected]

Da sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) i sidste uge lancerede regeringens nye fritvalgsordning med ventetidsgaranti på genoptræning brugte hun tal, som hendes egen embedsmænd i meget lang tid har vidst var fejlbehæftede.

Eksempelvis sagde ministeren specifikt, at Fredericia Kommune i 2016 havde en gennemsnitlig ventetid på 25 dage fra en patient blev udskrevet på hospitalet til genoptræningen gik i gang. Men det tal skyldes alene en datafejl fra KMD, som har været kendt af såvel KL som Sundhedsdatastyrelsen i lang tid.

”Det er en lille smule useriøst, når man baserer sit forslag på forkerte tal,” siger direktør for Velfærd i Fredericia Kommune, Annemarie Schou Zacho-Broe. Hun understreger dog, at lokalpolitikerne har taget det roligt, netop fordi det har været kendt meget længe, at tallene fra Sundhedsstyrelsens database er fejlbehæftede.

Minister brugte lange ventetider som vægtigt argument for frit valg

De lange ventetider var ifølge udtalelser fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby ved præsentationen af regeringens forslag til fritvalgsordninger et vægtigt argument for forslaget.

”For nogle mennesker betyder en lang ventetid, at de aldrig genvinder den førlighed, som man egentligt kunne have fået, hvis man havde fået en hurtig genoptræning. Derfor er det ikke acceptabelt, at det i dag er postnummeret, der afgør, hvor hurtigt man bliver tilbudt genoptræning, efter man bliver udskrevet fra hospitalet [….] Kigger man så på den dårlige ende, så har vi Herlev, der ligger med 30 dage, eller Fredericia der ligger med 25 dage. Det er simpelthen ikke acceptabelt,” sagde hun blandt andet ved pressemødet.

Fakta er ifølge en manuel optælling i Fredericia Kommune for første halvdel af 2017, at ventetiden i gennemsnit var otte dage, og tallet var ifølge velfærdsdirektøren nogenlunde det samme i 2016.

I Herlev Kommune oplyser faglig koordinator Mette Østerdal også, at ”ikke kan genkende, at den gennemsnitlige ventetid skulle være 30 dage.”

NB Økonomi har været i kontakt med en række af de kommuner, som ifølge ministeriets tal har lange ventelister. Alle steder er meldingen den samme: Tallene er forkerte.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby erkender på baggrund af NB-Økonomis henvendelse, at tallene er misvisende.

“Sundheds- og Ældreministeriet er blevet opmærksom på, at de tal om ventetid til genoptræning, som blev offentliggjort i sidste uge, er upræcise. Det skyldes problemer med kommunernes indberetninger, muligvis som følge af en fejl i systemerne fra leverandøren. Listen er derfor fjernet midlertidigt og jeg har bedt ministeriet tilvejebringe mere retvisende tal for ventetiderne. Selv med forbehold for eventuelle indberetningsfejl kan det dog ikke bortforklare de betydelige forskelle i, hvor hurtigt udskrevne patienter får tilbudt en genoptræningsplads i de forskellige kommuner,” siger hun.

Sundhedsstyrelsen vidste godt, at tallene var forkerte

I Sundhedsdatastyrelsen oplyser man til NB-Økonomi, at både regeringen og KL i årevis har vidst, at tallene var meget fejlbehæftede på grund af fejlagtige indberetninger fra kommunerne, men at man har valgt at fastholde offentliggørelsen for at lægge pres på systemet for at levere rigtige tal.

For 2016 – altså de tal ministeren brugte – gik det dog helt galt for de kommuner, som bruger KMD, fordi de korrekte tal på grund af systemfejl først kom ind i marts måned efter dataafdelingen havde kørt statistikken. Derfor har man i Sundhedsdatastyrelsen drøftet, om det er muligt at køre en ny og mere korrekt statistik for 2016.

Her er det enkelt problem – som er svært at løse

Problemerne med statistikken, som har været kendt siden indførelsen i 2007 er på sin vis meget enkel. Sundhedsstyrelsen får data fra regionerne for, hvornår der er lagt en genoptræningsplan på hospitalet for en patient, og hvornår patienten er udskrevet. Den dato sammenligner man med, hvornår en borger har den første genoptræningsaktivitet i sin kommune.

