Det er desuden fornuftigt at sikre en økonomisk stødpude, især fordi beregningerne af økonomien om flere år er usikre og bygger på en række antagelser, som kan ændre sig, skriver vismændene. Samtidig skal der være en balance, så borgerne ikke føler, at de betaler langt mere i skat, end de får igen i offentlige ydelser.
Vismændene slutter derfor med at advare politikerne mod at lempe finanspolitiken midt i et opsving, samtidig med at de opfordrer til en offentlig diskussion om, hvad der skal prioriteres.
“Ønsket om at opbygge en forsigtighedsopsparing kan være en anden grund til at udskyde tidspunktet, men der er behov for at præsentere en klar argumentation for den finanspolitiske strategi på længere sigt, så den relevante afvejning bliver klar for befolkningen og kan indgå i den almindelige debat om de overordnede politiske prioriteringer”, afslutter de.
Læs hele kronikken her: https://www.b.dk/kronikker/de-oekonomiske-vismaend-danmarks-oekonomiske-luksus-problem
Formændene for De Økonomiske Råd er: Michael Svarer, Carl-Johan Dalsgaard, Lars Gårn Hansen og Torben Tranæs.