Undersøgelse afslører kæmpe forskelle i kommunernes priser på hjemmehjælp

Del artiklen:

Kæmpe forskelle i udregningen af prisen på kommunernes egen hjemmehjælp skader de private leverandører, dels fordi de ofte får for lave priser, dels fordi kommunen ikke kan gennemskue, hvad de sparer ved at udlicitere opgaven

Af Arne Ullum, [email protected]

Af Arne Ullum, [email protected]

Når kommunerne skal beregne, hvad det koster kommunen selv at give en times hjemmehjælp, så varierer priserne med hele 75 pct. mellem de billigste og de dyreste. Det viser en stor undersøgelse af regeringen, der kommer i kølvandet på en række konkurser hos private hjemmehjælpsfirmaer.

Cirka halvdelen af landets kommuner kører efter den såkaldte godkendelsesmodel, hvor godkendte private hjemmehjælpsfirmaer kan levere ydelser til kommunens borgere til samme pris, som kommunen kan levere til.

I og med at en væsentlig del af de store prisudsving ifølge analysen er udtryk for fejl i udregningerne, så betyder det ifølge Rasmus Larsen Lindblom, der er velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, at mange private leverandører på godkendelsesmodellen reelt får en for lav pris i forhold til den kommunale sammenligningspris, men også at kommunerne ved udbud har et dårligere grundlag at vurdere tilbudspriser på.

Rapporten siger ikke noget om, hvilke priser der er over eller under markedsprisen. Men rapporten fastslår, at prisen i gennemsnit er 10 pct. lavere for praktisk hjælp og 14 pct. lavere for personlig pleje i de kommuner, som sender hjemmehjælpen i udbud. Det indikerer, at nogle kommuner med godkendelsesmodellen betaler mere end markedsprisen, fastsat under udbud, mens andre betaler mindre.

Kommuner kender ikke egne omkostninger

Rasmus Larsen Lindblom påpeger, at de forkert udregnede kommunale afregningspriser betyder, at kommunerne reelt ikke kender priserne til de private leverandører, som er på godkendelsesmodellen eller har en god nok forståelse af, hvor meget de i forhold til et udbud sparer, når de køber hjemmehjælp ind hos private firmaer.

”Rapporten siger, at kommunerne i gennemsnit sparer 10 og 14 pct. på henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje sammenlignet med godkendelsesmodellen, men måske er det tal meget større, hvis prisen på egen drift bliver regnet rigtigt ud,” siger han og peger på, at priskonkurrencen derfor kan være mere brutal, end hvad der er synligt.

Ifølge Dansk Erhverv er usikkerheden om kommunernes egne omkostninger et problem på langt flere områder, eksempelvis det specialiserede socialområde, hvor samfundet bruger ydelser for 45 mia. kroner om året.

”Når en kommune eksempelvis hjemtager en borger i et socialt tilbud fra en privat leverandør eller en anden kommune i den tro på, at de kan gøre det billigere selv, så kræver det, at kommunen kender sine egne priser og det gør de langt fra altid,” siger Rasmus Larsen Lindblom.

Han oplever en generelt manglende interesse i kommunerne for at kende de rigtige priser for kommunens egen produktion af ydelser. Det er et problem for udviklingen af kvalitet, men også styrbarheden økonomisk og politisk, siger han.

Regulerer ikke priserne

Rapporten viser også, at kommunerne ikke løbende ændrer deres priser. Siden 2013 har det ikke været et krav, at kommunerne skulle efterkalkulere og efterbetale samt løbende opdatere deres priser.

Og den lovændring har ifølge tal fra rapporten fået kommunen til at stoppe med at regulere priserne.

I perioden 2010-2012 var det kun 10 pct. af kommunerne med godkendelsesmodellen, som foretog efterreguleringer af priserne sjældnere end én gang om året. I perioden 2013-2016 stiger andelen, der har gennemført prisregulering sjældnere end én gang om året fra 10 pct. af kommunerne under godkendelsesmodellen i 2013 til 29 pct. i 2016.

Regeringen vil tvinge kommuner til at regulere priserne

For at forhindre konkurserne vil regeringen bl.a. ændre serviceloven, så kommunerne forpligtes til løbende – og mindst en gang årligt – at efterberegne deres afregningspriser.

“Vi skal have mere konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor. Men rammerne for, at private kan løse flere opgaver, skal være i orden – både af hensyn til borgerne og de private virksomheder, der skal konkurrere på fair vilkår. Med dette udspil viser vi vejen for kommunerne, så de kan forebygge konkurser,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her