Hvis der så mangler data for en måned, vil statistikken blive baseret på det næste datapunkt. Hvis eksempelvis en patient med en genoptræningsplan er blevet udskrevet den 28. februar og har haft sin første genoptræning den 7. marts, og dataene for den måned ikke er kommet med, så vil systemet registrere den første behandling i eksempelvis april måned. Dermed bliver en reelt ventetid på syv dage pludseligt fejlagtigt til en ventetid på over tredive dage.

Derudover er der en anden vigtig fejlkilde. Systemet tager ikke hensyn til de situationer, hvor en borger af lægelige grunde skal vente med genoptræning – eller at borgeren helt enkelt vil have det udskudt på grund af ferie.

Sundhedsstyrelsen advarer mod datakvaliteten på nettet

Hvis Sundhedsministeren eller hendes nærmeste embedsmænd havde læst statikdokumentationen på Sundhedsdatastyrelsens statistikside, så ville de have opdaget, at de skulle passe på.

Her står der direkte under et afsnit om ”komplethed”:

”Udfordringerne med data er på nuværende tidspunkt komplethed og ensartethed.
Visse kommuner har i perioder problemer med at indberette af tekniske årsager. Dette kan bl.a. skyldes problemer med tredjepartssystemleverandører, udløbne certifikater m.m. Dette giver databrud, hvor der i perioder mangler indberetninger fra kommuner.”


Fakta: Det skriver Sundhedsstyrelsen om datakvaliteten

Pålidelighed:
Siden 2007 har det været obligatorisk for kommunerne at indberette genoptræningsydelser.
Ved indberetning af data via Sundhedsdatastyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) sker der automatisk en validering af data, og digital signatur er påkrævet, således at indberetter selv signerer for korrekt indberetning. Før de indsendte indberetninger indlæses i registeret valideres de for følgende:
– Gyldig og godkendt digital signatur
– Gyldig SOR-kode eller ydernummer
– Gyldige SKS-koder
– Korrekt dato
– Korrekt CPR-nummer (erstatnings-CPR-numre godkendes også)

Anvender kommunerne tredjepartssystemer forekommer samme validering, før data ender i registret.

Usikkerhed:
Som hovedregel bør et genoptræningsforløb for den enkelte borger være registreret på et enkelt skema (med unikt skema-id) svarende til et genoptræningsforløb. Dette er dog ikke altid tilfældet. I nogle tilfælde er der registreret et nyt skema (med nyt skema -id), hver gang (for hver ny dato) borgeren har modtaget en genoptræningsydelse på den enkelte institution. Det har den konsekvens at det ikke kan forventes, at et nyt skema i alle tilfælde er lig med start af et nyt genoptræningsforløb.

Kobling af registeret med data fra LPR kan kun foretages ud fra oplysninger som CPR-nummer, datoer og bopælskommune. Dette er forbundet med en vis usikkerhed, hvis man ønsker at vide, hvilke konkrete sygdomsforløb, og hvilke behandlinger (registreret i LPR), som udløste en konkret genoptræning i kommunen.

Komplethed:
Udfordringerne med data er på nuværende tidspunkt komplethed og ensartethed.
Visse kommuner har i perioder problemer med at indberette af tekniske årsager. Dette kan bl.a. skyldes problemer med tredjepartssystemleverandører, udløbne certifikater m.m. Dette giver databrud, hvor der i perioder mangler indberetninger fra kommuner. For 2015 vurderes det, at der især er manglende indberetninger fra 14 kommuner. Selvom det kan være en fordel for kommunerne at benytte tredjepartssystemer, så medarbejderne ikke skal benytte forskellige programmer til journalføring og indberetning, kan det således have en konsekvens for datakvaliteten.

Der er på nuværende tidspunkt en vis afvigelse imellem, hvordan og hvor mange koder, de enkelte kommuner indberetter for sammenlignelige behandlinger. Der bliver altså ikke indberettet ensartet. Problemet er især udtalt med hensyn til tillægskoder, hvor visse kommuner indberetter mange tillægskoder og andre ikke, eller stort set ikke, indberetter tillægskoder.

Rettelse: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at det er Sundhedsstyrelsen, som har ansvaret for Statistikken. Det er ikke korrekt. Det er Sundhedsdatastyrelsen, som er en selvstændig styrelse under Sundhedsministeriet.

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her